NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
I dette temanummer kan du blive klogere på folkeafstemningen om retsforbeholdet, og hvad det egentlig er, vi stemmer om. Det er ja-siden og nej-siden dog ikke helt enige om. Nej-siden mener, vi stemmer om en afskaffelse af vores retsforbehold, mens ja-siden på sin side mener, det blot er en 'omdannelse'.
På de næste s...
Læs mere
I dette tema sætter vi fokus på EU's retspolitik. Den 3. december skal danskerne nemlig beslutte, om de vil stemme for eller imod den såkaldte tilvalgsordning.
Afstemningen deler vandene i dansk politik, og bølgerne går højt. Hos NOTAT vil vi gerne bidrage til en nuanceret debat, og derfor handler dette nummer om EU's...
Læs mere
Ifølge Lissabon-traktaten skal EU have en række nye fælles institutioner, politikker og magtmidler. Herunder fælles asylpolitik, fælles indvandringspolitik, gensidig anerkendelse af hinandens strafferet og meget andet.
Emnet er udset til at blive det største lovgivningsområde overhovedet i de kommende år i EU, men hvo...
Læs mere
Rina Ronja Kari, hvordan har I det med, at der er udvalgt 22 retsakter til afstemningen?
»Vi er jo glade for retsforbeholdet, som det er i dag, så vi ser egentlig ikke noget behov for at holde en folkeafstemning, for vi ønsker jo ikke at ændre på retsforbeholdet. Men det er klart, at vi synes også, at det er ...
Læs mere
Rasmus Jarlov, det analysearbejde der er blevet lavet i forbindelse med de 22 retsakter, som er blevet udvalgt til afstemningen. Hvorfor er det blevet holdt hemmeligt?
»Det kan jeg faktisk ikke svare på. Jeg er rimelig ny ordfører, så jeg har ikke været med i det arbejde, der har været op til Folketingsvalget...
Læs mere
Kenneth Kristensen Berth, foretrak I i Dansk Folkeparti at få hele retsforbeholdet til afstemning?
»Nej. Dybest set havde vi foretrukket, at vi ikke havde en afstemning, men at den tidligere regering havde fortsat arbejdet for en parallelaftale om Europol, da vi gerne vil blive i Europol. Det mener vi fortsat, a...
Læs mere
Hvis danskerne stemmer ja den 3. december, er resten af denne artikel uden interesse. Hvis et flertal derimod stemmer nej, får justitsminister Søren Pind (V) til gengæld travlt. Debatten har hidtil haft fokus på mulighederne for en parallelaftale; en ordning, som minder om den Norge har med Europol i dag. Arbejdet med en para...
Læs mere
Der vil opstå en helt ny situation for Europol, politisamarbejdet i EU, hvis danskerne skulle stemme nej til at fjerne retsforbeholdet, mener Europol-chefen Rob Wainwright.
»I dag har vi to slags medlemmer - EU-lande, som er fuldt ud medlemmer af Europol, og ikke-EU-lande med samarbejdsaftaler. Hvis Danmark stemmer n...
Læs mere
FREMTIDEN. Hvordan skal EU’s retspolitik se ud i fremtiden? Skal der eksempelvis være en strammere terrorlovgivning, og hvordan ser den optimale, europæiske asylpolitik ud? Disse spørgsmål har NOTAT stillet de seks partier, der anbefaler et ja den 3. december. EU’s retspolitik dækker nemlig store områder som strafferet, famil...
Læs mere
FOLKEAFSTEMNING. Det er en ret simpel handling at gå ned til sit lokale valgsted, få en stemmeseddel i hånden og sætte kryds ved en af de to bokse, som er markeret på papiret. JA eller NEJ. Det er til gengæld ikke nødvendigvis nemt at finde ud af, hvorfor krydset skal sættes i den ene eller den anden boks. Og det er ikke kun ...
Læs mere
MAGT. Hvem kommer til at bestemme, hvis vi stemmer ja til at afskaffe retsforbeholdet? Og hvad kommer der til at ske, hvis vi stemmer nej. Det har NOTAT spurgt to forskere om. Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, adjunkt på Syddansk Universitet og Rebecca Adler Nissen, lektor på Københavns Universitet. Begge har udgivet bøg...
