NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
I dette temanummer kan du blive klogere på folkeafstemningen om retsforbeholdet, og hvad det egentlig er, vi stemmer om. Det er ja-siden og nej-siden dog ikke helt enige om. Nej-siden mener, vi stemmer om en afskaffelse af vores retsforbehold, mens ja-siden på sin side mener, det blot er en 'omdannelse'.
På de næste s...
Læs mere
Dette nummer af NOTAT er lidt anderledes.
NOTAT udgives af oplysningsforbundet DEO, som arbejder med folkeoplysning til alle danskere.
Vores redaktion har op til folkeafstemningen om patentdomstolen arbejdet sammen med DEO om en avis, der skal gøre danskerne klogere på spørgsmålet.
Avisen bliver omdel...
Læs mere
Den kommende folkeafstemning om patentdomstolen den 25. maj 2014 er teknisk, men vigtig. Derfor ser NOTAT i dette nummer nærmere på de konsekvenser, et ja og nej henholdsvis vil få.
Ved et eventuelt ja, afgiver Danmak suverænitet til en europæisk mellemstatslig domstol. Grundloven kræver ved suverænitetsafgivelse ent...
Læs mere
AFSTEMNING. Hvis briterne stemmer sig ud af EU, vil det ikke kun få betydning på de britiske øer. Med et nej til aftalen er banen kridtet op for, at der kan ske store forandringer i Unionen. Det vurderer Rebecca Adler- Nissen, der er professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.
»Storbritann...
Læs mere
Margrete Auken, hvorfor har aftalen været hemmelig?
»Jeg kan ikke se, at det har været mere hemmeligt end alle andre forhandlinger på Christiansborg. Nu har jeg jo ikke fulgt forhandlingerne, men jeg har snakket med folk hen af vejen. Og jeg har talt med både Pia Olsen Dyhr, som har siddet med i forhandlinger...
Læs mere
Rina Ronja Kari, hvordan har I det med, at der er udvalgt 22 retsakter til afstemningen?
»Vi er jo glade for retsforbeholdet, som det er i dag, så vi ser egentlig ikke noget behov for at holde en folkeafstemning, for vi ønsker jo ikke at ændre på retsforbeholdet. Men det er klart, at vi synes også, at det er ...
Læs mere
Ønskede I at få alle retsakterne til afstemning?
»Nej. Vi anerkender, at der kan være nogle, som mener, der er argumenter for at bringe nogle retsakter til afstemning, men det er ikke vores ønske.«
Stemmes der for en tilvalgsordning er vi jo bundet af de 22 retsakter. Men kommer der ændringer, hvo...
Læs mere
At anklagede mennesker kan få en fair rettergang er en af grundstenene i et moderne retssamfund. Strafferetten er også en del af de retsakter, som vi stemmer om vedrørende retsforbeholdet. Men nogle retsakter på dette område er valgt fra.
Det viser sig nemlig, at ja-partierne har valgt fire retsakter på det strafferet...
Læs mere
Forligspartierne (V, S,K, SF og RV) er enige om at tilvælge 22 EU-retsakter (love) og sige nej tak til 10, hvis folkeafstemningen resulterer i et ja. Nogle af de 22 har været mere oppe og vende i debatten end andre, eksempelvis direktivet om efterforskningskendelse og to EU-love om beskyttelsesordrer (polititilhold).
...
Læs mere
Hvorfor har analysearbejdet om retsforbeholdet, som ja-partierne har fået stillet til rådighed, været hemmeligt?
Det stod alle partier frit for at melde sig ind i det her arbejde. Og når man melder sig ind i arbejdet, så får man også adgang til de dokumenter, der ligger. Og når man omvendt beslutter, at man i...
Læs mere
Havde I helst set, at alle retsakterne var til afstemning hver for sig?
“Ja, det kan man godt sige. Vi foretrækker, at man gør brug af en begrænset brug af tilvalgsmodellen, sådan at man sikrer, at for hver gang Danmark ønsker at tilslutte sig en nyt retsakt, så skal det til folkeafstemning. I princippet mene...
Læs mere
Sheriffen skyder på det hele. Men han rammer et godt stykke ved siden af målskiven i et centralt spørgsmål om folkeafstemningen om retsforbeholdet. I går var Søren Pind (V) i ”Bag om Borgen” på DR i bedste sendetid. Her forklarede han, at han mener det er en myte, at retsforbeholdet afskaffes.
Det var ikke en svipser ...
Læs mere
Hvorfor er akterne om asyl og integration ikke med i afstemningen?
Det er fordi, det kunne vi ikke få aftalepartierne til. I Radikale Venstre synes vi, og har altid syntes, at vi burde være med i det hele. Men det var der ikke flertal for.
Hvad ville forskellen være, hvis aftalen også omfattede de...
Læs mere
Ifølge ja-partierne (Venstre, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF og Konservative) skal vi stemme om 22 retsakter i alt. Reelt stemmer vi dog om langt flere retsakter, da vi med et 'ja' ved afstemningen giver Folketingets flertal ret til at vælge alle retsakterne på EU's retsområde til og fra. Det gælder både nuværende o...
Læs mere
Forvirringen om den lov, som det hele drejer sig om, er blevet noget mindre efter et kort møde med Folketingets Europaudvalg fredag.
De fem aftalepartier (V, K, S, RV og SF) står fast ved den oprindelige lovtekst fra den 8. oktober uden yderligere tilføjelser eller ændringer i den bindende lovtekst:
Det retsli...
Læs mere
BAGSIDEN. Hvis du går og tror, at afstemningen om retsforbeholdet lægger op til en nuanceret diskussion af fordele og ulemper, kan du godt tro om igen. Det er faktisk super simpelt, og der er slet ikke brug for mere end 140 tegn på Twitter. Så hvis du ikke orker at læse hele dette blad, kan du blot nøjes med bagsiden. Vi kan ...
Læs mere
SUVERÆNITET: Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU har dannet fælles front for at overtale danskerne til at stemme nej til afstemningen om retsforbeholdet. Selvom de fire partier er glade for, at danske borgere bliver hørt, er der stor utilfredshed med, hvordan afstemningen er blevet præse...
