Unionen og nationen

Danmark mister en kommissær

• Hvis Kommissionen kun får 15 medlemmer med stemmeret, overlader Danmark beføjelser til et organ, som til tider ikke vil have dansk deltagelse. En rotationsordning i Kommissionen er også i strid med EU’s eget lighedsprincip (Peter L. Vesterdorf, kontorchef i Håndværksrådet, Ole Krarup, professor i retsvidenskab og medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU).

Præsident med beføjelser

• Hvis en EU-præsident (formand) får selvstændige beføjelser, vil det ikke være nok at overlade kompetence ved hjælp af grundlovens § 20, hvor beføjelser kun kan overlades i ”nærmere bestemt omfang” (Peter L. Vesterdorf).

Rettighedscharter bliver bindende

• EU’s Domstol vil blive højeste fortolker af rettigheder, som i dag fortolkes af Højesteret og af rettigheder, som slet ikke omfattes af den danske grundlov. Grundloven vil blive overhalet af Unionstraktaten og visne væk (Ole Krarup, Henning Koch, professor i forfatningsret, Henrik Zahle, professor i statsret, og til dels Hjalte Rasmussen, professor i EU-ret).
  
  
• Retten til domstolsprøvelse af danske myndigheders afgørelser bliver sat til side (Ole Krarup).
  
  
• Folkekirken kan ikke opretholde status som statskirke (Jens-Peter Bonde, medlem af EU-Parlamentet for Junibevægelsen).

Beskatningsret og budgetbeføjelser

• Hvis EU får selvstændig beskatningsret og/eller de enkelte medlemslande taber kontrollen over EU-budgettet, overskrides dansk grundlov (Peter L. Vesterdorf).

EU-rettens forrang

• EU-rettens forrang og Unionens enekompetence på en række områder kommer i konflikt med Danmarks afståelse af beføjelser i ”nærmere bestemt omfang”.  (Jens-Peter Bonde, Peter Skaarup, medlem af Folketinget og EU-Konventet, Dansk Folkeparti)

Unionen og nationen

• Med EU som juridisk person med eneret til at indgå internationale aftaler er Danmark ikke længere en rigtig stat (Jens-Peter Bonde).
  
  
• Med fælles strafferet og flertalsafgørelser som hovedreglen  udviskes det mellemstatslige samarbejde til fordel for den overstatslige Union (Ole Krarup, Jens-Peter Bonde, advokat i ’Grundlovssagen’, Christian Harlang).
  
  
• Grundloven tillader kun afståelse af suverænitet til en mellemfolkelig organisation (hvor Danmark deltager) – ikke til en anden stat (Peter L. Vesterdorf, m.fl.).
  
  
• Den kommende forfatningstraktat må ikke kunne ændres uden dansk ratificering (vetoret) – EU må ikke give sig selv nye kompetencer (Peter L. Vesterdorf, m.fl.).
  
  
• Grundloven tager ikke højde for, om Danmark er en selvstændig stat eller del af en Union (Henrik Zahle, Henning Koch).
  
  

Gammelkendt konflikt
Kritikpunkterne ovenfor bygger i sagens natur på det hidtil foreløbige forslag fra Konventet. Det vil ikke nødvendigvis blive det endelige resultat af den kommende regeringskonference. F.eks. er den fremtidige EU-præsidents magt allerede kraftigt på retur.

På flere af kritikpunkterne findes der også retslærde, som mener noget andet end kritikerne. For eksempel mener Jens Peter Christensen, professor i offentlig ret, ikke, at forfatningsforslaget indeholder noget grundlæggende nyt i strid med den danske grundlov. Han og andre påpeger også, at spørgsmålet om EU-rettens forrang er en gammelkendt konflikt, hvor Højesteret i den sidste ende vil trække den afgørende linje i sandet.

Hjalte Rasmussen, professor i EU-ret, hører til dem som mener, at Konventets forslag mere trækker i retning af en nationalstaternes union, men han var samtidigt en af de første, som for et par år siden advarede om, at Charteret om grundlæggende rettigheder vil give problemer i forholdet mellem Unionen og nationen.