NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den siger nemlig, at EU med forfatningen tager det endelige skridt hen imod en politisk union
Mandag den 3. november holdt Folketinget høring om EU-forfatningen med et panel, der bestod af Per Stig Møller, Henrik Dam Kristensen og Niels Helveg Petersen samt Per Dalgaard fra Dansk Folkeparti, der som Henrik Dam Kristensen har deltaget i EU-konventets møder.
Bortset fra Per Dalgaard udtrykte paneldeltagerne en positiv holdning til forslaget, hvor de blandt andet fremhævede beslutningen om, at de nationale parlamenter skal holde øje med, om det såkaldte nærhedsprincip bliver overholdt.
Men de blev modsagt af Ivar Nørgaard – den mand, der som socialdemokratisk markedsminister i 1972 var med til at føre Danmark ind i EU, men som siden er blevet mere og mere kritisk over for udviklingen.
Parlamenterne har ingen magt
»I skal ikke overdrive indholdet i retning af demokrati. Forslaget vil efter min mening give mindre demokrati,« sagde Ivar Nørgaard, der ikke mente, at de nationale parlamenters rolle havde nogen betydning.
»Parlamenterne har ingen reelle magtmidler,« sagde han. »Det eneste, der sker, er, at en tredjedel af parlamenterne kan få Kommissionen til at se på sagen en gang til.«
Den manglende erklæring
Ivar Nørgaard kritiserede også, at en erklæring til forfatningsteksten ikke var med i den bog om forfatningsforslaget, som var uddelt til deltagerne i mødet.
Erklæringen, der har navnet »Rom-erklæringen«, er skrevet af EU-Konventets formand, Giscard d’Estaing, og havde efter Ivar Nørgaards mening væsentlig betydning.
»Giscard siger for eksempel, at EU med denne forfatning tager det endelige skridt hen imod en politisk union. Og han siger, at EU-Parlamentet bliver unionens vigtigste lovgiver,« sagde Ivar Nørgaard.
Ministeren bagatelliserer
Udenrigsminister Per Stig Møller valgte at bagatellisere sagen. »Giscards tekst er ikke relevant. Det er bare en følgeskrivelse. Det relevante er den tekst, der er vedtaget og diskuteret i Konventet,« sagde han.
Giscard d’Estaings erklæring ligger imidlertid på forsiden af Konventets hjemmeside, så andre tillægger den åbenbart større betydning, end Per Stig Møller gør.