Læs mere
ASYLSAMARBEJDE. Et ja til afstemningen den 3. december vil kunne bane vej for, at Danmark deltager fuldt ud i den fælles asyl- og indvandringspolitik.
Der er dog to grunde til, at det alligevel ikke vil ske:
• Et massivt flertal i Folketinget går ind for at holde Danma...
Læs mere
MAGT. Hvem kommer til at bestemme, hvis vi stemmer ja til at afskaffe retsforbeholdet? Og hvad kommer der til at ske, hvis vi stemmer nej. Det har NOTAT spurgt to forskere om. Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, adjunkt på Syddansk Universitet og Rebecca Adler Nissen, lektor på Københavns Universitet. Begge har udgivet bøg...
Læs mere
FRAVALG. Ja-partierne har fundet 10 retsakter, som umiddelbart ikke kommer ind i dansk lovgivning, hvis danskerne stemmer ja til at afskaffe retsforbeholdet. Der er blandt andet tale om tolkebistand, asylpolitik, advokathjælp og retten til at vælge, hvilket lands love der skal gælde i en skilsmisse. De to hovedårsager til fra...
Læs mere
Ændringsforslaget til den lov, som danskerne skal stemme om den 3. december, indeholder gentagne og forstærkede politiske beskeder fra tre af de fem partier, som anbefaler et ja; Venstre, Konservative og Socialdemokraterne.
De tre partier har, sammen med Radikale Venstre og SF, i forvejen en aftale om ikke at indgå i ...
Læs mere
Lovforslaget, som danskerne skal stemme ja eller nej til den 3. december, blev fremsat i Folketinget den 8 oktober.
Tolv dage senere annoncerede udenrigsminister Kristian Jensen (V), at regeringen ønsker at ændre sit eget lovforslag.
»Vi agter at komme med et ændringsforslag, hvoraf det af bemærkningerne gansk...
Læs mere
ANALYSE. Venstres leder og tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen har forklaret den kommende folkeafstemning om retsforbeholdet på en måde, så alle kan følge med:
»Hvis man vil komme narkobander, tyvebander og pædofilringe til livs, skal man stemme ja. Har man en anden ambition, kan man selvfølgelig godt stemme ...
Læs mere
Juraprofessor Peter Pagh udtaler sig til månedens NOTAT, hvor han vurderer, at den kommende folkeafstemning om retsforbeholdet ikke er i overensstemmelse med Grundloven. Her er han direkte uenig med Per Lachmann, tidligere jurist i Udenrigsministeriet og nu seniorrådgiver i Tænketanken Europa.
Her påpeger Peter Pagh,...
Læs mere
Men ingen ved, hvordan det vil gå, siger Guardian Weekly den 9. januar.
Under normale omstændigheder ville Labour – som er modstander af en afstemning – have gode mulighed for at vinde. Men partiet
er trængt i Skotland, hvor det står til at tabe mange kredse til det skotske nationalistparti.
De konservat...
Læs mere
For de Konservatives spidskandidat Bendt Bendtsen er nøgleordet viden:
»Det er vigtigt for små og mellemstore virksomheder, at de får en billigere måde at kunne beskytte deres viden på. Vi kan ikke konkurrere på timelønninger. Vi er nødt til at beskytte vores viden.«
Og beg...
Læs mere
"SOFTWAREPATENTER er skadelige, fordi de kan forhindre udvikling".
Så klart kan det siges ifølge Niels Bertelsen, formand for fagforbundet PROSA, der frygter, at en europæisk patentdomstol vil medføre en lind strøm af softwarepatenter. Han bakkes op af Niels Elgaard Larsen, bestyrelsesformand ...
Læs mere
Danskerne skal til stemmeurnerne for at afgøre om en europæisk patentdomstols afgørelser skal gælde danske og udenlandske virksomheders fremtidige patenter i Danmark. Domstolen er ikke en EU-domstol, men en mellemstatslig domstol. Danmark afgiver således suverænitet til en mellemstatslig domstol, og for at det ka...
Læs mere
Ifølge en undersøgelse, foretaget i januar for Altinget, er 20 procent af den danske befolkning imod dansk deltagelse i en europæisk patentdomstol, 54 procent er for og 26 procent har ikke bestemt sig. Dette tal vil givetvis ændre sig, efterhånden som debatten om domstolen blusser op i løbet af foråret.
Læs mereLave K. Broch, cand. scient.pol. og ordfører for Radikalt EU-kritisk Netværk skriver under overskriften »EU-modstanderne har også vundet folkeafstemninger»:
»Det gælder såvel Maas-tricht-afstemningen i 1992, euro-afstemningen i år 2000 og i hvert fald også den grønlandske afstemning om udmeldelse og den nors...
Læs mere
Endelig skete det. Den britiske premier-minister Camerons længe ventede tale om fremtiden for Storbritannien i Europa – eller måske med tiden, i Europas udkant.
Efter måneders pres fra sine menige konservative parlamentsmedlemmer for at standse en øget, centralisering, kunne han afslør...
Læs mere
Mens den tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer er dybt kritisk over for Euro-samarbejdet, har den endnu ikke afgåede nationalbankdirektør Nils Bernstein, en helt anden opfattelse.
I en artikel i Berlingeren lørdag den 24. november 2012 »Bernstein vil have Danmark ind i Euroen« siger han direkte, at Danmark ska...
Læs mere
Der er til en vis grad tale om, at sporene skræmmer. Nederlaget for Forfatnings-traktaten ved folkeafstemninger i to af EU’s kernelande – Holland og Frankrig i 2005 – kom som et chok for mange i EU-systemet. Det har lagt en dæmper på lysten til nye folkeafstemninger.
Men der er også tale om, at...
Læs mere
Når vi når til 2015, er det 40 år siden, briterne holdt deres første og hidtil eneste folkeafstemning om EU (dengang EF), under Labour-lederen Harold Wilson, der i øvrigt fik støtte fra den dengang nyvalgte konservative leder Margaret Thatcher. Seks måneder før afstemningen viste alle meningsmålinger et flertal fo...
Læs mere
Danmark har også et forbehold på det retslige område, men anderledes end Storbritanniens og Irlands.
