NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Med dette nummer af NOTAT forsøger vi at tegne et reelt billede af det nye EU-Parlament, som blev valgt sidst i maj.
De fleste husker nok jordskredssejren for højrepopulistiske partier som Front National i Frankrig og UKIP i England. Men der skete meget mere end det.
Vi fortæller nogle af de historier, der ikk...
Læs mere
Når det kommer til EU, kan det være farligt at begive sig ud i at stille spørgsmål, der kun kan besvares med et ja eller et nej. Det klinger lidt af den store beslutning, som blev truffet i 1972, men som alligevel har fået lov at dominere debatten i årtier. De færreste ønsker mere benzin på det bål.
Men tænker man lid...
Læs mere
De fleste har en klar oplevelse af, at EU er vigtig. At det er noget man bør interessere sig for og vide noget om. Men det kræver en indsats at holde styr på lovgivningsprocesser, magtforhold og persongalleri.
Derfor lægger vi i 2014 ud med et særnummer, der giver dig overblik over EU i grove træk.
Du kan bla...
Læs mere
I dette nummer af NOTAT kan du hente inspiration til, hvordan du som borger kan få indflydelse på EU.
Vi bringer bl.a. syv gode råd på side 5. Blandt dem er: Overvej at stifte en forening. Hav et klart budskab. Hold dig til sandheden. Underforstået: Så skal det nok gå alt sammen. Så enkelt er det naturligvis ikke.
...I dette nummer kigger NOTAT nærmere på EUs interne fiskeripolitik, som EU-Kommissionen selv for nyligt har dumpet ud fra en økologisk, økonomisk og social synsvinkel. Vi kigger på vinkler og potentielle løsninger frem mod 2012, hvor en ny fiskeripolitik for EU skal vedtages.
I dette nummer ser vi på retssikkerheden i EU, overvågning, registrering, lagring af informationer. Vi har som borgere rettigheder over for staten. Men hvad betyder det for os når flere og flere regler kommer fra EU og det retslige samarbejde overgår til flertalsbestemmelser.
To vinkler på debatten bliver belyst genne...
Læs mere
I dette nummer ser vi nærmere på de forskellige opfattelser af ytringsfriheden, der er i EU-medlemslandene. Der findes nemlig ikke en fælles opfattelse af ytringsfriheden i EU. Tværtimod er reglerne vidt forskellige. Spørgsmålet er om det er en god idé at få fælles regler?
Artiklen Læs mere
Vi har i dette nummer valgt, at se på hvad kan man gøre for at få en mere klimavenlig transportpolitik, i Danmark og i EU. Stadig flere mennesker og varer kører og flyver rundt i Danmark og Europa. Det har ført til voksende mængder af CO2- udslip, og foreløbigt ser det ud til at det vil fortsætte med at vokse.
I artik...
Læs mere
I dette nummer ser vi på hvordan landbruget kan blive mere klimavenligt, det vil sige bidrage til færre drivhusgasser. Landbruget som sektor er en af de store udleder af drivhusgasser. På globalt plan anslår man landbrugets klimabelastning til at udgøre mellem 15 og 32 procent.
Artiklen Læs mere
Menneskehandel til prostitution, organdonation og slavearbejde er et voksende problem. Det er en kriminel forretning kun overgået af narko- og våbenhandel. NOTAT ser på den del af menneskehandel som handler om prostitution og bekæmpelsesproblemerne som følge af EU's åbne grænser.
Uden for tema kan du i artiklen Læs mere
I dette nummer kigger vi på direktivet om patientrettigheder i EU. Forslaget vil give patienter adgang til sundhedsydelser i hele EU, og udgifterne skal betales af hjemlandet. Det lyder umiddelbart godt, men der er nogle grundlæggende problemer som NOTAT her tager op til debat.
Én af disse problemstillinger bliver sat...
Læs mere
I dette nummer af NOTAT sætter vi fokus på det lokale niveau. Kommunerne er nemlig på utallige områder berørt af EU-lovgivningen. De sidder med ved bordet i Bruxelles - i form af Regionsudvalget, men det skal blot høres, og er der så nogen som hører efter?
I artiklen Læs mere
I dette nummer af NOTAT kigger vi på forbrugerrettigheder. EU ønsker at styrke forbrugernes rettigheder, og det skal ske i form af et nyt forbrugerdirektiv. Forbrugernes egne organisationer siger nej tak til den forslåede styrkelse. De mener nemlig ikke at der er tale om en det modsatte af en styrkelse sådan som forslaget ser...
Læs mere
Mangel på interesse og dalende valgdeltagelse prægede valget til EU-Parlamentet i 2009. Halvdelen af medlemmerne blev skiftet ud. Vi ser på sammensætningen og den dagsorden der venter de nyvalgte.
