NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Regeringen har ikke taget stilling til sagen. Og den mener indtil videre ikke, at det er dens opgave.
Folketingsdebatten om EU gav ikke noget klart svar på, hvad der skal ske, hvis vælgerne stemmer nej til EU-forfatningen.
Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti slog fast, at et nej vil føre til, at EU-forfatningen falder. Det betyder, at det hidtidige forhold til EU fortsætter. Men hvad vil regeringen gøre?
Dette spørgsmål stillede Thulesen Dahl og hans partifælle, Peter Skaarup, men de fik ikke noget rigtigt svar.
»Det er ikke min opgave, men hr. Peter Skaarups opgave at fremlægge en vision ved et nej,« sagde statsministeren blandt andet. Senere fremhævede han, at regeringen selv ikke har taget stilling til den sag endnu.
Det retslige forbehold
En anden del af debatten handlede om den planlagte folkeafstemning og regeringens idé om at erstatte det retslige forbehold med et delvist forbehold, hvor Folketinget stemmer om Danmarks deltagelse i retsligt samarbejde fra sag til sag.
I praksis ventes alt retsligt samarbejde fra EU vedtaget bortset fra de særlig stramme danske regler om flygtninge og indvandrere.
SF’s Anne Grethe Holmsgaard bebrejdede da også regeringen og Socialdemokraterne for at skabe et »5. forbehold« eller et »flygtninge-forbehold«. Og Enhedslistens Line Barfoed, der forinden havde boret i den danske særregel om salg af sommerhuse, udråbte Venstres slogan for at have skiftet fra »Venstre ved du, hvor du har« til »Venstre nu med forbehold«.
Radikal utilfredshed
Kritikken over den delvise afskaffelse af det retslige forbehold kom også fra De Radikale.
»At Folketinget skal stemme fra sag til sag er en dårlig idé... Dermed bliver det en permanent undtagelse. Og det skaber en utrolig forvirring,« sagde Niels Helveg Petersen.
Regeringen havde dog ikke noget problem med at få flertal for sit oplæg til forhandlingerne i EU’s regeringskonference.
Et forslag fra Venstre, Konservative og Socialdemokratiet fik 72 stemmer for og 30 imod. SF og Kristeligt Folkeparti vil tage endelig stilling til EU-forfatningen, når den er færdigforhandlet.
Ti emner skal forhandles
Udenrigsminister Per Stig Møller redegjorde for, hvad der står tilbage, før EU-forfatningen kan ligge klar.
Udenrigsministeren fandt, at Konventets udkast er godt, men der skal stadig forhandles om ti vigtige emner.
Det drejer sig blandt andet om formandens rolle og udenrigsministerens opgaver. Også spørgsmålet om stemmefordelingen i Ministerrådet og Det Europæiske Råds betydning samt en eventuel omtale af de kristne værdier skal drøftes.