De danske forbehold har nemlig form af en ”opt out”, og Danmark har derfor slet ikke deltaget i beslutninger om asyl, indvandring, civilret, strafferet og politisamarbejde siden 2009, da de omr...
Læs mere
Et dansk ja til den af EU foreslåede bankunion vil sandsynligvis kræve en folkeafstemning. Det siger professor ved Copenhagen Business School, Jesper Rangvid. Hans udtalelser står torsdag den 1. november 2012 i Børsen under overskriften »Grundlov truer dansk ja til bankunion«.
Jesper Rangvid begrunder sin opfattelse m...
Læs mere
NOTAT/BERLIN. Det er muligt, at Grækenlands brug af euroen, og hele EU-samarbejdets fremtid, bliver afgjort i Centralbanken i Frankfurt, eller i Bruxelles’ korridorer. Men det er heller ikke helt uvigtigt, hvad der sker på 3. sal i baggården i Greifswalder Strasse 4, i Berlin.
Her i bydelen Prenz...
Læs mere
EU-samarbejdet, som vi kender det, er nået til vejs ende. Euroen mangler støtte fra politiske institutioner. Velfærdsstaten er truet.
Enten vender vi tilbage til de nationale valutaer, eller vi danner en virkelig politisk union.
Sådan lyder, i den helt korte versi...
Læs mere
»Udviklingen har på mange måder langt overgået nej-sidens værste bekymringer«.
Sådan siger Folkebevægelsens EU-parlamentariker Søren Søndergaard i anledning af 40-året for folkeafstemningen 2. oktober 1972, da et flertal af danskere stemte for en dans...
Læs mere
En meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Senito for Nationen viser, at modstanden mod EU-medlemskab i den norske befolkning er steget til tårnhøje 75 procent.
Kun 17 procent af nordmændene er for, mens 8 procent ikke ved, hvad de skal mene om medlemsskabet.
Læs mere
Jo, sagsøgerne tabte i Landsretten. Statsministeren og Udenrigsministeren blev frikendt for at have brudt Grundloven. Der var intet at komme efter, mente retten.
»Helt som forventet«, siger først Peter Pagh da han kaster sig over Landrettens begrundelse og resultat, den vigtigste del af den i alt 211 sider ...
Læs mere
Ifølge den engelske avis »Daily Express« ønsker et stort flertal en folkeafstemning om fortsat medlemskab af EU. 49 procent går ind for en hurtig afstemning, mens 33 procent går ind for, at den snart skal holdes. Kun 18 procent er imod.
En græsrodsbevægelse, People’s Pledge, spørger samtlige konservative kandida...
Læs mere
Anledningen var, at dommerne i Østre Landsrets afdeling 7 skulle afsige dom i sagen om Danmarks tiltrædelse af Lissabon-traktaten, anlagt af Folkeafstemningskomitéen med prof...
Læs mere
I 1998 blev Poul Nyrup Rasmussen (S) frifundet for anklagen om, at magten fossede fra Folketinget til EU i strid med Grundloven. Ved sagen ved Østre Landsret 15. juni gjaldt det Anders Fogh Rasmussen (V) og Per Stig Møllers (K) underskrifter på Lissabon-traktaten i 2007. Traktaten blev juridisk vredet uden om den folk...
Læs mere
DEN EUROPÆISKE UNION er i krise. Det økonomiske samarbejde har knyttet os tæt sammen, men vi mangler den politiske overbygning, der skal sikre stabilitet.
Nu vakler den halvt byggede føderation, og herhjemme har vi aldrig fået taget debatten, fordi den er sandet til i jura.
EGENTLIG S...
Læs mere
Susan George, der var en af hovedtalerne på Bruxelles-konferencen om »EU i Krise«, har i mere end en generation været et samlingspunkt for den kritiske venstrefløj i Europa.
En rød tråd gennem Susan George's virke går tilbage til den italienske filosof og kommunist Antonio Gramsci (1891-1937), som mente, at ...
Læs mere
Ifølge Politiken for 27. november 2011 har Folketingets Europaudvalg givet erhvervs- og vækstminister Ole Sohn mandat til at sige ja til en særlig EU-domstol, der kan tage stilling i patentsager. 25 af de 27 EU-lande går ind denne domstol. Det oplyses i artiklen »EF vil tvinge Thorning til afstemning«.
Opre...
Læs mere
I Weekendavisen for 30.12.2011 udtrykker professor Peter Pagh undren over, at så mange EU-eksperter betragter det som sikkert, at en dansk tilslutning til Europagten ikke vil kræve en folkeafstemning. For det første kender man endnu ikke pagtens ordlyd. For det andet viser retssagen om Lissabon-traktaten, a...
Læs mere
I foråret 2010 blev EU-landene enige om at skabe en lånepakke på 750 mia. euro, der kan hjælpe kriseramte økonomier. For at få del i hjælpen skal landet reducere sit offentlige underskud så meget, at det holder sig indenfor rammerne af stabilitetspagten, eller også skal de øvrige lande overbevises om, at det pågældend...
Læs mere
Civilstyrelsen har sagt nej til de borgere, der med professor Ole Krarup og pastor Helge Rørtoft-Madsen i spidsen har anlagt sag mod regeringen. Den har meddelt, at de ikke kan få fri proces, når sagen i december skal gå for Højesteret.
Afslaget er besynderligt, for da de samme borgere ...
Læs mere
Civilstyrelsen har sagt nej til de borgere, der med professor Ole Krarup og pastor Helge Rørtoft-Madsen i spidsen har anlagt sag mod regeringen. Den har meddelt, at de ikke kan få fri proces, når sagen i december skal gå for Højesteret.
Afslaget er besynderligt, for da de samme borgere ...
Læs mere
Civilstyrelsen har sagt nej til de borgere, der med professor Ole Krarup og pastor Helge Rørtoft-Madsen i spidsen har anlagt sag mod regeringen. Den har meddelt, at de ikke kan få fri proces, når sagen i december skal gå for Højesteret.
Afslaget er besynderligt, for da de samme borgere ...
Læs mere
Det begyndte med en ny, omfattende traktat. Maastricht-traktaten skulle omdanne det daværende EF-samarbejde til en Europæisk Union, EU. I Folketinget stemte 125 for Maastricht-traktaten, mens kun 30 stemte imod, men ifølge Grundloven skulle der være folkeafstemnin...
