Den svenske ja-sides teser vakler

1. Euroen giver stabilitet. I ØMU risikerer vi ustabilitet i produktion og beskæftigelse. Det bliver sværere at føre stabiliserende politik, når vi ikke har vor egen pengepolitik. Derfor konkluderer den britiske ØMU-udregning at 'makroøkonomisk stabilitet bliver sværere at opretholde i ØMU end udenfor'. Det er netop problemet i ØMU.

2. Det går godt for Finland. Det er muligt at Finland har haft overvejende fordele af ØMU - indtil nu.

Veksleomkostningerne er blevet mindre og finske virksomheder slipper for usikkerhed om eurokursen. Så længe et lands økonomi går i takt med de andre - og gør det en stor del af tiden - så er alt vel. Men når man har en afvigende udvikling, får man et problem.

For lav rente og en dalende euro i højkonjunktur giver mere højkonjunktur og skaber inflation. Det skete i Irland 1999-2001. Siden ØMU startede har irerne haft syv procents lønstigninger og fem procents inflation. Realrenten (renten minus inflation) har været negativ og boligpriserne er skudt til himmels.

For høj rente og stigende euro i lavkonjunktur forværrer lavkonjunkturen. Det er sket i Tyskland det seneste år. Mens Tyskland er gået i krise er euroen steget omtrent 20 procent over for dollaren. EU-centralbanken sænker ikke renten, idet andre lande i ØMU har højere inflation end Tyskland.

3. Tysklands besvær er på grund af problemer i Østtyskland. Det er vel et rigtig godt eksempel på et såkaldt assymetrisk chok! Tyskland har masser af problemer, men det bliver ikke bedre af at man har en forkert rente og forkert vekselkurs.

4. Sverige har også regionale ubalancer. Hvis en stor virksomhed lukker i Norrköping bliver der naturligvis en meget stor ubalance der. Men i dag kan Sverige håndtere sådan nogle ubalancer. En del af dem, der bliver arbejdsløse, flytter til andre byer, og omkostningerne til arbejdsløsheds-understøttelse og arbejdsmarkedspolitiske tiltag i Norrköping bæres fælles af hele Sverige. Staten hjælper med at få nye virksomheder dertil.

Tilsvarende tilpasningsmuligheder eksisterer ikke i EU. Hvis hele Sverige rammes af krise, er det ikke mange som kan flytte til Italien, selv om der finde jobs der. Der findes heller ikke i EU noget system til at hjælpe lande, som får et problem. EU's regionale fonde er for små til at spille den rolle.

5. Der bliver (1) procent højere rente uden for ØMU. Lavere rente er ikke altid godt. Det beror på konjunkturerne, hvilken rente som er passende. Uden for ØMU kan Sveriges Riksbank nogen gange fastlægge højere rente, andre gange lavere rente, afhængig af konjunkturerne, og det bidrager til en stabil økonomisk udvikling. Riksbanken baserer sine rentebeslutninger på nøje analyser og prognoser for Sveriges økonomi. Den rente, vi har, er den rente som ifølge Riksbankens bedømmelse giver tilpas høj aktivitet og passende inflation i Sverige.

For et par år siden var renterne omtrent de samme i Sverige og i ØMU. Eftersom Sverige i øjeblikket har en bedre økonomisk situation end eurolandene, er Riksbankens rente 0,75 procent højere end EU-centralbankens rente. Sverige behøver ikke gå ind i ØMU'en for at sænke renten - det kan Riksbanken gøre i morgen.

Men en rentesænkning ville sandsynligvis føre til at Riksbankens mål for inflationen overskrides de nærmeste år. Tager Riksbanken fejl? Ved ja-siden bedre end Riksbanken hvilken rente der er passende for den økonomiske situation i Sverige?

At den fem-årige rente er højere i øjeblikket er logisk eftersom udsigterne for Sveriges økonomi er bedre, og Riksbanken dermed forventes at fastsætte højere rente et stykke tid fremover.

På sigt findes der ingen grund til at vi skal have højere rente uden for ØMU, forudsat at vi har omtrent samme inflation. En bedre adgang til likvide finansielle markeder i euro kan give lidt bedre finansieringsvilkår for store virksomheder, men da handler det om tiendedele procenter på visse finansielle markeder - ikke de tusindkronesedler, som ja-siden lover almindelige villaejere.