I artiklen Det store overblik giver vi en kort gennemgang ...
Læs mere
I denne måneds udgave af NOTAT har vi sat os for at undersøge forholdet - mellem EU på den ene side og Israel henholdsvis Palæstina på den anden side.
EU's forhold til Mellemøsten-konflikten er indviklet, nogle vil endda sige dobbeltmoralsk. På den ene side indlemmes Israel mere og mere i aftale med EU, på den anden s...
Læs mere
Den kulturelle forankring ligger fortsat mest i det nationale, regionale og lokale. Alligevel findes der noget som hedder europæisk kulturpolitik. NOTAT forsøger i denne måned at give et indblik i hvad ordene dækker.
Det lille kulturbudget i Bruxelles er til at overskue. EU's betydning i kulturpolitikken er dog ganske...
Læs mere
NOTAT giver i dette nummer en slags status over hvordan det går med at få styr på de mere end 100.000 kemikalier på markedet i Europa.
Efter næsten ni års diskussioner vedtog EU den nye kemikalie-lovgivning, REACH, i december 2006. Loven trådte i kraft 1. juli 2007. Et problem med REACH er tiden. Loven bliver først fu...
Læs mere
I denne månedsudgave giver NOTAT en introduktion til valget til EU-parlamentet i juni 2009. Vi ønsker at give dig et konkret billede af EU-Parlamentet. Hvad laver de egentlig, de danskere vi vælger til Parlamentet?
Vi har også set på hvordan Parlamentet forvalter sin øgede indflydelse, sådan som den er fastlagt i både...
Læs mere
I denne udgave af NOTAT søger vi efter svar på spørgsmålet: Hvad vil Europa med militæret?
En del af svaret kan findes i Lisabon-traktaten, hvor der blandt andet står at Unionens interesser skal forsvares og at der skal dannes en fælles forsvarspolitik. Mere svar finder vi hos to fremtrædende forsvarspolitiske debattø...
Læs mere
I denne måneds udgave af NOTAT forsøger vi at opklare nogle af begreberne og at kaste lys over det politiske spil om økonomien i Europa.
Ifølge nogle euro-tilhængere viser finanskrisen at Danmark bør afskaffe kronen. Det skal nok blive en interessant debat at følge. Euroland - økonomi- og valutaunionen - er blevet sam...
Læs mere
Denne udgave af NOTAT ser på et område af stor betydning for alle danskere, nemlig fremkomsten af en privat sundhedssektor i Danmark, og sammenhængen med den europæiske udvikling.
EU's domstol har med en række skelsættende domme afgjort at også patienter er omfattet af markedssystemet. EU-Kommissionen har nu fulgt tro...
Læs mere
I dette nummer af NOTAT spørger vi om hvordan det er gået, i dag, næsten fem år efter indtrædelsen af de nye medlemslande i EU.
Den største enkeltbegivenhed i EU's historie er uden tvivl udvidelsen med de mange nye medlemslande, over to omgange, 1. maj 2004 med 10 lande og 1. januar 2007 med to lande mere.
Da ...
Læs mere
I dette nummer af NOTAT sætter vi fokus på EU's Domstol og konsekvenserne af mange af de 1200 kendelser, der årligt bliver afsagt.
EU's domstol har magt til at indføre noget som ikke kan indføres via de folkevalgte organer, og har mange gange chokeret de danske politikere. Det er et provokerende emne i et land som hyl...
Læs mere
I denne måneds NOTAT ser vi på EU's indsats på uddannelsesområdet. Nøgleordet til forståelse af EU's indsats på uddannelsesområdet er "konkurrencedygtighed". Det kræver penge - og kan vi så holde fast i at uddannelse skal være gratis, også den videregående uddannelse.
Uddannelse er højt på EU's prioriteringsliste, sel...
Læs mere
I dette nummer af NOTAT ser vi nærmere på udviklingen i den Europæiske Union under de fire vigtige paragraffer som bærer overskrifterne "den fælles politik for grænsekontrol", "den fælles asylpolitik", "den fælles indvandringspolitik", samt paragraffen om "solidaritet og ansvarsfordeling".
Med Lissabon-traktaten komme...
Læs mere
I dette nummer skriver NOTAT om den ældste, vigtigste, største og dyreste EU-politik. Landbruget er langt den største enkeltpost på EU's samlede budget. Sådan har det været siden fællesmarkedets start i 1957.
Situationen er kun let forandret 50 år efter. Fra at fylde to tredjedele på budgettet, er vi i dag nede på kna...