Læs mere
Det begyndte med en ny, omfattende traktat. Maastricht-traktaten skulle omdanne det daværende EF-samarbejde til en Europæisk Union, EU. I Folketinget stemte 125 for Maastricht-traktaten, mens kun 30 stemte imod, men ifølge Grundloven skulle der være folkeafstemnin...
Læs mere
Det begyndte med en ny, omfattende traktat. Maastricht-traktaten skulle omdanne det daværende EF-samarbejde til en Europæisk Union, EU. I Folketinget stemte 125 for Maastricht-traktaten, mens kun 30 stemte imod, men ifølge Grundloven skulle der være folkeafstemnin...
Læs mere
EU-debatten i Danmark tog en ny drejning i juni i år, da Kommissionens forslag om øget økonomisk samarbejde kom til behandling på et EU-topmøde i Bruxelles den 17. juni. En buket af procedurer om kontrol og sanktioner skal, hvis det står til Kommissionen, gennemføres for at sikre, at medlemslande...
Læs mere
EU-debatten i Danmark tog en ny drejning i juni i år, da Kommissionens forslag om øget økonomisk samarbejde kom til behandling på et EU-topmøde i Bruxelles den 17. juni. En buket af procedurer om kontrol og sanktioner skal, hvis det står til Kommissionen, gennemføres for at sikre, at medlemslande...
Læs mere
EU-debatten i Danmark tog en ny drejning i juni i år, da Kommissionens forslag om øget økonomisk samarbejde kom til behandling på et EU-topmøde i Bruxelles den 17. juni. En buket af procedurer om kontrol og sanktioner skal, hvis det står til Kommissionen, gennemføres for at sikre, at medlemslande...
Læs mere
De seneste måneders begivenheder har mildt sagt føjet nyt til debatten om den fælles mønt, euro'en.
Det er i hvert fald svært at forestille sig en gentagelse af debatten om euro'en, der fandt sted i Folketinget den 11. april 2000, få måneder før folkeafstemningen i september samme år om...
Læs mere
De seneste måneders begivenheder har mildt sagt føjet nyt til debatten om den fælles mønt, euro'en.
Det er i hvert fald svært at forestille sig en gentagelse af debatten om euro'en, der fandt sted i Folketinget den 11. april 2000, få måneder før folkeafstemningen i september samme år om...
Læs mere
De seneste måneders begivenheder har mildt sagt føjet nyt til debatten om den fælles mønt, euro'en.
Det er i hvert fald svært at forestille sig en gentagelse af debatten om euro'en, der fandt sted i Folketinget den 11. april 2000, få måneder før folkeafstemningen i september samme år om...
Læs mere
Da det islandske parlament, Altinget, den 16. juli 2009 vedtog at landet skulle søge ind i EU var det efter tre dages ophidset debat og med meget snævert flertal. 33 stemte for, 28 stemte imod ansøgningen, to undlod. Ud af de fem partier som sidder i det islandske parlament, er der egentlig kun é...
Læs mere
Der var slet ingen tvivl efter den 2. oktober, da resultatet af den anden folkeafstemning om Lissabon-traktaten lå fast. 67,13 procent sagde ja, 32,87 procent sagde nej. Kun i to af de 43 valgkredse var der nej-flertal.
Valgdeltagelsen blev 58 procent, noget højere end ved den første fo...
Læs mere
Den 2. oktober – efter dette blads deadline – stemmer irerne for anden gang om Lissabon-traktaten, og de fleste forventer at det denne gang bliver et ja. Den seneste måling før NOTAT’s deadline viser et klart ja.
Men selv om irerne stemmer ja, er Lissabon-traktaten ikke sikr...
Læs mere
Den irske regering vil ikke lave om på Lissabon-traktaten. Irland har heller ikke bedt om nogen irske EU-undtagelser eller forbehold.
Alt hvad regeringen i Dublin har bedt om, er nogle udtalelser om hvad det er som traktaten indebærer, og et løfte om at disse udtalelser får samme status som selve ...
Læs mere
Torsdag den 11. december kunne den irske udenrigsminister bebude en ny folkeafstemning i Irland om Lissabon-traktaten. Det skete i forbindelse med et EU-topmøde i Bruxelles. Her opnåede den irske regering en række tilkendegivelser fra Ministerrådet på områder der var politisk følsomme under debatten op til den irske f...
Læs mere
»Tjekkiet kan blive et større problem end Irland,« sagde det socialdemokratiske parlamentsmedlem Jo Leinen til EUobserver.com den 11. november 2008.
Jo Leinen er formand for Parlamentets forfatningsudvalg, og udtalelsen faldt efter at en delegation fra Parlamentet havde besøgt Tjekkiet. Jo Leinen fremhævede ...
Læs mere
Først stemte 53,9 procent af de fremmødte irske vælgere nej til Nice-traktaten. Det var i 2001.
Året efter, i en ny afstemning om den samme traktat, vandt ja-siden med 62,9 procent af stemmerne.
To ting var sket i mellemtiden:
Irland fik knyttet...
Læs mere
Det var et valg som delte Irland efter alder, køn og klasse. Arbejdere i industri og håndværk stemte nej, mens selvstændige og funktionærer stemte ja. Det er det generelle billede af afstemningsresultatet. Alt i alt sagde 53,4 procent nej og 46,6 procent ja. I 33 af landets 43 valgkredse var der ...
Læs mere
Næst efter Schweiz og Italien er Irland det land i Europa der har holdt flest folkeafstemninger. Siden 1937 har der været holdt afstemninger om en lang række spørgsmål, deriblandt dødsstraf, skilsmisse og abort.
Men først i 1987 blev det fastslået at også ændringer i EU's traktater skal...
Læs mere
»Den 16. oktober vil han komme ud fra et mødelokale efter lange forhandlinger, som i virkeligheden bare har været skinforhandlinger, og så vil han sige, at han har fået meget store indrømmelser –en rigtig storsejr!«. Det er tidligere medlem af Europa-Parlamentet, Jens Peter Bonde fra JuniBevægels...
