NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Blot ét land stemmer nej, vil det skabe enormt politisk røre
EU-landenes regeringer skændes om, hvordan den endelige version af Unionsforfatningen skal se ud. Men samtidig venter der dem et endnu større problem, nemlig at få dokumentet ratificeret i alle de 25 medlemslande.
Flere og flere EU-ledere siger, at de vil udskrive folkeafstemning om forfatningen – men ingen har endnu afklaret, hvad der skal ske, hvis en folkeafstemning i bare ét land resulterer i et nej.
»Der vil opstå en alvorlig krise, hvis det sker«, siger det franske konservative EU-Parlamentsmedlem Alain Lamassoure. Men han er alligevel en stærk tilhænger af, at alle EU-lande skal have en folkeafstemning. Som han siger: »Vi skal ikke bygge en politisk union mod borgernes ønsker.«
Hvad gør man?
Den foreliggende forfatningstekst giver ikke noget klart svar på spørgsmålet om, hvad der skal ske, hvis nogle lande forkaster traktaten, hvadenten det sker i landets parlament eller ved en folkeafstemning.
Det eneste, der står, er artikel IV-7.4, som lyder: »Hvis fire femtedele af medlemsstaterne to år efter undertegnelsen af traktaten om ændring af traktaten om forfatningen har ratificeret denne, og én eller flere medlemsstater er stødt på vanskeligheder i forbindelse med ratifikationen, tager det europæiske Råd spørgsmålet op«.
Det kan betyde, at de mindst tyve lande, som har ratificeret, vil kunne fortsætte uden de resterende stater. Men det kan også betyde, at man vil kunne give de ikke-deltagende lande undtagelsesbestemmelser på visse områder. Endelig kan det betyde, at Forfatningen slet ikke bliver vedtaget.
Et stort nej og et lille nej
Under alle omstændigheder vil der opstå et enormt politisk røre, hvis bare ét af de 25 lande siger nej. Og at det vil ske, må betragtes som muligt, efter at folkeafstemninger har resulteret i, at Danmark og Sverige har sagt nej til Euroen, og at Irland i første omgang sagde nej til Nice-traktaten.
Men det er ikke ligegyldigt, hvem der stemmer nej. Som Alain Lamassoure siger: »Et nej fra Malta får ikke samme betydning som et nej fra Frankrig.«
Folkeafstemninger på vej
For øjeblikket diskuterer man folkeafstemninger i Danmark, Irland, Frankrig, Luxembourg, Holland, Spanien, Portugal og Tjekkiet. Og i Storbritannien søger konservative gennem en underskriftsindsamling at presse den britiske premierminister, Tony Blair, til at afholde en folkeafstemning.
Også i Sverige er der grupper, der arbejder på at få en folkeafstemning. I Finland viste en undersøgelse for nylig, at 55 procent af de adspurgte ønskede en folkeafstemning, mens 41 procent var imod.
Den samme undersøgelse viste, at et meget stort flertal (78 pct.) ønskede, at regeringen skulle nedlægge veto mod EU-præsidenten, som 84 pct. var imod, og mod afskaffelsen af en fuldgyldig kommissær til hvert land, som 88 pct. var imod.