Læs mere
Denne måned spørger NOTAT om det ikke er et demokratiskproblem, når lobbyister er en etableret del af EU-system, at offentligheden hverken kender dem eller deres egentlige indflydelse.
15.000 mennesker arbejder nu i Bruxelles alene med det formål at påvirke EU-lovgivningen. Lobbyisterne regnes for en stor magtfaktor, ...
Læs mere
Denne udgave af NOTAT handler om lige muligheder og ligestilling mellem mænd og kvinder, ud fra et europæisk perspektiv.
Hverken ligestillingsproblemer eller debatten herom er et overstået kapitel. Hverken i Danmark eller Europa. I praksis er arbejdet, lønnen, den politiske deltagelse og mange andre ting, højst ulige....
Læs mere
Ifølge Lissabon-traktaten skal EU have en række nye fælles institutioner, politikker og magtmidler. Herunder fælles asylpolitik, fælles indvandringspolitik, gensidig anerkendelse af hinandens strafferet og meget andet.
Emnet er udset til at blive det største lovgivningsområde overhovedet i de kommende år i EU, men hvo...
Læs mere
Den næste EU-udvidelse med Tyrkiet? Skal de? Kan de? Vil de? og ikke mindst: Vil vi? 32 sider med ammunition og tænkestof til debatten.
Spørgsmålet om Tyrkiets medlemskab af den Europæiske Union vil med sikkerhed i mange år endnu være et af de store stridspunkter i diskussioner om EU. På det formelle plan fortsætter f...
Læs mere
Hvor går grænsen for hvor langt rettighedsbegrebet kan udstrækkes til alle områder af livet? Forskellige debattører kommer med deres bud.
Europa står midt i en stor diskussion om en ny forfatning for EU - som efter planen skal omfatte et EU-charter for grundlæggende rettigheder. Dermed vil dommerne ved EF-domstolen i ...
Læs mere
NOTAT sætter i dette nummer fokus på forholdet mellem EU og Afrika. Siden 1974 har EU givet mere adgang for afrikanske varer end EU har krævet at få adgang til de afrikanske markeder. Men internationale regler pålægger nu parterne at lave nye aftaler som ikke giver den ene part mere end den anden.
Tidligere tiders pri...
Læs mere
Der er nok af dilemmaer at tage fat på når snakke lander på klimaet, og i denne udgave af NOTAT har vi udvalgt en række af de vigtigste emner som er til debat i Danmark og EU netop nu,
EU får mere end svært ved at leve op til aftaler om mindre CO2-udslip. For at undgå fiasko begynder man på alle mulige krumspring som ...
Læs mere
I dette nummer af NOTAT har vi valgt at sætte fokus på det stof, supermagter er gjort af.
Det er oplagt at EU allerede er en supermagt økonomisk set. EU har dobbelt så stor andel af verdenshandelen som USA og tøver ikke med at bruge sine store økonomiske muskler i internationale handelsforhandlinger, men er EU en supe...
Læs mere
Man hører om nitrit og nitrat, om vitaminslik, salmonella og genetisk ændret mad. Stort set altid er der en EU-side af sagen. Varernes frie bevægelighed giver masser af gnidninger.
EU har overtaget lovgivningen vedrørende det indre marked, og som følge deraf også hovedparten af lovgivningen om fødevarer. Vi giver et o...
Læs mere
I marts år 2007 fejres 50-året for Rom-traktaten som oprettede det europæiske fællesmarked - som siden blev til EU. NOTAT forsøger også i dette nummer at besvare grundlæggende spørgsmål, som ofte stilles: Hvad laver de egentlig i EU? Hvor meget bestemmer de? Derfor bringer vi også et aktuelt miniportræt af EU's institutioner....
Læs mere
HEMMELIGT Nøgleord som hemmeligt, skjult og bag lukkede døre kan pifte selv de mest kedelige EU-artikler op. Nogle gange bliver de brugt uden dækning. Nogle læsere vil måske føle sig bekræftet i oplevelsen af et EU med skjulte dagsordner og hemmelighedsfulde magthavere. Andre kan omvendt føle en umiddelbar træthed ved kritikk...
Læs mere
Aftalen mellem EU og Canada – CETA – er et lukket og færdigforhandlet kapitel. Det gentog handelskommissæren Cecilia Malmström til NOTAT ved et besøg i København i sidste uge. Her sagde hun følgende: »Canadaaftalen er slutforhandlet. Pacta sunt servanda (aftaler skal overholdes). Hvis Kommissionen med støtte af Parlamentet sk...