Læs mere
Lissabon-traktaten fører til militarisering af EU og vil underminere Irlands neutralitet. Derfor nej!
Sådan lød opråbet fra den irske fredsbevægelse Peace and Neutrality Alliance (PANA), en koalition af 26 medlemsorganisationer og en af kampagnegrupperne på nej-siden. Og der...
Læs mere
Organisationen Cóir fik mange skæld ud for at hævde at det irske abortforbud og den lave irske selskabsskat kunne blive undermineret, og den blev påstået ekstrem højreorienteret. Sandt er det nærmere at den blot er temmelig katolsk, og det er der ikke noget mærkeligt i, når det gælder ...
Læs mere
Han er kendt af alle i Østrig, og han er kendt af enhver kollega i EU-Parlamentet, af nogle endog frygtet eller hadet. Den 51-årige østrigske journalist og medlem af EU-Parlamentet, Hans-Peter Martin, er nu løsgænger i EU-Parlamentet.
Det endte han med at blive efter at han i 2004 og 20...
Læs mere
De irske fagforeninger frygter den nære fremtid. Dampen er ved at gå af den irske økonomi, arbejdsløsheden er stigende, og en stor gruppe migrantarbejdere fra de nye EU-medlemslande lægger lønnen under pres. Øverst på fagforeningernes ønskeseddel står derfor de faglige rettigheder, herunder regle...
Læs mere
Hvor mange millioner han har i sin private pengetank, ved ingen. Men nogle af dem er gået til at finansiere den nej-kampagne som fik størst betydning for det irske nej.
Declan Ganley er den ukronede nej-konge, og er som sådan ganske atypisk, både efter irske og efter danske forhold. Han...
Læs mere
Han taler som et maskingevær. To uger efter den irske folkeafstemning lyder Eoin Ó’Broin som om han stadig er engageret i en hektisk kampagne. Det er han faktisk også, men målet er ikke længere at vinde befolkningen, men at køre hans parti i stilling til at få indfriet politiske krav efter det ir...
Læs mere
Ifølge det danske forbehold deltager Danmark ikke i overstatsligt EU-samarbejde om retspolitikken. Det har hidtil virket i praksis. Meget af politikken har været såkaldt mellemstatsligt, hvor Danmark har kunnet deltage, og på de øvrige områder har Danmark kunnet vælge at indføre EU-reglerne, hvor...
Læs mere
Euroafstemning. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har meddelt, at han går ind for, at der holdes en ny folkeafstemning om Euroen.
Det har forbavset mange EU-tilhængere, for de tabte jo afstemningen om Euroen så sent som i september 2000. Er det så sandsynligt, at afstemningen kan vindes denne gang?
...
Læs mere
»Frankrig var blot foran de andre lande med sit nej. Det samme ville ske i alle medlemslande hvis de havde en folkeafstemning. Det kunne blive et nej overalt. Der er en kløft mellem befolkningen og regeringerne.«
Sådan sagde den franske præsident Nicolas Sarkozy da han talte på et møde for de poli...
Læs mere
Der afgives ikke suverænitet fra Danmark til EU, og dermed er der ikke noget juridisk grundlag for en folkeafstemning efter Grundlovens paragraffer.
Sådan lød dommen fra Justitsministeret tirsdag den 4. december 2007. Ifølge ministeriets redegørelse er der ingen problemer med Lissabon-traktaten i...
Læs mere
For det første skal der et løfte om en folkeafstemning til, fordi vælgerne med rette ifølge 50 års dansk statspraksis forventer at blive hørt.
For det andet fordi de to gange fransk-hollandske folkeafstemningsnej i foråret 2005 demonstrerede, hvis det endnu var nødvendigt, at 50 års tys-tys melle...
Læs mere
Ved folkeafstemningen den 2. oktober 1972 stemte hele 70 procent af de grønlandske vælgere nej. Det fik bare ingen betydning, for på den tid blev Grønland betragtet som en del af Danmark og måtte følge med ind i EF
Det var derfor naturligt, at der straks efter oprettelsen af det grønlandske hjemmestyre blev rejs...
Læs mere
Dette nej fra to af de seks stater, der i sin tid lagde grunden til EU, lammede længe alle bestræbelser på at gennemføre forfatningen. Men den tysk...
Læs mere
Danmark er det land som har gennemført flest folkeafstemninger om EU. Ifølge EU's egne dersøgelser er danskerne dermed også blevet det folk, som har den største viden om EU.
1972: JA
90,1 procent stemte
...
Læs mere
Signalerne fra den danske regering og det tyske EU-formandskab er enslydende:
Så meget som muligt af den nedfrosne forfatning skal tøs op. Det skal gå hurtigt. Men selve optøningen kommer til at ske bag lukkede døre og duggede ruder. Kodeord som tænkepause og borgernes dagsorden, er bl...
Læs mere
Tirsdag i denne uge blev det åbenlyst at regeringen nu er i fuld gang med at prøve at fifle med EU-forfatningen for at få det centrale vedtaget uden om vælgerne. Det foregår bag nedrullede gardiner og hermetisk lukkede døre. Offentlig indsigt og debat forstyrrer blot processen. Her står EU virkelig for en nyskabelse: Hemm...
Læs mere
53,4 procent stemte den 26. november ja til støtte til de 10 lande der kom med i EU i 2004. De schweiziske skatteydere skal over en 10 års periode betale ca. 4,5 milliarder kroner, selv om landet hverken er medlem af EU eller af EØS, det udvidede økonomiske samarbejde med EU.
Beløbet ...
Læs mere
Den polske finansminister, Zyta Gilowska har erklæret at de polske vælgere i 2010 skal have en folkeafstemning om tilslutning til Euroen, oplyser Financial Times 13.11.2006.
Valget af årstal hænger sammen med at Polen i 2009 regner med at kunne opfylde kriterierne for optagelse i Euro...
Læs mere
»Euro-medlemskabet bør afgøres ved en folkeafstemning ved afslutningen af min valgperiode, som slutter i 2010,« siger den polske præsident Lech Kaczynski til den spanske avis El Mundo, refereret af euobserver.com 10. oktober.
Den udtalelse har vakt opsigt i EU-kommissionen. En EU-embe...
