Forsvarsunionenen tager form

BRUXELLES (det ny NOTAT) - EU's ny sikkerhedsstrategi – 'Et sikkert Europa i en bedre verden' – slår fast, at Unionen skal ”udvikle en strategisk kultur, der fremmer en tidlig, hurtig, og om nødvendigt håndfast intervention.”

Strategi-papiret siger videre, at i et EU med 25 lande, der spenderer mere end 160 milliarder euro på forsvar (1.200 milliarder danske kroner), ”bør vi kunne gennemføre flere operationer samtidigt”.

Dokumentet som er udarbejdet af EU's udenrigspolitiske repræsentant, Javier Solana, peger på de områder, EU har interesser at forsvare - defineret som ”en ring af lande” øst for EU og ved Middelhavet.

Foruden Balkan og Mellemøsten omtaler dokumentet Sydkaukasus, hvor EU må interessere sig ”mere aktivt for problemerne”, da området på et tidspunkt også vil blive en naboregion – underforstået hvis, eller når, Tyrkiet bliver medlem af EU.

Et kommandocenter
Foruden den ny sikkerhedsstrategi er EU's stats- og regeringscheferne også enige om den tysk, fransk, britiske aftale om forholdet mellem EU og NATO.

Aftalen går ud på, at EU kan etablere et lille kommandocenter (”small cell” ) i NATO's hovedkvarter SHAPE i Mons i Belgien.

Tilsvarende skal NATO kunne placere officerer i EU i Bruxelles.

EU-landenes nationale, militære hovedkvarterer skal samtidig forstærkes, så EU kan lede egne operationer.

Men EU skal også kunne bruge sit kommandocenter i NATO's hovedkvarter, selvom NATO ikke er involveret i en militær operation.

Kommandocentret i NATO skal ikke være et permanent hovedkvarter, men gøre det muligt hurtigt kunne lede specifikke operationer. Den politiske kerne i samarbejdet er, at Frankrig og Tyskland får grønt lys for selvstændige EU-operationer, at Storbritannien er med på vognen - samtidig med, at NATO fortsat fremstår som den dominerende part i det militære samarbejde.

Forsvarsunionen
Den ny sikkerhedsstrategi og samarbejdsaftalen mellem EU og NATO hænger nøje sammen med de fem forsvarselementer i forfatningsforslaget:

• at EU udvikler et egentligt fælles forsvar
• at medlemslandene forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet.
• at lande som kan, og vil, skal kunne danne en fortrop i forsvarssamarbejdet
• at medlemslandene skal yde militær hjælp til hinanden, om end uden at påvirke de alliancefrie landes ”egenart”.
• at terrorangreb og naturkatastrofer skal kunne udløse militær bistand mellem landene.

De fem punkter er der efter alt at dømme enighed om blandt stats- og regeringscheferne.

De vil dog ikke kunne træde i kraft, hvis ikke den foreslåede EU-forfatning bliver vedtaget.