Læs mere
SUVERÆNITET: Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU har dannet fælles front for at overtale danskerne til at stemme nej til afstemningen om retsforbeholdet. Selvom de fire partier er glade for, at danske borgere bliver hørt, er der stor utilfredshed med, hvordan afstemningen er blevet præse...
Læs mere
Danskerne kommer til at træffe et stort valg inden jul - og det er ikke valget mellem and og flæskesteg. Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) regeringsgrundlag, skal vi nemlig snart stemme om afskaffelsen af retsforbeholdet.
Afstemningen er ikke udskrevet e...
Læs mere
Europol er den enhed, der varetager det fælles politisamarbejde i EU, og som med lidt god vilje svarer til FBI i USA. Da EU ikke er en føderalstat, har Europol dog ikke helt samme kompetence som FBI, men fungerer snarere som en støtte for medlemslandenes politimyndigheder.
Europols erklærede mål er at ”støtte og styrk...
Læs mere
30 rumænske børn blev i 2014 reddet fra fangenskab og udsigten til slavehandel. 1.027 personer blev anholdt og 599 kilo kokain beslaglagt i den fælles-europæiske aktion, der blev kendt som operation Archimedes. Rob Wainwright, direktør for Europol, der stod bag operationen, kaldte den en milepæl i bekæmpelsen af organiseret k...
Læs mere
Formålet er ikke at få Danmark smidt ud af det gode selskab. Men det bliver en utilsigtet konsekvens af et nyt lovforslag om Europol.
Årsagen er, at Europol ved en forordning (EU-lov med direkte virkning) skifter fra at være et mellemstatsligt samarbejde til at blive en fuldt ud integreret del af EU. Så vil de enke...
Læs mere
Danmark har også et forbehold på det retslige område, men anderledes end Storbritanniens og Irlands.
De danske forbehold har nemlig form af en ”opt out”, og Danmark har derfor slet ikke deltaget i beslutninger om asyl, indvandring, civilret, strafferet og politisamarbejde siden 2009, da de omr...
Læs mere
25 EU-lande blev i 2011 enige om et direktiv – en fælles lov, som bl.a. fortæller, hvordan menneskehandel skal defineres og straffes.
Storbritannien stod sammen med Danmark på sidelinjen, men briterne har siden hægtet sig på de øvrige 25’s beslutning – og det samme har Danm...
Læs mere
Rob Wainwright, nytiltrådt direktør for EU-landenes fælles politikontor Europol har fået til opgave at forberede et operativt samarbejde med Israels politi.
Beslutningen, som blev truffet af EU’s justitsministre den 6. april 2009, har til hensigt at knytte Israel tættere til EU med hensyn til bek...
Læs mere
Med 27 medlemslande, fælleskontor i Haag, 610 ansatte, et budget på en halv milliard kroner (70,5 millioner euro) om året, og snart ti år på bagen, kunne politisamarbejdet Europol stå som en model for knopskydningen af nye myndigheder i EU-regi.
Men ...
Læs mere
Prüm er en lille tysk by som siden foråret 2005 har lagt navn til et udvidet politisamarbejde mellem Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien, Luxembourg, Østrig og Spanien. Modellen er den samme som da Schengen-aftalen lagde grunden for de regler for grænsekontrol som er EU-lov i dag.
Udover de syv ...
Læs mere
Amsterdam-traktaten lagde grunden, men det var et EU-topmøde i den finske by Tampere (Tammerfors) i november 1999 som blev startskuddet for forsøgene på at etablere et »område med frihed, sikkerhed og retfærdighed«. Det retlige samarbejde blev udnævnt til EU’s tredje store mål, efter det indre marked og ØM...
Læs mere
Forslagene, som ventes at lande på justitsministrenes bord i juni, har følgende hovedpunkter:
...
Læs mere
»Når vi kigger på forfatningen, er vi meget tilfreds med at v...
Læs mere
Fra topmødet udgik en politisk bestilling på ønskede lovændringer til landenes justitsministre.
Godt to måneder senere, den 6-7. december, blev bestillin...
Læs mere
I forbindelse med vedtagelsen af EU's terrorlovgivning blev der rettet kritik på en række punkter, som kritikpunkter fortsat gør sig gældende.
Det drejer sig bl.a. om:
1) Definitionen af »terror« er for bred og uklar.
2) Definitionen af »terrorgruppe« er ligeledes bred og giver anledning t...
Læs mere