Læs mere
F??»Når sommerferien er forbi, vil alt være lukket for os. Vi vil ikke kunne få en linje i aviserne. Derfor er vi nødt til at bruge annoncer.«
Sådan sagde reklamemanden Morten Jersild i maj 1972 til Folkebevægelsen. Og selvom han aldrig fik mere end en brøkdel af, hvad tilhængerne havde, ...
Læs mere
Man forbavses over den kyn...
Læs mere
Det fremgår af en meningsmå...
Læs mere
Med en enkelt sætning talte udenrigsminister Per Stig Møller over sig, da han sammen med de øvrige udenrigsministre var i kloster i Wien sidste weekend: Med en minitraktat kan man undgå folkeafstemning. Efterfølgende måtte udenrigsministeren trække i land: Han havde blot påpeget en mulighed, ikke omtalt en...
Læs mere
Anført af Berlingske Tidende, der med tidligere chefredaktør Karsten Madsens ord gerne vil være regeringens »defensor«, er der fløjtet til ny kamp om Danmarks retlige undtagelse. Undtagelsen sikrer os bl.a. imod at blive underlagt et overnationalt EU-politi og en EU-bestemt flygtninge- og indvandrerpolitik...
Læs mere
»Vil statsministeren garantere at vi får en folkeafstemning, hvis vi får en fælles EU-formand/præsident, en fæll...
Læs mere
Alligevel er EU samlet ikke kommet tættere på en løsning af den forfatningskrise som blev udløst af det franske og det hollandske nej sidste år. Der er ingen tegn på af flertallet i de to lande som stemte nej, Frankrig o...
Læs mere
I den kommende uge vil det være fem år siden at danskerne tog stilling til at afskaffe kroner og øre til fordel for ensartede EU-penge, euroen.
Det økonomiske katastrofe-scenario var ikke til at tage fejl af, da økonomiminister Marianne Jelved og finansminister Mogens Lykketoft på søndag for fem år siden gik...
Læs mere
I modsætning til stort set alle andre mener finansminister Thor Pedersen, at det er til stor skade for Danmark, at vi ikke er med i Euroen. I Børsen for 30.6.2005 kommer han med en række interessante begrundelser.
Thor Pedersen erkender, at den danske rente ligger under...
Læs mere
Nej'et skyldtes langt snarere at vælgerne ...
Læs mere
BRUXELLES (NOTAT)
Tidsplanen er rykket, nu trænger vi til en tankepause. Det er i korthed topmødes budskab om hvordan man skal håndtere forfatningen efter det franske og det hollandske nej.
Erklæringen fra stats- og regeringscheferne er udtryk for den holdning som alle var enige om. Men ...
Læs mere
Mange reaktioner efter EU-forfatningens død er forstemmende. Den ene kommentator efter den anden har travlt med at diskvalificere vælgerne.
Mest klart udtrykte den tidligere formand for TV2's bestyrelse, professor i Odense, Jørn Henrik Pedersen det. At vælgerne får lov at stemme om forf...
Læs mere
Den 5. juni stemte 55 procent af schweizerne ja til at deltage i Schengen-samarbejdet. Det blev af mange tolket, som om Schweiz er ved at tage første skridt mod et EU-medlemskab.
Sådan kommer det dog næppe til at gå. Faktisk er det ikke engang sikkert, at Schweiz kommer til at være med...
Læs mere
Ved en folkeafstemning den 5. juni gik 55 procent af de schweiziske vælgere ind for, at Schweiz skal tilslutte sig Schengen-aftalen og samarbejde med politi og asylmyndigheder i EU, skriver Financial Times 6.6.2005.
Afstemningen betyder dog ikke, at Schweiz er på vej ind i EU. For et flertal af landets 23 ka...
Læs mere
Nej'et i Holland var så rungende som det kunne være. 61,6 % stemte nej, mens kun 38,4 procent stemte ja til EU-forfatningen. Det skete med en langt højere stemmeprocent end ventet. I alt 62,8 af vælgerne stemte.
Vælgerne til de tre hollandske partier i centrum-venstre stemte massivt nej...
Læs mere
Ét resultat af den franske folkeafstemning ligger klart i skrivende stund: En dyb splittelse på tværs af alle politiske skel. Hvad enten nej’et havner på den ene eller anden side af de 50 procent, vil det under alle omstændigheder være så stort at det ikke kan fejes bort med en forklaring om yderfløjenes nej.
...
Læs mere
Estlands nye regering støtter varmt landets EU-medlemskab og den nye EU-forfatning. Men den erkender, at landets grundlov må ændres, før Estland kan tilslutte sig EU-forfatningen. Grundlovsændringen kommer til folkeafstemning, men ikke EU forfatningen.
Estlands regering er en koalition bestående af Estlands Refo...
Læs mere
De eksakte tal 6.817 svarer til fem procent af det nuværende antal partimedlemmer.Det er det antal som kræves for at udløse urafstemning i partiet.
Den muligh...
Læs mere
Nævnet har derfor nu flyttet n...
Læs mere
STRASBOURG (NOTAT) Hollandske meningsmålinger har længe vist, at nej-siden står stærkt forud for landets folkeafstemning om EU-forfatningen den 1. juni. I slutningen af april viste en meningsmåling, at 58,2 procent. af vælgerne vil stemme nej til EU-forfatningen, mens 41,8 procent vil stemme ja.
Det er førs...
Læs mere
Ifølge Financial Times ser det ud til, at den franske præsident, Jacques Chirac, kan få støtte fra Luxembourg til at foretage en sænkelse af momsen på restaurationerne. Støtten fra Luxembourg er væsentlig, fordi landet i øjeblikket har formandskabet i EU.
De franske restauranter betaler i øjeblikket 19,6 pro...
Læs mere
Modstandernes leder Ian Davidson siger, at man ikke ville røre ved spørgsmålet under valgkampen, fordi det gjaldt ...
Læs mere
Sådan lyder nogle forklaringer på at det kan ende med et fransk nej til EU-forfatningen...
Læs mere
Den såkaldte »forfatning« eller »traktat«, som etablerer en forfatning for Europa, er uforståelig. Intet almindeligt menneske har tiden eller grundlaget for at forstå den. En forfatning burde være forståelig for det folk, det vil styre. Teksten dumper fuldstændig ved prøvelse.
