Magten i det nye EU

Der fortsat er lang vej, før det endelige punktum er sat i den kommende forfatning - og især den del, der handler om magtens fordeling i EU. Men den seneste skitse fra EU-Konventets ledelse nærmer sig det forslag, EU-Konventet vil overdrage til stats- og regeringscheferne på topmødet i næste uge. 

Hovedpunkterne i det seneste udspil om magtfordelingen fra EU-Konventets præsidium er:

• EU udstyres med en præsident. Diskussion om, hvorvidt ordet formand kan/skal erstatte præsident. Præsidenten udpeges for 2,5 år ad gangen, og han/hun behøver ikke længere at have været medlem af Det Europæiske Råd (nuværende eller tidligere stats- og regeringschef). Præsidentens opgave er at 'lede' og give 'impulser' til Det Europæiske Råds arbejde, så Rådets møder (topmøderne) er godt forberedte og med kontinuitet i arbejdet. I forhold til tidligere forslag er denne præsident blevet mindre magtfuld, idet det nu præciseres, at han/hun godt nok varetager Unionens repræsentation udadtil, men uden at gå ind over kommissionsformandens og udenrigsministerens ansvarsområder.
  
  
• EU får en udenrigsminister. Vedkommende vælges af Det Europæiske Råd. Der er ikke sat et bestemt åremål for, hvor lang tid udenrigsministeren skal sidde, idet det er Det Europæiske Råd, der også siger stop for ansættelsen. Han/hun varetager Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den nye udenrigsminister er en kombination af den nuværende høje repræsentant (Javier Solana) og udenrigskommissæren (Chris Patten). Udenrigsministeren er samtidig en af Kommissionens næstformænd. Udenrigsministeren er formand for Udenrigsrådet.
  
  
• Der oprettes et Lovgivningsråd, der, sammen med Europa-Parlamentet, vedtager EU-lovene. Lovgivningsrådet består af en særlig (europa)minister fra hvert land bistået af en eller to fagministre. Fagministrene afspejler de områder, der lovgives om.
  
  
• Formandskabet fortsætter med at rotere mellem landene - men et formandskab skal vare ét år mod nu et halvt år. Når det gælder Udenrigsrådet, er det udenrigsministeren, der er formand.
  
  
• EU-love vedtages helt overvejende med kvalificeret flertal, og fra 2009 består et kvalificeret flertal af et flertal af medlemslande, der repræsenterer 3/5-dele (60 procent) af Unionens indbyggere. Indtil 2009 er det Nice-traktatens afstemningsregler der gælder (se skema). Groft taget er det alene udenrigs- og skattepolitik, der fortsat skal vedtages med enstemmighed.
  
  
• Kommissionen: Hvert land har en kommissær, men fra 2009 har kun 15 kommissærer stemmeret. De 15 'rigtige' kommissærer går på skift mellem landene uden hensyn til landenes størrelse.
   
• Europa-Parlamentet: Antallet af medlemmer fastsættes til 732 som i Nice-traktaten. Danmark får 14 pladser mod nu 16.