NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
I anledning af kommunalvalget stiller vi denne måned fokus på EU's rolle i kommunerne. Hvor og hvor meget bestemmer EU?
Meget vand er løbet i åen siden kommunalreformen i 1970, hvor kommunerne fik betydeligt ansvar indenfor uddannelse, sundhed, miljø og erhvervsfremme. I dag er det kommunale selvstyre presset af, at r...
Læs mere
Kommunerne er blandt de skarpeste kritikere af EU’s nye forordning om databeskyttelse, ikke mindst fordi den kan have store økonomiske konsekvenser for dem.
Fejlbehandler en kommune personfølsomme oplysninger, kan det koste op til 1,8 millioner kroner (250.000 euro). Undlader kommunen at udpege en ansv...
Læs mere
SKOVMANDS NOTATER. Ifølge Lokalavisen koster de af EU krævede licitationer kommunerne en masse penge, uden at de får noget ud af det. Det fremgår af artiklen: »Kommuner om EU-udbud: Det får vi ikke en dyt ud af.«
Den gennemsnitlige udgift til licitation af opgaver over 1,5 millioner kroner er 163.00...
Læs mere
SKOVMANDS NOTATER. Ifølge Jyllands-Posten er næsten halvdelen af punkterne på dagsordenen i kommunalbestyrelsernes møder påvirket af EU. Det kan man læse i artiklen »EU breder sig meget i byrådet«.
Det drejer sig om 66 procent af miljøsagerne, 23...
Læs mere
Efter kommunalreformen i 1970 stod det kommunale selvstyre i Danmark stærkt. Kommunerne fik betydeligt ansvar inden for uddannelse, sundhed, miljø og erhvervsfremme, og kom i det hele taget til at spille en central rolle i udviklingen af den danske velfærdsstat. Måske vigtigst af alt havde kommunerne kontrol over skatteindtæg...
Læs mere
LOBBYISME. Fra næste år melder Køben-havn og hovedstadsområdet, herunder Bornholm, sig på banen som lobbyister i Bruxelles. Dermed vil alle fem danske regioner og samtlige 98 kommuner have et kontor og et telefonnummer i EU-hovedstaden.
Men hvorfor?
»Helt ...
Læs mere
FINANSPAGT. Rundt omkring i de 98 kommuner er kommunalvalgkampen i fuld gang. Men hvor meget er der egentlig at stemme om? Ifølge økonom Henrik Herløv Lund har SRSF-regeringens budgetlov, der er en del af EU-landenes finanspagt, taget luften lidt ud af det kommunale selvstyre.
Finanspagtens krav er, a...
Læs mere
1. Kun kunstfilm i biffen
I fremtiden vil lokale biografer – foruden en fast støtte på knap 500.000 kroner om året – kun kunne modtage kommunal støtte, hvis de viser såkaldte kunstfilm. Sådan lyder i hvert fald et nyt lovforslag fra regeringen. Det lovforslag trækker ...
Læs mere
Hillerød Kommune kommer til at betale omkring en halv million kroner i rådgivning for at kunne sende et rengøringstilbud i EU-udbud. Udover en udgift på 325.000 kroner til et konsulentfirma må kommunen betale mellem 100.000 og 200.000 kroner til et advokatfirma, der kan sikre, at udbuddet kan klare EU's juridiske krav. Det op...
Læs mere
NaturErhvervsstyrelsen har skrevet til 17 danske kommuner og gjort dem opmærksom på, at de i langt færre tilfælde end andre kommuner har anmeldt landmænd for overtrædelse af miljøreglerne. De beder kommunerne om svar på dette forhold, der i værste fald kan koste den danske stat flere hundrede millioner kroner i bøder til EU. ...
Læs mere
248 områder i Danmark er udpeget til at være Natura 2000-områder, og EU har længe presset på, for at kommunerne skal beskytte disse områder, som rummer sjældne og truede arter. For at dette skal ske, må der i årene 2013-2015 bruges 1,8 milliarder kroner, hvoraf EU og staten betaler de 1,5 milliarder. Men de resterende...
Læs mere
Kommunernes Landsforening og Danske Regioner kræver som tidligere oplyst i notat.dk, at man arbejder for, at offentlige opgaver skal være på mindst 7,5 millioner kroner, før de skal sendes i udbud. I dag er grænsen kun 1,5 millioner kroner.
Kravet bunder i det forhold, at udbud for så små opgaver i reglen ik...
Læs mere
EU kræver i dag, at alle offentlige opgaver på over 1,5 million kroner skal sendes i udbud i hele EU. Det koster kommuner og regioner store beløb – uden at de får noget ud af det. I praksis kommer der nemlig kun tilbud fra danske virksomheder.
Kommunerne skønner ifølge Berlingske for 4. januar 2012, at hvert...
