NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Fælles strafferet og en EU-anklager står stadig på dagsordenen. Kritikken af udspillet om en retslig Union har ikke haft nogen mærkbar effekt.
Konventets præsidium under ledelse af Valéry Giscard d´Estaing står ved sine kritiserede forslag om et tættere politi- og retssamarbejde.
I præsidiets sidste version er der kun lavet meget lidt om på de mere en 20 forskellige forslag fra slutningen af marts.
Det betyder, at konventsledelsen stadig foreslår:
Dertil kommer en fortsættelse og udvidelse af de bestemmelser, som gælder i dag om blandt andet fælles kontrol af EU’s ydre grænser samt en fælles asyl- og indvandringspolitik.
Endnu vigtigere forbehold
Bundlinjen i konventledelsens forslag er at afskaffe den eksisterende opdeling af EU i forskellige ”søjler”, hvor politisamarbejdet og det retlige samarbejde i dag hører hjemme i den overstatslige ”tredje søjle”.
Som hovedregel skal de retlige spørgsmål fremover omfattes af flertalsbeslutninger – det kommer til at øge betydningen af det danske retlige forbehold.
Krav om enstemmighed skal kun gælde på enkelte områder såsom beslutningen om at etablere en EU-anklager, bestemmelser om forældreansvar indenfor familieretten og udvidelsen af listen over forbrydelser, som medlemslandene skal have den samme strafferamme for.
EU mod racisme
På konventmødet den 3. og 4. april var blandt andre regeringsrepræsentanter fra Danmark, Sverige, Finland, Storbritannien og Irland negative overfor ideen om en EU-anklager.
Mødet gav indtryk af, at præsidiets forslag fik en rimeligt hård medfart.
Men den nye reviderede version (dokument 727/03 bilag III) indeholder kun få og små forandringer fra det oprindelige udspil, de fleste af rent sproglig karakter.
Nyt er, at bekæmpelse af racisme og fremmedhad indskrives som et overordnet mål, og en formulering om, at integrationspolitik ikke skal føres ved at harmonisere medlemslandenes love.