NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
EU's regler om åbenhed bliver tolket under hensyn til det politiske spil: ”...overvejelser må træffes fra sag til sag med særlig hensyn til indholdet og... den politiske følsomhed i det aktuelle emne,” hedder det blandt andet i et svar på et afslag om aktindsigt.
Fiskeri, bekæmpelse af terrorisme og tilsætningsstoffer i dyrefoder. Tre aktuelle spørgsmål blev brugt - i en undersøgelse på vegne af det svenske journalistforbund - til at afprøve EU's et år gamle åbenhedsregler.
Ministerrådets generalsekretariat sagde først nej på alle tre områder. De beslutninger blev anket og sendt til behandling i Rådets arbejdsgruppe for Information, landenes faste repræsentanter i Bruxelles, COREPER, og videre til en endelig beslutning i Rådet.
På ingen af de tre områder var det muligt at få adgang til de efterspurgte dokumenter med to undtagelser: Holland og Sverige gik med til at udlevere deres egne synspunkter på Kommissionens forslag om at reformere den fælles fiskeripolitik.
Ministerrådets hovedargument for ikke at udlevere dokumenterne var, at offentliggørelsen kunne risikere at forstyrre beslutningsprocessen. Argumentet lød:
”En udlevering af dokumenter på nuværende tidspunkt, som viser delegationernes (medlemslandenes, red.) positioner på et følsomt emne, som stadig er under debat, vil kunne vanskeliggøre forhandlingerne.”
Men dette er ikke et fastlåst princip. Det er fuldt ud muligt at finde dokumenter, hvor det klart fremgår, hvad de forskellige medlemslande har af konkrete holdninger i aktuelle sager.
Men så alligevel...
Da Ministerrådet blev foreholdt disse tilsyneladende modsatrettede holdninger, blev der svaret at:
”...overvejelser må træffes fra sag til sag med særlig hensyn til indholdet og til den fase, som rådets arbejde befinder sig i, og den politiske følsomhed i det aktuelle emne. Det betyder at Rådet kan nå frem til forskellige afgørelser, hvad gælder udlevering af delegationernes standpunkter.”
Undersøgelsen viste også, at begrundelserne for ikke at udlevere dokumenter kan variere indenfor en forholdsvis kort periode.
Et af de eftersøgte dokumenter omhandlede et forslag om ”terroristprofiler”.
Første svar var et nej. Blandt andet fordi en offentliggørelse kunne vanskeliggøre kampen mod terrorismen. Svaret i anden ombæring var også nej.
Men dagen efter undersøgelsen var blevet offentliggjort, sendte Ministerrådets sekretariat alligevel det efterspurgte dokument per e-mail. Forklaringen var, at Ministerrådet i mellemtiden havde vedtaget beslutningen om at anbefale udviklingen af terroristprofiler.
Nu var der til gengæld ingen risiko for at indholdet - en ganske banal opremsning af de ting, en terroristprofil kan bestå af som navn, uddannelse, alder, etc. på mistænkelige personer - kunne true den ”almindelige sikkerhed”.
Ikke som tænkt
På den anden side viste undersøgelsen, at de regler om adgang til dokumenter, som trådte i kraft den 5. december sidste år, bliver administreret som de skal. Det er også blevet nemmere at identificere og efterspørge EU-dokumenter, ligesom man kan få den ønskede indsigt, hvis man anker en første beslutning om afslag.
”Det, vi kan lære, er, at journalister ikke må give op. Kun hvis vi bliver ved med at efterspørge oplysninger, kan vi opretholde positionerne og sågar udvide grænserne. Det er den eneste måde at bekæmpe den europæiske lukkethedssygdom på,”
siger Agneta Lindblom Hultén, som forventer at forbundet vil vende tilbage i sagen:
”Det er mit indtryk, at forordningen ikke bliver brugt, som det var tænkt. Journalistforbundets første krav er derfor, at de regler, som findes (om adgang til dokumenter), skal kunne bruges. Når dét er sket ved vi, om vi bliver nødt til at gå videre og kræve ændringer i reglerne - ændringer som kan indebære øget åbenhed.”
Tre gange nej og to små ja
Testen af åbenhedsreglerne i EU (forordning 1049/2001 i kraft fra den 5. december 2001) blev gennemført som en begæring om indsigt i baggrundsdokumenter på tre områder:
Formålet var positioner inden beslutningerne blev truffet.
Om tilsætningsstoffer i dyrefoder var svaret den 19. september, at ingen dokumenter var tilgængelige, fordi forslaget fra formandskabet ændres hele tiden.
En uge senere fandtes der et dokument, som viste, på hvilke områder der var kritik af Kommissionens udspil, men ikke hvem der havde fremsat kritikken, og dermed hvem der mente hvad.
Om to aktuelle forslag om bekæmpelse af terrorisme var svaret, at de ikke kunne udleveres, da det kunne vanskeliggøre formålet - at bekæmpe terrorisme - da dokumenterne var hemmeligstemplede og derfor ikke kunne udleveres, og at det ville være ufordelagtigt for EU, hvis der blev skabt præcedens til at udlevere sådanne papirer.
Forklaringen om uønsket præcedens blev gentaget i det andet afslag. Til gengæld blev dokumentet om terroristprofiler faktisk udleveret efterfølgende - da den politiske beslutning om terroristprofiler var truffet.
Om fiskeripolitik var argumentet for et nej i september, at det ville vanskeliggøre forhandlingerne (som stadig står på, red.), og at det vurderes fra sag til sag, hvad offentligheden må få at vide.
Efter fornyet begæring (=anke) udleverede Sverige og Holland deres standpunkter med forklaringen, at de allerede var kendte i offentligheden.
Konklusionen af undersøgelsen er, at den styrende forordning er kendt og administreres efter hensigten, og at det er blevet lettere at finde ud af, hvilke dokumenter der ligger i systemet - primært takket være Ministerrådets register på adressen http://ue.eu.int, men
En mere udførlig beskrivelse med gengivelser af Ministerrådets forskellige svar kan læses (på svensk) i rapporten ”Ett öppnare EU” på www.sjf.se.
Undersøgelsen findes også kort sammenfattet på engelsk hos den Internationale Journalistføderation - www.ifj.org.