NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Ud over Danmark er det Storbritannien, Finland og Sverige
Kun tre andre lande har stillet forslag til den kommende regeringskonference. Det er Storbritannien, Finland og Sverige.
Storbritannien går på kattepoter med ændringsforslag til regeringskonferencen, men markerer, at EU skal lade være med at blande sig i skattespørgsmål og dele af det retlige samarbejde. NATO må heller ikke svækkes af EU’s militære ambitioner.
Storbritannien vil heller ikke afstå sin faste plads i FN’s sikkerhedsråd, hvad der dog vist ikke er nogen, der har forestillet sig.
Ønsker enstemmighed
Derudover siger Storbritannien nej til flertalsbeslutninger om forsvar, skatter, sociale sikringssystemer og EU’s finansiering. Det samme gælder visse områder indenfor strafferetten, og enstemmighed skal fortsat være hovedreglen for udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Man siger også nej til, at stats- og regeringscheferne (Det Europæiske Råd) skal kunne beslutte, at man i bestemte spørgsmål skal kunne gå fra enstemmighed til flertalsafgørelser.
Går ind for præsident
Den britiske regering er derimod glad for flertalsafgørelser om asyl- og indvandringsspørgsmål.
Den har heller ingen store problemer med de institutionelle ændringsforslag, herunder forslaget om en fast EU-formand (præsident). Man mener dog, at der skal arbejdes mere på opgaverne for udenrigsministeren.
Om Charteret for grundlæggende rettigheder mener den britiske regering at det ikke udvider EU’s beføjelser. Alligevel lader man det stå åbent, hvorvidt charteret skal indgå i EU-forfatningen.
Utilfreds med de store lande
Finland er stadig det mest integrationsivrige nordiske land i EU og ser f.eks. gerne, at den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik besluttes med flertalsafgørelser. Det gælder også visse økonomiske og sociale områder.
Samtidig er regeringen i Helsingfors dog utilfreds med den måde, de store lande opfører sig på, f.eks. ved at erstatte det roterende formandskab med en fast EU-formand eller præsident.
Finland er imod denne tanke, men vil dog ikke blokere beslutningen, hvis der i øvrigt bliver sikret en rimelig magtbalance.
Ændrede regler for flertal
De konkrete finske krav er blandt andet følgende:
Flertallet i Ministerrådet skal defineres som den halvdel af medlemslandene, som repræsenterer halvdelen (50 procent) af befolkningen – ikke som i konventets forslag halvdelen af landene med 60 procent af befolkningen.
Ministerrådets stilling skal gøres helt klar i forfatningen, og det må ikke overlades til stats- og regeringscheferne (Det Europæiske Råd) at træffe beslutninger om en række væsentlige forhold, herunder afgørelsen af, hvor mange af Kommissionens medlemmer, der skal have stemmeret.
Finnerne ønsker også, at man skal ændre de netop vedtagne stemmeregler for Den Europæiske Centralbank, som vil give rige lande flere stemmer end fattige, hvis eller når 15 eller 18 lande har indført Euroen.
Må ikke lægge pres
Endelig markerer Finland et synspunkt af betydning for den danske debat. Det er spørgsmålet om, hvad der kan ske med et land, som stemmer nej til forfatningsforslaget.
Finnerne er tilfredse med den nye udmeldelsesklausul i forfatningsforslaget, fordi den understreger, at EU er et frivilligt samarbejde. Klausulen må blot ikke bruges til at lægge pres på et medlemsland, som ikke ønsker at ratificere en forfatningsændring.
Den svenske holdning
Den svenske regering er grundlæggende enig med de store medlemslande om en fast EU-formand (præsident), og om den roterende stemmeret i Kommissionen.
Det gælder i hvert fald statsminister Göran Persson. Regeringens skrivelse til Rigsdagen blev først forelagt i torsdags, efter at det ny NOTAT var gået i tryk. Men den går formentlig ud på følgende:
Fortsat vetoret i skattesager, men ja til flertalsbeslutninger om skattekontrol.
Afklaring af udenrigsministerens position og rolle, hvad den danske regering også går ind for.
Nej til at give Det Europæiske Råd mulighed for at afskaffe krav om enstemmighed – samme holdning som den britiske regering.
Mulighed for veto som en nødbremse i dele af det retlige samarbejde, hvis væsentlige interesser står på spil, f.eks. i spørgsmål om bekæmpelse af terrorisme.