6. Vi kan alligevel ikke føre en selvstændig pengepolitik. At vi lige i øjeblikket har højere rente viser at vi kan føre en selvstændig pengepolitik. Desuden har vi i dag en vekselkurs som kan tilpasse sig ved store økonomiske ændringer, og det er også vigtigt.

7. Der er ingen forskel fordi EU-centralbanken har samme mål som Riksbanken. EU-centralbankens fremmeste mål er også lav inflation, men altså for euro-området som helhed. Den rente som giver lav inflation i gennemsnit, behøver ikke give lav inflation og stabil økonomisk udvikling i de enkelte lande. Der konkluderer den britiske ØMU-udredning at 'inflations variation sandsynligvis øges i ØMU'. Når Sverige får højkonjunktur kan den fælles rente i ØMU føre til at vi i en periode får højere inflation end de andre. Perioder med høj inflation i Sverige plejer at slutte med en økonomisk krise.

8. Sverige får en mere stabil valuta. Store valutaer svinger mindst lige så meget i værdi som små.

9. Sverige vil fortsat have en selvstændig nationalbank. Opgaven med at styre renten og mængden af penge fratages Riksbanken, hvis euroen indføres som valuta, og da er den ikke længere en nationalbank.

10. Devalueringer gør os bare fattigere. Det er næsten ti år siden vi afsluttede devalueringspolitikken. Ingen, undtaget muligvis Vänsterpartiet, anbefaler devalueringer.

I perioden 1970-93 faldt kronen meget i værdi og dette var resultat af vore mislykkede forsøg på at holde fast på vekselkursen. Vi låste kursen fast og så blev lønstigninger og inflation højere end omverdenens. Efter et stykke tid blev vi tvunget til at devaluere.

I midten af 90'erne indførte Sverige en uafhængig Riksbank og et inflationsmål og siden da har vi haft lav inflation. Kronen har svinget en del op og ned, men uden nogen særlig sammenhæng med eurolandene. Dollaren og pundet er steget i forhold til kronen, men det er de også i forhold til euroen. Da euroen blev indført den 4. januar 1999 var dens værdi 9,54 svenske kroner; i dag er dens værdi 9,27 svenske kroner. Euroen er altså faldet i værdi over for den svenske krone. Det er der ikke noget galt i, men det viser at devalueringsargumentet ikke holder.

For øvrigt findes der ingen værdi i sig selv at have en stærk eller svag valuta. Det vigtige er at have balance i økonomien og lav inflation.

11. Sverige har haltet efter i velstandsstigning siden 1970. Der kan findes mange grunde til at lande udvikler sig i forskellig hastighed. Hvordan ØMU påvirker væksten på langt sigt, ved ingen i dag. Fælles valuta letter handel og det giver vækst og velfærd. Men dybe økonomiske kriser, som vi risikerer i ØMU, er næppe godt for væksten. Under krisen i 1991 faldt bruttonationalproduktet sammenlagt fem procent.

12. Blot vi har stabile statsfinanser og lønstigninger 'i takt med Europa' klarer vi os godt i ØMU. Det er meget lettere at få stabile statsfinanser og rimelige lønstigninger, hvis man har en pengepolitik, som bidrager til at holde økonomien i balance. Riksbankens inflationsmål fungerer i dag som en retningslinie for overenskomstforhandlingerne.

I ØMU fører en overophedning på arbejdsmarkedet til at lønningerne stiger uanset hvad regeringen siger. I ØMU fører en dyb lavkonjunktur til store budgetunderskud uanset var regeringen gør. Vi så det i Sverige for ti år siden, og vi ser det i Tyskland i dag. Problemet med stabilitetspagten og talen om at Tyskland og Frankrig burde have lagt til side i gode tider, bekræfter det, vi allerede vidste; at finanspolitikken (statens skatter og udgifter) ikke altid varetages på bedste vis og at den ikke rækker til at stabilisere økonomien.

Der findes også gode argumenter for euroen, men dem har ja-siden alle muligheder for at fremføre. For mig vejer argumenterne imod ØMU og euroen dog tungere.

Nils Gottfries er professor i nationaløkonomi ved Uppsala universitet. Gottfries forskning handler om arbejdsløshed, makroøkonomi og løn- og prisdannelse. Var i 1996 medlem af den svenske regerings ØMU-udredning under ledelse af Lars Calmfors.

Kronikken har også været bragt i Svenska Dagbladet 2. september 2003.