USA's forfatning er cirka 30 sider ...
Læs mere
”KDs hovedbestyrelse behandlede forfatningstraktaten den 11. september 2004, hvor der var et fl...
Læs mere
Men ifølge to målinger fra januar og februar i år som er refererede på netsiden European No Campaign var der i januar et lille flertal for nej på 34 procent, voksende til 4...
Læs mere
Med tallene 51, 52, 55 og 54 procenter har de franske vælgerne skabt reel usikkerhed om udgangen af folkeafstemningen den 29. maj.
Tallene giver udtryk for andelen af nej-sigere til EU-forfatningen i fire forskellige meningsmålinger.
Den seneste af de fire målinger blev lavet for avisen Le Figaro og Ra...
Læs mere
Listerne med de 120 333 underskrifter blev kort før påske overrakt til regeringen fra det tværpolitiske netværk ”Folkomröstning nu.”
Ifølge en meningsmåling som den svenske Junilistan har fået lavet, bakker 58 procent af 1000 adspurgte svenskere op om kravet.
Kun 12 procent støtter ja-partiernes li...
Læs mere
Dagen før havde statsminister Anders Fogh Rasmussen modtaget et fælles brev f...
Læs mere
Men endnu er der hverken udarbejdet retningslinier, ansøgningsskemaer eller noget andet, der sender pengene...
Læs mere
Afstemningen i Spanien blev afviklet på en måde, der med deprimerende tydelighed demonstrerede at regeringens dagsorden ikke har drejet sig om at give plads for selvstændige folkelige...
Læs mere
I stedet bliver ...
Læs mere
...
Læs mere
”Det er en meget god idé og 100 procent legitimt.At fr...
Læs mere
Den 27. januar kom det frem at den hollandske regering havde lagt penge til side for det tilfælde at Nej-kampagnen skulle få me...
Læs mere
Skal Det Forenede Kongerige godkende traktaten som opretter en forfatning for Den Europæiske Union? ( ”Should the United Kingdom approve the treaty establishing a Constitution for the European Union?”)
Spørgsm...
Læs mere
Sloganet skulle være med til at sikre et spansk ja til EU-forfatningen ved folkeafstemningen, som allerede afholdes den 20. februar. Valgmyndigheden har også slået fast at regeringen...
Læs mere
Da ...
Læs mere
Et af de største politiske spørgsmål i den næste folketingsperiode bliver spørgsmålet om EU-forfatningen.
De danske vælgere skal ved en folkeafstemning stemme om forslaget til EU-forfatningen, men det bliver Folketinget, der afgør spillereglerne for denne...
Læs mere
De syv partier i Riksdagen fik 30 millioner til deling, heraf 1 million kroner i grundstøtte og resten fordelt efter størrelse. De sp...
Læs mere
Fra ja-siden og dens aviser blev resultatet af afstem...
Læs mere
Statsministeren uddeler priser på Venstres landsmøde til personer, der kæmper for ytringsfriheden.
Når vi vender blikket mod Danmark – og måske især når de...
Læs mere
I alt har elleve af de 25 medlemslande givet tilsagn om at folkeafstemninger.
Men mindre end to år tilbage til den 1. no...
Læs mere
»politisk bestillingsarbejde.«
Sådan lød nogle reaktioner, da justitsministeriet mandag den 22. november offentliggjorde sin analyse af forholdet mellem Grundloven og EU-forfatningen.
Den såkaldte ”redegørelse for visse forfatningsmæssige spør...
Læs mere
Medlemmerne skal tage stilling til EU-forfatningen, men de må helst ikke se den. Anderledes ...
Læs mere
Problemet var at Danmark på dette tidspunkt var det eneste land...
Læs mere
– Den såkaldte grønne boks: Politikområder hvor partierne gerne vil at EU skifter fra enstemmighed til flertalsbeslutninger uden at nødvendigvis spørge den danske befolkning (se forfatningsgennemgang side 7-10)...
Læs mere
I tirsdags åbnede et nyt år i det danske Folketing, og traditionen tro fremlagde statsministeren regeringens kommende planer. EU-forfatningen skal vi foreløbig ikke kære os så meget om, ifølge statsminister Anders Fogh Rasmussen.
»Der bliver god tid til grundig oplysning og debat før folkeafstemningen,« sagde Fo...
Læs mere
Omtrent lige så mange siger lige så konsekvent nej.
Derfor kan man sige at folkeafstemningen om Sveriges deltagelse i ØMU sidste år, blev afgjort af et lille mindretal på 13 procent af vælgerne.
Det var dem som ...
Læs mere
Det hele begyndte i virkeligheden med regeringens løgnehistorier. Ganske vist havde der været en beskeden protest imod den danske tilnærmelse til EF, allerede da Kampmann-regeringen i 1962 første gang ansøgte om optagelse. Men det var først da de nordiske unionsforhandlinger brød sammen, og Hilmar Baunsgaard og J.O. K...
Læs mere
Resultatet af sidste uges topmøde i Bruxelles blev en statsministerforfatning i to betydninger af ordet:
1. Der er nu enighed mellem 25 regeringschefer om EU´s fremtid.
2. Opskriften på fremtiden indebærer en forstærket rolle for stats- og regeringscheferne selv.
De følsomme spørgsmål om,...
Læs mere
Efter næsten to år og fire måneders forhandlinger i først EU-Konventet og siden direkte mellem landene lykkedes det fredag stats- og regeringscheferne fra de 25 lande at enes om den endelige tekst til en forfatning for EU.
Hovedpunkterne i forfatningen ser således ud:
Som man spørger får man svar. Det bliver ikke mindst relevant, hvis eller når den planlagte EU-forfatning kommer til folkeafstemning i Danmark. Og selv om ingen endnu ved, om vi kun kommer til at stemme om forfatningen, eller om regeringen snupper de fire forbehold med i samme omgang, rejser det spørgsmålet om, hvad d...