Læs mere
De Grønne kæmper for skrappere miljøregler, De Konservative sikrer virksomhederne gunstige vilkår, og de EU-kritiske partier stemmer nej til stort set alt, der lugter af mere EU. Men hvad mener de politiske grupper egentlig om udenrigspolitik? Det sendte NOTAT en medarbejder til Bruxelles for at finde ud af.
Her betyd...
Læs mere
NOTAT møder Elmar Brok på hans kontor i Bruxelles, kort efter Parlamentet har stemt for hans årlige rapport om udenrigspolitikken med et stort flertal.
I ‘Elmar Brok rapporten’ står der en del om flere ressourcer til forsvaret, mere territorialt forsvar og generelt en mere militær tilgang. Hvorfor er det vejen at ...
Læs mere
Det oplyser det socialdemokratiske medlem af Parlamentet, Christel Schaldemose, til Politiken den 22. februar i artiklen »Amerikanske klorkyllinger gør Europas S-top nervøs.«
Kritikernes alvorligste indvending mod aftalen er, at den vil gøre det muligt for private firmaer at komme med erstatningskrav til lande, der ha...
Læs mere
ANALYSE. Det nye er, at der aldrig før i Parlamentet har været så mange udtalte kritikere af EU’s måde at virke på og af den førte politik. Af de i alt 751 medlemmer kan 282 (31 pct.) regnes som EU-kritikere, hvis man maler med den meget brede pensel.
Det gammelkendte er, at d...
Læs mere
Der er tre klare tendenser i opinionsmålingerne og analyserne fra tænketanken Pollwatch2014.eu, der er knyttet til organisationen og hjemmesiden Votewatch:
For det første ser EU-Parlamentets store borgerlige partigruppe EPP, også kaldt kristendemokraterne, med Bendt Bendtsen som eneste danske ...
Læs mere
EU-parlamentsvalget nærmer sig med hastige skridt. Den 25. maj skal vi sætte krydset ved en af de otte lister, der er opstillet fra dansk side. Samtidig sætter borgere i de øvrige EU-lande deres krydser. Resultatet bliver 751 folkevalgte i parlamentets sæder, nye som gamle.
Og det betyder faktisk noget. Parlamentet er...
Læs mere
Det Europæiske Råd og EU’s præsident
Danmarks statsminister Helle Thorning-Schmidt og EU-landenes øvrige 27 stats- og regeringschefer udgør tilsammen Det Europæiske Råd. De mødes i udgangspunktet fire gange årligt til topmøder, men siden krisen har det været væsentligt flere. På topmøderne fastlægger ...
Læs mere
Ifølge Berlingske for fredag den 26. april 2013 er tilliden til EU raslet ned siden 2007. Det fremgår af artiklen »Mistilliden til EU har aldrig været større«.
Artiklen bygger på en undersøgelse, som det engelske blad »The Guardian« har bragt, og som kilde har Eurobarometer, EU's institut for opinionsundersøgelser. Ta...
Læs mere
Forslaget er fremsat på baggrund af, at kvoterne er styrtdykket fra cirka 30 euro pr. kvote til omkring 3 euro. Meningen med kvoterne var, at de skulle være så dyre, at de ville tvinge virksomhederne til at mindske deres CO2-udledning og i stedet udnytte muligheder for at spare på energi og bruge vedvarende energiformer. Men ...
Læs mere
Porsche-koncernen er blevet taget i at være forfatter på et lovforslag i EU-Parlamentet. Det erfarer NOTAT efter at have talt med kilder i Parlamentet.
Flere beviser peger på, at forslaget skulle være forfattet af ansatte i bilkoncernen. Blandt andet beretter kilderne, at Porsches logo stadig f...
Læs mere
Skal man tro de danske medier, har Danmark og EU-formandskabet fået alvorlige ridser i lakken i resten af Europa.
Det sker efterjustitsminister Morten Bødskov blev udsat for voldsom kritik i EU-parlamentet tirsdag den 12. juni i Strasbourg.
"Danmarks gode ry er tabt"
Men i de...
Læs mere
En af de sjove ting ved EU er, at på trods af den ene traktatændring efter den anden og flere og flere ansatte, synes visse problematiske historier at gå igen med nogenlunde samme regelmæssighed som årstiderne.
I år er eksempelvis det 16. år i træk, at EU’s revisionsret ser store problemer med EU’s regnskabe...
Læs mere
Fremover vil der kun blive uddelt adgangskort til organisationer med base i Bruxelles, Strasbourg eller Luxembourg og kun fire til hver mod tidligere seks.
Men reglerne vil også ramme NGO'ere...
Læs mere
Det er EPP’s formand, den tidligere belgiske premierminister Wilfried Martens åben for.
»De accepterer vores program, så det er åbenlyst at vi kan samarbejde,« ...
Læs mere