Kun få af forslagene er blevet afklaret

Statsminister Anders Fogh Rasmussen forstærker sin og regeringens placering i den britisk-østeuropæiske lejr i regeringskonferencen om en EU-forfatning.

Op til weekendens møde mellem udenrigsministrene i Napoli fremhævede statsministeren to sider af forhandlingerne. Den ene var, at formandskabet accepterer en videreførelse af de danske forbehold i en ny EU-forfatning.

Hans budskab nummer to var en udtalt forståelse for Polens krav på et antal stemmer i Ministerrådet, der svarer til fordelingen i Nice-traktaten.

»Det er vigtigt at vi finder en fornuftig løsning på det spanske og polske problem. Vi skal huske på, at den polske befolkning lige har sagt ja til EU med de kendte regler,« sagde statsministeren.

Derved støtter Anders Fogh den britiske opbakning af Polens og Spaniens stemmekrav.

De to slags kommissærer
På det tidspunkt havde den italienske udenrigsminister Franco Frattini sagt i EU-Parlamentet, at han hverken regnede med en opklaring af spørgsmålet om stemmefordelingen i Ministerrådet eller sammensætningen af Kommissionen på mødet i Napoli.

Disse to institutionelle spørgsmål plus en ny konflikt om antallet af pladser i Parlamentet for de fire mindste lande vil stå tilbage efter weekendens forhandlingsomgang, mente Frattini.

I sin kompromistekst præsenterer formandskabet heller ingen nye konkrete forslag på disse områder, bortset fra at kommissærer uden stemmeret skal have vigtige opgaver.

Nu hvor der kun er to uger tilbage at forhandle i, fremstår ikke mange af Konventets forslag til EU-forfatning som indlysende afklarede.

Forslag som problemkatalog
Foreløbig ser det kun ud til, at man har accepteret, at der skal være en valgt formand (præsident) i stedet for, at formandskabet skal gå på skift.

De øvrige forslag fra konventet om, hvordan EU skal styres, ligner mere og mere et problemkatalog. Det drejer sig om følgende: 

• Et nyt princip for stemmefordeling i Ministerrådet møder polsk og spansk modstand med britisk støtte og dansk forståelse.
• En slanket Kommission med kun 15 stemmeberettigede kommissærer ad gangen møder massiv modstand fra små og mellemstore lande. Den danske holdning er passiv.
• En styrket udenrigsminister har skabt uenighed om hans eller hendes forhold til Ministerrådet og Kommissionen. Italiensk forsøg på opblødning af ministerens tilknytning til Kommissionen.
• En forenklet måde, hvorpå man kan lave om på stemmeregler uden traktatforhandlinger og godkendelse i medlemslandene er blevet mødt af et italiensk kompromis om, at et ubestemt antal nationale parlamenter skal kunne standse processen. Også Konventets forslag om, hvad det fremtidige EU skal beskæftige sig med, er løbet ind i problemer.
• Ny udvidet mulighed for forfatningsændringer efter kun flertalsbeslutning af stats- og regeringscheferne.

Domstolskompetence
Ideerne om flertalsafgørelser indenfor strafferet, civilret og politiarbejde og forslaget om fælles anklager møder blandt andet britisk, irsk, portugisisk, østrigsk, slovakisk og svensk modstand. Nu kommer et italiensk forslag om at tillade en slags national nødbremse og begrænse beføjelserne for en EU-anklager.

Flertalsafgørelser om skat er som sædvanligt ikke briternes kop te. Det er heller ikke populært i Sverige, mens den danske regering er mere bekymret for flertalsafgørelser indenfor social- og arbejdsmarkedsområdet.

Desuden genopfrisker formandskabet ideen om flertalsafgørelser indenfor udenrigs- og sikkerhedspolitik i sager som foreslået af den nye udenrigsminister – et oplagt stridsemne i Napoli.

ØMU-krisen
Der vil sandsynligvis være tilstrækkelig enighed om, at Chartret om grundlæggende rettigheder skal blive retligt bindende. Det har i hvert fald ikke udløst nogen større debat. Det er dog stadig uklart, om Domstolen i Luxembourg (i dag EF-domstolen), eller Europadomstolen for menneskelige rettigheder i Strasbourg skal være den højeste instans.

For en god uge siden var der en bred, om end ikke så dyb, uenighed om ØMU-reglerne, stabilitets­pagten og reglerne for centralbanken ECB.

Men det var inden mandagens og tirsdagens stabilitetspagtskrise. Hvor dybt den i forvejen brede uenighed nu stikker, er i skrivende stund vanskeligt at gøre op.
Noget lignende gør sig gældende indenfor forsvarsområdet.

NATO-kompromis
Efter topmødet i Bruxelles i oktober så det ud til, at forslaget om et militært samarbejde med gensidige forsvarsforpligtelser var på vej ud. Det er det nu ikke alligevel i det nye italienske udspil.

Her prøver formandskabet at skabe enighed med en ny og mere NATO-venlig formulering, men vil dog stadig gøre det muligt at oprette en forsvarsunion med forsvarsforpligtelser indenfor Unionen.

Tysk-fransk løsrivelse?
En håndfuld udvalgte Bruxelles-korrespondenter var for nylig inviteret til Berlin. En af de udvalgte, Rolf Gustavsson fra Svenska Dagbladet, fortæller om samtaler med Tysklands højeste ledelse:

»Langt stærkere, end jeg havde forestillet mig, understreger de styrende i Berlin, at EU må have mulighed for at opbygge en troværdig sikkerheds- og forsvarspolitik for de lande som vil og kan.« Og så summerer Rolf Gustavsson de indtryk, han ikke måtte gengive, med et direkte citat:

»Hvis forhandlingerne går i stå i spørgsmål, som Berlin og Paris opfatter som afgørende, og der ikke kan nås løsninger, ja så kan der blive tale om løsrivelse. Det skal ikke opfattes som en trussel, men som en påpegning af den nødudgang, som findes.«