NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
”Kirken og religionen spiller en væsentlig rolle i opbyggelsen af fremtidens Europa. Vi er nødt til at lytte til kirken. Og det gør vi,” sagde Romano Prodis personlige rådgiver i kirkelige spørgsmål under høring i København.
Spørgsmålet om, hvorvidt EU-forfatningen skal have en henvisning til den kristne kulturarv, skiller vandene. Det afspejlede sig også tydeligt på en høring om ”de europæiske kirkers stilling mellem nationalt demokrati og en EU-forfatning” i København i onsdags, hvor debatten til tider blev ret følelsesladet.
Michael Weninger, embedsmand i EU-Kommissionen, lagde ikke fingrene imellem, da han på høringen definerede den Europæiske Unions mål for fremtidens EU-borgere:
"Unionen skal bæres af en fælles europæisk identitet grundlagt på fælles værdier."
I den proces inddrages europæiske kirkeorganisationer og religioner i betydeligt omfang. Dr. Michael Weninger er personlig rådgiver for EU-kommissionens formand Romano Prodi i blandt andet kirkelige spørgsmål.
”Den Europæiske Union har en spirituel og religiøs dimension, en åndelig arv. Vi skal skabe en europæiske identitet for borgerne i Unionen nu. Det kan man ikke, hvis man ignorerer det religiøse i Europa. Der er mere end 50 permanente kirkelige repræsentationer med kontorer i Bruxelles inklusive de humanistiske. Kirkerne er aktive i Europas opbygning. Kirken og politik går hånd i hånd, fordi kirken er en del af samfundet. Vi modtager konstant kirkelige delegationer og prøver at lytte og korrigere,” fortalte Michael Weninger.
Undergraver kirkerne
Foruden Kommissionens embedsmand sad der tre EU-parlamentarikere i panelet samt universitetslektor Karsten Fledelius. Det engelske EU-parlamentsmedlem Nigel Farage langede kraftigt ud efter Michael Wenniger:
”Her sidder en højtbetalt embedsmand fra Kommissionen, og han rejser rundt og undergraver kirkerne i Europa i et forsøg på at skabe en europæisk identitet. Man kan ikke skabe en fælles tro. Tro er noget, som et menneske har i sin sjæl. Det er farligt at pådutte folk en tro. Det er tyveri og bedrag at berøve folk deres identitet,” sagde han bestemt.
Johannes Blokland, medlem af EU-parlamentet for Hollands Kristelige Folkeparti, sagde, at Unionen ikke skal blande sig i forholdet mellem kirke og stat. Kirken og myndighederne er hver især ansvarlig overfor Gud på hver sin måde.
Mangler realistisk sans
Universitetslektor Karsten Fledelius, der også er i centralkomiteen for Konferencen af europæiske Kirker (KEK) en sammenslutning af 127 hovedsageligt protestantiske kirker, var nærmest ved at lægge sig ud med Kommissionens mand, Michael Weninger. Weninger kritiserede Karsten Fledelius voldsomt for at mene, at man begår en stor fejl, hvis man definerer Europa med kristendommen. Michael Weninger forventede tydeligt, at en repræsentant fra KEK mente det modsatte og postulerede, at Fledelius ”manglede realistisk sans”.
Carsten Fledelius gjorde dog også opmærksom på, at han ikke delte flertallets opfattelse i KEK, men i denne sammenhæng tilhørte et mindretal i organisationen.
”Det er rigtigt, at der er en kristen/jødisk tradition og arv i Europa, men det er en stor fejltagelse at identificere Europa med kristendommen. Vi skal beskytte det religiøse liv. Man skal ikke koble kristendommen på en EU-forfatning. Det vil være en trussel mod den åndelige frihed, som kan bruges til at diskriminere bestemte trosretninger,” argumenterede Karsten Fledelius.
Den franske EU-parlamentariker Jean Saint-Josse slog til lyd for den franske model, der klart adskiller kirke og politik:
”Religion er noget personligt, som hver skal tage stilling til. Europa er et træ med forskellige rødder, der fører op til en stamme med en fælles europæiske politik, og så er der forskellige grene. Vi skal respektere hinanden, vi skal ikke skabe en endegyldig fælles identitet.”
Hvad er en kirke?
I et spørgepanel sad advokat Christian Harlang, universitetslektor Jørgen Stenbæk, cand. teol. Lene Sjørup, sognepræst Helge Rørtoft-Madsen og studieleder Bent Hylleberg.
De fleste spørgsmål var rettet til Michael Weninger, der dog ofte svarede meget kort.
Studieleder Bent Hylleberg, der er baptist, ville vide, hvad oplægsholderne havde lært af den europæiske historie. Han pegede på forfølgelsen af de første baptister i Europa som eksempel.
”En EU-forfatning, hvor man indskriver de kristne og jødiske værdier kan bruges til at diskriminere andre trossamfund. Derfor er jeg imod at blande religion ind i en EU-forfatning,” sagde han.
Michael Weninger mente ikke, det er ikke muligt, at diskriminere et kirkesamfund på EU-plan.
Men noget overraskende fremsatte Michael Weninger i slutningen af høringen et spørgsmål, der blev hængende i luften:
”Men hvad er en kirke. Det er et åbent spørgsmål. Der findes ingen EU-standardmodel for det.”
Kirkeminister har ikke taget stilling
Imens debatten om kirkernes placering i forhold til EU's kommende forfatningstraktat raser over hele Europa, har den danske kirkeminister Tove Fergo (V) endnu ikke taget stilling.
Mange europæiske toppolitikere og gejstlige er fortalere for at indskrive de kristne og jødiske værdier og nævne det som Europas kulturarv i den forfatning for EU, som EU-konventet i øjeblikket arbejder hårdt på at få færdig til foråret.
Tove Fergo gæstede en høring i København om ”kirkerne mellem nationalt demokrati og EU-forfatning” i onsdags.
”Jeg har ikke taget stilling, jeg søger oplysning og lytter til de mange argumenter for at danne mig et billede af situationen,” sagde hun efterfølgende til det ny NOTAT.
Tove Fergo siger, at hun følger debatten for at kunne råbe vagt i gevær, hvis den danske Folkekirkes særstilling kommer i fare:
”Vi skal ikke sælge ud af vore nationale rettigheder og friheder. Det er det, som jeg er optaget af. Det er min opgave som kirkeminister. Men kirken som sådan har intet med EU at gøre.” (Sol-)