Læs mere
I morgen stemmer indbyggerne i Malta om EU-medlemskab, og bølgerne går højt. Senest har den borgerlige premierminister, Eddie Fenech Adami, beskyldt nej-siden for at være en »alliance af løgne«, og for at dens kampagne er baseret på fordrejede kendsgerninger, præsenteret af oppositionspartiet Labour og Ge...
Læs mere
Det koster penge at oplyse om EU - mange penge. Men oplyses om EU og udvidelsen skal der - både i de kommende og i de nuværende medlemslande. Sidste år skød EU omkring 67 millioner kroner i informationsopgaver i de ti central- og østeuropæiske kandidatlande samt et særskilt millionbeløb til Malta, Cypern og Tyrkiet. M...
Læs mere
Krakow i det sydlige Polen en varm majdag. En gruppe bondefamilier indbyder pressen og andre interesserede til »En forsmag på fremtiden«. De har dækket bord. På den ene ende er der lagt plastemballeret supermarkedsmad frem: Pølser, skinke, oste, skivet brød, sodavand, mælk, skærekage. Alle med varedeklaration, der vis...
Læs mere
Det foregik lørdag den 5. april, hvor Organisationen for et frit Ungarn havde indbudt gæster fra en række europæiske organisationer til stort pressemøde og demonstration imod EU.
Søndagens ØMU-afstemning afslørede et Sverige, hvor de geografiske og sociale skel er blevet forstærket siden folkeafstemningen om EU-medlemskabet i 1994.
Dengang kom ja-stemmerne fra syd og især fra de tre storbyområder, Stockholm, Göteborg og Malmø...
Læs mere
Det svenske folk gjorde det umulige!
De fleste partier, de store erhvervsorganisationer og et flertal af aviserne gik ind for et ja til Euroen, og kampagnen var til tider noget af det mest beskidte som er set i svensk politik.
Den danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen, var den første, der rejste til Estland tirsdag i denne uge, men politiske ledere fra Sverige og Finland fulgte efter ham på en tur til Estland for at støtte ja-siden op til den estiske folkeafstemning om EU-medlemskabet den 14. september.
...
Læs mere
I følge svenske presseforlydender op til folkeafstemningen havde ja-siden adgang til mellem 200 og 300 millioner svenske kroner.
Det var mere end tre gange så mange penge som de to sider fik i offentlige tilskud til deling.
...
Tony Blair sagde ikke noget præcist om, hvornår afstemningen kan finde sted. Han sagde blot, at det s...
Læs mere
Ib Christensen var i årene 1973-75 og 1977-81 medlem af Folketinget for Retsforbundet og var i den sidste periode medlem af EU-parlamentet i årene 1978-79 – i den periode, hvor de danske parlamentsmedlemmer endnu blev valgt af Folketinget. Fra 1984 til 1994 sad han i EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
...Folketingsdebatten om EU gav ikke noget klart svar på, hvad der skal ske, hvis vælgerne stemmer nej til EU-forfatningen.
Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti slog fast, at et nej vil føre til, at EU-forfatningen falder. Det betyder, at det hidtidige forhold til EU fortsætter. Men hvad vil regeringen gøre...
Læs mere
»Vi har for nylig set en kortlægning fra Udenrigsministeriet af, hvad de danske undtagelser betyder, efter at det nye traktatudkast er kommet på bordet. Det er rystende læsning: Vi er efterhånden uden for alt, hvor der sker noget nyt i EU. De danske undtagelser gør ondt, når det, man ønsker, er dansk indflydelse...
En meningsmåling foretaget af EU-Kommissionen viser ifølge Berlingske Tidende (10.11.2003), at 32 procent af de danske vælgere siger nej til EU-forfatningen, mens kun 31 procent går ind for den. Tilslutningen er reelt mindre end de 31 procent, for kun 3 procent går fuldt og helt ind for forfatningen, mens 28 procent ønsker mi...
Læs mere
Tyskerne får ikke lov at stemme om EU-forfatningen. I stedet skal den vedtages ved almindeligt flertal i de to tyske kamre af parlamentet, Forbundsdagen og Forbundsrådet.
Parlamentet afviste nemlig sidste uge et lovforslag fra det lille liberale parti FDP om at ændre grundloven, så tyskerne overhovedet kan få mu...
Læs mere
»En sand europæer kan ikke gå imod en folkeafstemning,« sagde den franske statsminister Jean-Pierre Raffarin på et uformelt pressemøde mandag den 6. oktober.
Raffarin gav på mødet udtryk for, at det var nødvendigt at have en afstemning, selvom der var en risiko for, at den kunne føre til et nederlag for...
Læs mere
Oslo, det ny Notat. 180 kampklare delegerede fra hele Norge mødtes 21.-23. november til årsmøde i Nei til EU i Sandvika uden for Oslo. Dagsordenen var klar: Det handlede om at gøre Nei til EU klar til den tredje folkeafstemning om norsk EU-medlemskab.
Mødet foregik i en atmosfære af optimisme. Nei til EU har op...
Læs mere
Den svenske regering og rigsdag fører sig frem i regeringskonferencen med højere råben og langt større armbevægelser end den danske regering og Folketinget.
På flere centrale områder kommer der svenske protester imod den foreslåede EU-forfatning fra Sverige:
Rigsdagen kræver således, at artiklen om...
Læs mere
Statsminister Anders Fogh Rasmussen siger nej: Konventets forfatningsforslag er ikke i strid med den danske grundlov.
Hans udtalelser har dog hidtil mest haft karakter af påstand. Statsministeren har således afvist Dansk Folkepartis krav om en uvildig juridisk analyse af forholdet mellem EU-forfatningen og d...
Læs mere
Peter Skaarup, næstformand i Dansk Folkeparti og medlem af den nu afsluttede EU-konvent siger at den kommende forfatning kun kan vedtages, hvis Grundloven laves om.
»Det forslag, som foreligger, skal ratificeres efter Grundlovens paragraf 88. Det er vores indstilling til regeringen«, siger han.
Ja-siden taler mest om at få del af en forventet økonomisk vækst.
Nej-siden taler helst om risikoen for tabet af demokrati.
Denne optakt til ØMU-debatten i Sverige har givet ja-siden størst problemer, da væksten i eurozonen er blevet noget vanskelig at få øje på.
Nej-siden fører i samtlige opi...
Læs mere