NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
De væsentligste elementer i det forslag til en forfatning for EU, som EU-Konventet barslede med efter knap 17 måneders tovtrækkeri.
Efter knap 17 måneders tovtrækkeri kunne EU-Konventet den 18. juli aflevere det endelige forslag til en ny EU-forfatning til medlemslandene. Det er nu op til den såkaldte regeringskonference - forhandlinger mellem repræsentanter for regeringerne - at færdigskrive teksten.
En række lande, med Italien i spidsen, håber det bliver en kort affære, så den endelige forfatning kan være klar inden udgangen af dette halvår, hvor Italien har formandskabet i EU. Delvis på grund af det symbolske i at få en Rom-forfatning til afløsning af Rom-traktaten fra 1957. Men også fordi Frankrig, Tyskland og Italien er godt tilfredse med Konventets version, der bl.a. giver de store lande relativt mere magt, end de har nu. Disse lande har derfor kun interesse i at få lukket diskussionen så hurtigt som muligt.
En række mindre lande mener nok, at der er ting, der bør forhandles. Bl.a. antallet af kommissærer med stemmeret. De har knap så travlt.
De ti kommende medlemsslande deltager i regeringskonferencen på lige fod med de nuværende medlemmer.
Forfatningen
Forfatningen fra Konventets hånd er inddelt i fire dele:
Del I: Forfatningsdelen med Unionens mål, værdier, institutionerne, regler for kvalificeret flertal mv.
Del II: Charteret om grundlæggende rettigheder, der blev skrevet i forbindelse med Nice-traktaten fra 2000. Dengang fik det kun status som et politisk dokument, der ikke var juridisk bindende for medlemslandene. Det bliver det nu.
Del III: Beskriver Unionens politikker på de forskellige områder (politisamarbejdet, industri, kultur, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik osv.) Lovgivningsproceduren (mellem Ministerrådet og EU-Parlamentet), brugen af kvalificetret flertal mv.
Del IV: Afsluttende bestemmelser om ophævelsen af de tidligere traktater, at forfatningen fælder for ubestemt tid, at Unionens flag er blåt med gule stjerner, EU-hymnen er Beethovens 9. symfoni 'Ode til glæden' osv.
Hovedpunkterne:
• EU bliver en såkaldt juridisk person, hvilket betyder, at EU kan indgå aftaler med f.eks. internationale organisationer, tiltræde internationale konventioner mv. Præcis som en nationalstat. (Artikel I-6)
• EU-retten får forrang frem for medlemstaternes ret på de områder, hvor EU råder. (I-10)
• Det præciseres på hvilke områder EU har enekompetence og på hvilke områder, EU deler kompetencen med medlemsstaterne. (I-12, I-13, I-15, I-16)
• EU får en formand (præsident) for Det Europæiske Råd (DER - stats- og regeringscheferne plus EU-Kommissionens formand plus den nye formand). Unionens udenrigsminister 'deltager i arbejdet', men uden at være fuldgyldigt medlem af DER.
Formanden vælges af DER med kvalificeret flertal for 2,5 år, og han/hun kan genvælges én gang. Fem år er altså det maksimale den samme person kan beklæde denne post. Formanden kan ikke samtidig beklæde et nationalt mandat.
Formandens opgave er at forberede og lede DER (det er altså ikke længere stats- eller regeringschefen fra det land, der har formandskabet), ligesom han/hun skal repræsentere Unionen på den internationale scene. Dog uden at denne repræsentation 'berører EU-udenrigsministerens kompetencer.' (I-21).
• Udenrigsministeren: Den kommende EU-udenrigsminister har allerede fået øgenavnet hr. dobbelthat, fordi han/hun har et ben i både Ministerrådet og EU-Kommissionen. Vedkommende erstatter EU's særlige udenrigspolitiske koordinator (p.t. Javier Solana) og Kommissionens udenrigskommissær (p.t. Chris Patten).
Udenrigsministeren skal stå for den fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, og da vedkommende også er næstformand i Kommissionen, får han/hun snor i forvaltningen af bl.a. EU's udviklingsbistand (I-27)
• Færre kommissærer med stemmeret: Fra 2009 består EU-Kommissionen af 15 kommissærer med stemmeret - formanden, udenrigsministeren og 13 europa-kommissærer. De lande, der ikke har fået en europa-kommissær, er repræsenteret af en kommissær uden stemmeret, en såkaldt junior-kommissær (I-26)
• Ministerrådet står overfor en større omorganisering, hvis det går, som EU-Konventet foreslår. F.eks. bliver de i øjeblikket ni forskellige Ministerråd (Landbrugsministerrådet, Økonomi- og finansministerrådet (Øko-fin), Miljøministerrådet mv. slået sammen til kun to Ministerråd: 1) Det Generelle Råd og 2) Det Lovgivende Råd (I-23).
Revolutionen er dog ikke helt så stor, som det måske lyder, idet rådet skifter ministre afhængig af, hvad der er på dagsordenen. Så f.eks. økonomi- og finansministrene vil fortsat holde møder som nu. Formandskabet for Det Generelle og Lovgivende Råd varer mindst ét år, hvor det i dag skifter hvert halve år. Formandskabet skal fortsat gå på skift mellem landene.
Det Generelle og Lovgivende Råd vedtager EU-lovene og forbereder møderne i Det Europæiske Råd (sammen med den nye formand for DER).
Udenrigsrådet udformer EU's udenrigspolitik i overensstemmelse med den strategi, som Det Europæiske Råd har fastlagt. Den nye udenrigsminister er formand for dette råd.
• Nye stemmeregler i Ministerrådet: De nye stemmeregler er et brud med det tidligere princip om, at de mindre lande skal have flere stemmer end deres befolkningsgrundlag berettiger dem til. Nu afspejler stemmerne direkte befolkningernes størrelse. Et kvalificeret flertal i Ministerrådet udgøres af et flertal af lande, der repræsenteret to femtedele (60 procent) af Unionens samlede befolkning. Gælder fra 2009 (artikel I-24)
• EU-Parlamentet bliver den store vinder i Konventets forfatningsforslag. I artikel I-19 fastslås en slags ligestilling med Ministerrådet, når det gælder lovgivning.
• Fælles EU-forsvarspolitik: Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik (I-40).
http://european-convention.eu.int/docs/Treaty/cv00850.da03.pdf