Fogh melder pas om afstemninger

Forbeholdene skal tilpasses Konventets forslag til EU-forfatning, men de skal ikke laves om – endnu. Det er statsministerens melding efter det netop afsluttede topmøde i Thessaloniki.


»Det har været lidt uklart, hvad statsministeren har sagt, men det, som gælder er, at når vi skal til forhandlinger, så skal forbeholdene med over i den nye traktat. Så bliver vi nødt til at få forbeholdene til at passe – det med unionsborgerskab kan f.eks. blive enormt kompliceret. Det er den tekniske side af sagen,« siger pressechef i statsministeriet, Michael Kristiansen.

»Det politiske budskab er, at forbeholdene skal føres over på en sådan måde, at ånden bliver respekteret. Det, statsministeren har sagt er, at I kan godt glemme alt om, at jeg (statsministeren - red.) vil forsøge at fifle med forbeholdene. Det han lægger op til er en meget rigid fortolkning,« siger han.

Samme straf i alle lande
Diskussionen om forbeholdene er blusset op på ny efter udenrigsminister Per Stig Møller og dagbladet Politiken har sat fokus på forslaget om, at EU-landene skal have den samme straf for overtrædelser af fælles EU-tiltag.

Forslaget lyder i en foreløbig version på Konvent-prosa:

”Når indbyrdes tilnærmelse af strafferetlige bestemmelser viser sig absolut nødvendig for at sikre effektiv gennemførelse af en EU-politik på et område, der har været omfattet af tidligere harmoniseringsforanstaltninger, kan der ved europæisk rammelov fastsættes minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt for straffene herfor på det pågældende område.”

(artikel III-167 stk.2)

Kort sagt: Samme straf i alle lande, når EU-harmonisering er overtrådt.


Det vil Danmark i følge Per Stig Møller ikke kunne være med til på grund af forbeholdet mod flertalsafgørelser på det retlige område. Hvilke problemer det eventuelt vil føre til, er mere uklart.

S-mandat kræver klar besked
»Den praktiske betydning er én af de ting, vi ikke 100 procent har rede på. Vi har udenrigsministerens og (forhenværende) EU-ambassadør Poul Skyttes ord for, at det vil forhindre os i at være med i beslutninger om strafferetlige rammer for miljø, fødevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse, som alle er danske mærkesager,« siger Socialdemokraternes EU-ordfører, Henrik Dam Kristensen.

Men det er jo i forvejen ikke gratis at overtræde EU-lovgivning i Danmark. Hvordan vil man kunne mærke forskellen?

»Jeg ved jo ikke præcist, hvordan det vil udfolde sig. I dag er der forskellige sanktioner i forskellige lande. Men det er i dansk interesse, at reglerne bliver overholdt på den samme måde.«

Hvad betyder det så for forbeholdene?

»Det kan jeg ikke give dig noget præcist svar på.«

Kan man lave om på forbeholdene inden regeringskonferencen?

»Nej, det kan man ikke, men her tror jeg, at alle i Danmark er i vildrede nu. For at vi skal kunne give regeringen mandat til Regeringskonferencen, så  skal vi kende omfanget af, hvordan forbeholdene griber ind. Derfor må regeringen komme med et notat eller responsum, eller hvad man vil kalde det,« siger Henrik Dam Kristensen.

Efter nytår
Statsminister Anders Fogh Rasmussen har tidligere afvist at afholde en folkeafstemning om forbeholdene inden Regeringskonferencen.

Det står ved magt, siger pressechef Michael Kristiansen:

»Men han (statsministeren - red.) har aldrig givet udtryk for en holdning om, i hvilken rækkefølge tingene skal tages i. Det han siger er, at rækkefølgen vil blive afhængig af Regeringskonferencens endelige resultat.«

Så vil man kunne stemme samlet om forbeholdene og den nye traktat?

»Man kan forestille sig en samlet knald- eller faldafstemning om den nye traktat og forbeholdene, men man kan også forestille sig så meget andet. Det har statsministeren ikke gjort op med sig selv endnu. Vi skal nok over på den anden side af nytår, inden vi kan sige noget mere i den sag,« siger pressechef Kristiansen.