ARTIKLER


Der gøres intet for at rette op på forholdene

Kommissionen har lovet, at der skal komme et nyt regnskabssystem i 2005, men den har intet gjort for at gennemføre det


Af BRIGITTE ALFTER
3. december 2003

EU-Kommissionen har sin egen bedrageriafdeling med det nordisk klingende navn OLAF. Men er denne afdeling den rette til at finde ud af bedrageri i EU-systemet?

Det blev der spurgt om på den konference, som Marta Andreasen deltog i.


I svaret udtrykte hun skepsis over for OLAF’s muligheder. Afdelingen er ganske vist oprettet af EU-Parlamentet, men den har ikke fået den uafhængighed, som den burde have.


»Jeg tror ikke, at OLAF kan gennemføre en undersøgelse på en uafhængig måde,« sagde hun.


Hovedproblemet for hende er, at der ikke er nogen adskillelse mellem de folk, der tager sig af regnskaberne, og dem, der står for aktiviteterne – altså bruger pengene.

Havde ventet noget bedre
»Da jeg blev ansat i Kommissionen, kunne jeg se, at regnskabssystemet var sårbart. Det var direkte åbent for bedrageri. Jeg så det som mit ansvar at fortælle det til mine overordnede og forventede en hasteindsats. I stedet blev jeg suspenderet,« fortalte Marta Andreasen i sin tale på Hotel d’Angleterre.


En af gæsterne ville gerne vide, hvorfor hun søgte stillingen i Kommissionen, når der jo tidligere havde været rapporter om bedrageri og dårlige systemer.


Til det svarede hun, at hun virkelig troede, at der var blevet rettet op på tingene, efter at den gamle Kommission under Jacques Santer var blevet tvunget til at træde tilbage på grund af rod i sagerne.

Har intet gjort
Men det var der ikke – og det er ifølge Marta Andreasen endnu uklart, hvornår der bliver rettet op på det.


Da den nuværende Kommission trådte til, udarbejdede den i 2000 en handlingsplan for at gøre systemet mindre sårbart.


Ifølge Marta Andreasen blev der givet løfter om et nyt regnskabssystem fra 2005 – men Kommissionen har ifølge hende end ikke truffet beslutning om, hvilket computersystem den vil bruge.