FN er en del af alternativet til EU

Derfor bør vi arbejde på en styrkelse af FN

Af Lave K. Broch, Kampagne-koordinator for Folkebevægelsen
29. november 2003

»Danmark skal atter kunne arbejde for, at FN’s rolle som fredens og det globale miljøs forsvarer og beskytter styrkes og gøres uafhængig af supermagters særinteresser« –

citat fra Folkebevægelsens valggrundlag til EU-Parlamentsvalget 2004.

Som citatet viser, støtter Folkebevægelsen en styrkelse af FN.

Udenrigsminister Per Stig Møller har for nylig spurgt, om Folkebevægelsen mener, at FN kan erstatte EU (Information 8.11.2003).

Dertil vil vi sige, at EU godt kan undværes, og at en styrkelse af FN er en del af alternativerne til EU.

Urimelig EU-kompetence
Det er helt unødvendigt, at EU skal have kompetence med hensyn til menneskerettigheder, når vi har FN, OSCE og Europarådet.

Også på andre områder har EU fået kompetence, som det vil være oplagt at overføre til FN. F.eks. kunne man nedlægge hele EU’s ulandsarbejde og flytte det over i FN.

Opbygningen af en såkaldt EU-fredsstyrke kunne også stoppes og flyttes over i FN. Her vil en dansk støtte til udviklingen af FN’s fredsarbejde være mere målrettet, da ingen kan beskylde FN for at have økonomiske særinteresser som EU.

Desuden er  beslutninger fra FN langt mere legitime. De lande, som har et problem kan komme til orde i FN. Hvis EU bliver en global politibetjent, vil et stort flertal af lande blive holdt uden for indflydelse.

FN’s fredsstyrke
Et eksempel på FN’s muligheder er SHIRBRIG (Stand-by High Readiness Brigade). Det er en hurtigudrykkende fredsstyrke, der er etableret med dansk støtte.

Styrken er tilknyttet FN og kan kun udsendes under FN-flag.

Den skal kunne indsættes i fredsbevarende operationer og humanitær indsats i rammen af FN-pagtens kapitel 6.

Derimod kan den ikke udsendes i såkaldte »fredsskabende« operationer. Altså operationer, hvor man med militær magt tvinger en fred igennem.

SHIRBRIGs hovedkvarter ligger i Høvelte på Sjælland.

Rede på højst 30 dage
SHIRBRIG er en multinational enhed af brigade-størrelse (4-5000 mand), der i løbet af højst 30 dage skal kunne udsendes til et hvilket som helst sted i verden, bortset fra Arktis, Antarktis, jungle- og ørkenområder.

En multinational pulje af enheder fra hele verden er til rådighed for brigaden. Det er hensigten, at der skal være »dubletter« for alle enheder.

Til daglig arbejder en fast stab på 13 officerer fra de tre skandinaviske lande Danmark, Sverige og Norge samt Holland, Canada, Argentina, Polen, Italien og Rumænien på brigadens opbygning, planer, uddannelse og øvelser.

Stormagterne deltager ikke
SHIRBRIG har deltaget i sikringen af fredsaftalen mellem Etiopien og Eritrea.

Derudover har SHIRBRIG også opbygget hovedkvarteret for den fredsbevarende mission i Liberia. Missionen i Liberia begyndte sit arbejde den første august 2003.

Der er ingen tvivl om, at denne fredsstyrke kan udvikles og styrkes. Dette vil være et langt bedre alternativ end at satse på udviklingen af en EU-styrke.

Læg mærke til, at stormagterne ikke deltager i denne styrke, og at styrken består af stater fra forskellige verdensdele med forskellige økonomiske interesser.

To sider af FN
For at forstå FN er det nødvendigt, at man kender til FN’s to sider.

FN har en politisk side, hvor medlemsstaterne træffer beslutningerne. Det gælder f.eks. Sikkerhedsrådet, FN’s kommission for menneskerettigheder, Det Økonomiske og Sociale Råd samt Generalforsamlingen.

Men FN har også en mere uafhængig side, hvor organisationen kan handle, uden at der hver gang skal træffes politiske beslutninger.

Det gælder f.eks. det arbejde, der udføres af FN’s højkommissær for menneskerettigheder, FN’s højkommissær for flygtninge og FNís forskellige menneskerettigheds-komitéer (der ikke må forveksles med FN’s kommission for menneskerettigheder). Det gælder også en række underorganisationer, der arbejder med spørgsmål som fødevarer, sygdomme og udvikling.

Kan give FN beføjelser
FN’s politiske arbejde er tit udsat for kritik. Især er der utilfredshed med, at der ofte går alt for lang tid, før staterne tager sig sammen og beslutter, hvad der skal gøres for at løse et problem.

Man kan derfor politisk vælge, at give FN en mere uafhængig beføjelse, så organisationen kan reagere i forskellige situationer. 104 af verdens 191 stater har f.eks. givet deres borgere ret til at klage til en af FN’s menneskerettigheds-komiteer, hvis borgerne har udtømt deres klagemuligheder nationalt.

På den måde kan FN få lov til at udtale sig om krænkelser af menneskerettigheder, uden at det først skal besluttes politisk. De fleste lande følger efterfølgende FN’s henstillinger fra den pågældende menneskerettigheds-komité.

Må tale mere om FN
Der kan stadig gøres meget for at få FN til virke efter hensigterne fra 1945.

Men det forudsætter, at vi forholder os til, hvad FN kan, og hvad FN bør kunne – i stedet for at flytte tingene over i EU.

Vi har tildelt EU en alt for stor rolle, og det er urimeligt, for EU kan ikke erstatte FN. Derimod kan FN godt overtage en del af det, som EU laver.

Derfor bør vi bruge mere tid på at tale om FN i den danske debat.

 

Links:

Se mere om FN på
www.un.dk

og om SHIRBRIG på
www.shirbrig.dk