Læs mere
Mens Tyskland, Holland og en række andre lande ligger foran Danmark med hensyn til genanvendelse af affald, så indtager vi til gengæld en suveræn førsteplads når det gælder afbrænding af affald. Over halvdelen af det danske husholdningsaffald udnyttes til el og fjernvarme i højeffektive forbrændi...
Læs mere
Den regionale og kommunale dimension vil få en større placering i EU’s lovgivning, siger tidligere EU-kommissær og nyvalgt formand for EU-Parlamentets udvalg for regionaludvikling, Danuta Hübner. Fra 2004 til 2009 var hun kommissær for regionalpolitik. I juni blev hun valgt som et af de 50 polske...
Læs mere
Siden 2006 har regionale samarbejder over landegrænserne kunnet søge EU-støtte som selvstændige enheder, f.eks. til at etablere fælles hospitaler eller vejprojekter.
Meget mere spændende bliver det ikke rigtigt hvis man skal prøve at beskrive Regionsudvalgets indflydelse.
De mange regio...
Læs mere
»Jo, ingen tvivl om at vi har fået sat fingeraftryk – selv om det kan være svært at se.«
Helene Lund, byrådsmedlem for SF i Furesø Kommune, er sikker på at hun og hendes kolleger i EU's Regionsudvalg har gjort en forskel gennem årene.
Mange husker hende som en af Peter Brixtoftes skarp...
Læs mere
Kommunerne skal leve op til nye krav om genanvendelse af husholdningsaffald. Senest i 2020 skal mindst 50 procent af papir, glas, plast og metal genanvendes.
De nye EU-regler om husholdningsaffald blev vedtaget i efteråret 2008 og kan trække Danmark ud af dvalen med hensyn til genanvend...
Læs mere
En kommune skal blot købe for halvanden million kroner varer eller tjenesteydelser. Så skal EU-niveauet ind over. For en almindelig kommune er det ikke ret mange f.eks. sundheds-, rengørings- eller kontorartikler som skal indkøbes, før hele møllen kører. Opgaven skal offentliggøres så virksomheder i alle EU...
Læs mere
Et stykke ind i samtalen bliver borgermester Henning Jensen ivrig:
»Det hele går på markedsgørelse, markedsgørelse, markedsgørelse! Alle knokler med det for tiden, men der er ingen klar definition af hvad der skal med, og hvad der ikke skal med. Jeg ved det er markedet der har givet os vores velst...
Læs mere
Regionsudvalget har 344 medlemmer fra EU's 27 medlemslande, og lige så mange suppleanter. Det blev oprettet i 1994 med to formål:
Regionsudvalget, Kommuner
- at inddrage lokal- og regionalpolitikere i EU's beslutningsmaskineri
- at bringe EU nær...
Læs mere
Spredt rundt på fem adresser i Bruxelles findes 27 danskere med en klar opgave: Gør gavn for baglandet derhjemme, helst i form af tilskud fra EU's kasser eller i form af nyttig hjælp og kontakter i EU.
Mens opgaven er enkel, er udførelsen til gengæld hverken nem eller enkel. Af mange g...
Læs mere
I 2003 udkom en lille bog i et anonymt omslag med den ikke mindre anonyme titel subsidiaritetsprincippet vendt på hovedet? Det blev ikke ligefrem en sællert. Ikke desto mindre indeholder bogen den hidtil eneste gennemgang af virkningerne af EU’s strukturpolitik – ...
Læs mere
Som den eneste danske kommune har Kalundborg oprettet sit eget EU-kontor i Bruxelles. At dømme efter de projekter, netværk og initiativer som er sat i værk, ser det ud til at have været en overmåde god investering.
Borgmester Kaj Buch Jensen er da også ganske tilfreds med sat...
Læs mere
Det skal være nemmere at udlicitere opgaver som i dag bliver løst af kommuner og regioner. Det sker når, eller hvis, Lissabon-traktaten træder i kraft.
En ny paragraf giver det juridiske grundlag for at lovgive om det som på EU-dansk kaldes for 'tjenesteydelser af almen økonomisk interesse'. Det e...
Læs mere
Ingen ved helt præcist hvor mange puljer, fonde og støtteordninger som egentlig findes i EU-systemet og hvor mange projekter de forskellige ordninger rent faktisk støtter. Kommissionen kan ikke svare præcist på spørgsmålet, men henviser normalt til at ordningernes administration er uddelegeret ti...
Læs mere
Penge fra EU's fonde flyder i en lind strøm ud over danske projekter, men ikke helt så meget som tidligere. Danmark modtager efter udvidelsen af EU til 27 lande f.eks. ikke længere penge fra den pulje som skal hjælpe mere tilbagestående regioner op i udviklingsniveau. Men vi modtager fortsat penge under de...
Læs mere