Dystre udsigter for EU’s nye medlemslande

En undersøgelse fra Instituttet for sammenlignende økonomi i Wien viser, at der er alvorlige problemer for EU’s nye medlemslande. Især er de udsat for en høj arbejdsløshed.
I Polen, Slovakiet og Bulgarien er således omkring 20 procent arbejdsløse. Og i afsidesliggende områder er arbejdsløsheden endnu højere.
Samtidig er enkelte samfundsgrupper særlig hårdt ramt. Således har de unge, mindretalsgrupperne og langtidsledige svært ved at finde arbejde.

Den jobløse vækst
Den store arbejdsløshed kan måske umiddelbart vække undren, for væksten er større i de nye medlemslande end i de gamle.

I gennemsnit er væksten på 3 procent i de nye lande, mens den kun er på 0,9 i euro-landene.

Når arbejdsløsheden alligevel ikke går ned, er årsagen det forhold, der i rapporten kaldes for »jobløs vækst«. Det skyldes, at de folk, der har arbejde, yder mere – at produktiviteten stiger sammen med den økonomiske vækst. Hvis ikke der skrides ind, vil arbejdsløsheden endda vokse yderligere, advarer rapporten fra Wien.

Kan skabe sociale problemer
Arbejdsløsheden i de nye medlemslande er i gennemsnit på 15 procent, mens den i de nuværende EU-lande ligger på 8,3 procent, og i Danmark er endnu lavere.

Kun i Ungarn og Slovenien er der positive tendenser, i de andre lande er arbejdsløsheden »hårdnakket høj« vurderer forskerne fra Wien. Og det bliver den ved med at være et stykke tid endnu.

Forskerne advarer om, at denne udvikling kan føre til politiske og sociale problemer, og at man derfor må skride ind med uddannelse, indsats på regionalt niveau samt støtte til små og mellemstore virksomheder for at skabe ro på arbejdsmarkedet.

Eksempelvis kan tilskud til billigt boligbyggeri hjælpe på både arbejdsløsheden og bolignøden. Tilpas mange boliger vil – som en bieffekt – måske også styrke de arbejdsløses vilje til at flytte hen til de steder, hvor der er arbejde, mener økonomerne fra Wien.

Er de villige til at flytte?
Netop arbejdskraftens frie bevægelighed er et af hovedemnerne i debatten om EU-udvidelsen.

Lande som Tyskland og Østrig har gennemført overgangsordninger, der forhindrer arbejdskraft fra de nye lande i at komme i de første år. I Danmark vil man som omtalt på side 3 indføre andre begrænsninger.

Spørgsmålet er dog, om viljen til at flytte i det hele taget er der. Både rapporten fra Wien og kilder i Kommissionen siger, at der i dag er meget få mennesker, der flytter efter arbejde i de nye lande – selv om der er store geografiske forskelle.

Euroen kan være farlig
Alle ansøgerlande har skrevet under på, at de gerne vil ind i Unionen uden forbehold. Det vil sige, at de skal deltage i euro-samarbejdet, så snart de opfylder alle betingelser – deriblandt også dem, de store EU-lande Tyskland og Frankrig kæmper med for tiden.

De fleste af ansøgerlandene er meget ivrige for at komme med i Euroen og håber på at komme med hurtigst muligt. Økonomerne er dog i tvivl om, hvorvidt dette vil være fornuftigt.

Rapporten fra Wien erkender, at der er farer ved at blive udenfor euro-samarbejdet, nemlig at de enkelte valutaer bliver udsat for spekulation. Men endnu større er faren ved at prøve at komme med i Euroen alt for hurtigt.

De omskiftelige økonomier i de nye lande har brug for de redskaber, en selvstændig valuta giver, til at modvirke uheldige udviklinger. Desuden har de fleste lande en så stor offentlig gæld, at euro-kriterierne er alt for stramme for dem.

Iøjnefaldende forskel
Forskellen mellem de gamle og de nye EU-lande er iøjnefaldende. I gennemsnit er der omkring 50 procents forskel i indkomsten mellem de nye lande og de 12 euro-lande. »Det vil tage årtier snarere end år at slå bro over det,« siger en kilde i Kommissionen til det ny NOTAT. Han oplyser samtidig, at forskellen i indkomst mellem de øvrige EU-lande og Grækenland voksede i de første år efter det græske medlemskab.