ARTIKLER


32 flasker vin pr. indbygger på EU’s overskudslager

Folketingets Europaudvalg blev med bilag 669 vildledt om EU’s vinsektor. Derfor bringes her en statistik over forsyningsbalancen for vin og overskudslageret af vin, bilag 678.
Af Hans Kloster
20. juni 2004

Siden 1975/76 har nyplantning af vinmarker været forbudt, og EU har ydet en præmie for at rydde bestående vinmarker. Det var almindeligt kendt, at vinbønderne ved rydning af vinmarker blot skar stokkene ned uden at trække rødderne op, så de straks voksede op igen og gav ny høst.

EU gennemførte en reform af vinpolitikken i 1987 for at sikre ligevægt på markedet, men den virkede overhovedet ikke. I 1993 lå der 119 mio. hektoliter vin på lager. Revisionsretten kritiserede i beretningen fra 1991, at EF gav støtte til genplantning af vindruer og præmier for rydning af vindruer samtidig med destillation af 22 millioner hl. vin. Modsatrettet støttepolitik virker ikke troværdig. Gennem en årrække destillerede EF ca 25 mill. hl. vin på årsbasis, hvilket gav ca 2,2 mill. hl. ren vinsprit.

Den 1. juli 1995 trådte WTO-overenskomsten fra Uruguay-runden i kraft. Dermed ophørte EU’s såkaldte referencepris, der betyder mindstepris ved import af vin. Tolden skulle afskaffes med 20% årligt de næste fem år og der skulle være fri konkurrence på vinmarkedet i EU. Kommissionen skrev år 2000 på hjemmesiden om vin, som ikke er ændret siden, at vinproduktionen i EU er faldet fra et niveau på 210 mill. hl. i første halvdel af firserne til 155 mill. hl. i de seneste år. Nej, den statistik holder ikke længere.

Produktionen er langt større, og udgifterne til vin er eksploderet fra 858 mill. ecu i 1995 til 1381 mill. euro på budgettet for 2003. I juni 2002 lå der 3.2 mio. hl. alkohol på EU’s overskudslager. Det svarer til 32 flasker vin pr. indbygger.

1981 EU-10: 459 mill. ecu

1990 EU-12: 745 mill. ecu 1995 EU-15: 858 mill. ecu 1996 EU-15: 1113 mill. ecu 1997 EU-15: 1051 mill. ecu 1999 EU-15: 614,6 mio. euro 2000 EU-15: 695 mio. euro 2001 EU-15: 1197 mio. euro 2002 EU-15: 1392 mio. euro 2003 EU-15: 1381 mio. euro

I Revisionsrettens særberetning Nr. 5 fra 1997 oplyses det, at den samlede svig inden for alkohol er 1,5 mia. ecu.

Dankert, Socialdemokrat fra Holland, sagde ifølge EF-Tidende, EU-Parlamentets forhandlinger den 16. april 1996, side 129:

»Allerede i begyndelsen af 1984 kom der et nyt overslag for vinåret 1983-84. Bordvinsproduktionen skulle forøges fra 111,3 til 188 mio. hl. Dette skulle således også have medført en noget større destillation, i teorien 24 mio. hl. Om foråret viste det sig imidlertid, at der allerede var indgået destillationskontrakter for 32 mio. hl., med andre ord omkring 80% mere end hvad Kommissionen et par måneder tidligere havde foreslået med medlemsstaternes samtykke. På grund af denne udvikling steg omkostningerne på budgettet i 1984 alene til destillation fra de forudsete 304 mio ecu til 852 mio ecu. Det er en utrolig stor stigning.«

»Det forekommer mig ikke muligt, eftersom bordvinsproduktionen kun var steget lidt, at der ikke sker noget med prisen, når man fjerner 32 mio hl. fra markedet, det er næsten en fjerdedel af det samlede marked.« »For det tredje er der den uventede fremkomst af disse 32 mio hl. Jeg ved ikke, om der er begået svig; jeg har ikke endelige beviser for det. Jeg har kun, hvad man kalder circumstantial evidence. Men jeg vil gerne påpege, at Forbundsrepublikken i 1983-1984 destillerede 135% af sin oprindelig opgivne samlede produktion af bordvin. Jeg troede, at de i Bonn altid kunne skønne ordentligt, når det kostede penge, men i dette tilfælde har de ikke blot skønnet fuldstændig forkert, det ligner ikke noget som helst. I Italien blev 33% af den samlede produktion af bordvin destilleret. I Frankrig en noget mere normal procentdel på 17, når jeg ikke tæller de af Kommissionen afviste 5 mio hl. med.«

»Jeg vil i denne sammenhæng heller ikke udelukke, eftersom det drejer sig om vin, der er fremstillet på basis af alkohol, at den alkohol, der dannes ved destillation, bliver brugt på ny for at fremstille vin, som atter bliver destilleret, hvorved der igen dannes alkohol, som igen kan bruges til fremstilling af vin.

Det ville være en meget logisk forklaring på, at der pludselig er fremkommet nogle millioner hektoliter, som der ellers ikke er nogen forklaring på. Hvis dette f.eks. skulle være sket for 20% af den italienske bordvin, ville det betyde, at Italien blot i 1984 havde fået omkring 100 mio ecu med urette.«

Sådan kan forholdene have været dengang. I beslutningsreferat fra 829. møde i forvaltningskomitéen for vin den 24. februar 2003 står der følgende: »Kommissionen fremlagde på sidste møde en fortolkningsnote vedrørende ulovlige planter, jf. 1493/1999. Fortolkningsnoten var udsendt af Kommissionens juridiske tjeneste, og konkluderer, at det ikke er muligt at håndhæve forbudet, og man derfor vælger den pragmatiske løsning at acceptere den ulovlige plantning, som har fundet sted før 1998. En enkelt medlemsstat støttede denne fortolkning, og var sågar allerede begyndt at implementere tolkningen. Adskillige andre medlemsstater forlangte at Kommissionen skulle trække fortolkningsnotatet tilbage. Man følte sig særdeles uretfærdig behandlet, idet man har ofret store summer på at håndhæve forbudet og tvinge producenter til at nedlægge arealer.

Kommissionen lovede at vende tilbage på næste møde med en uddybning. Umiddelbart tog man dog de kritiske røster til efterretning, og bad den ene medlemsstat som allerede var begyndt at implementere om at stoppe umiddelbart.«

Revisionsretten påviste også engang et overforbrug af sukker på 40% og ukontrollerede mængder most. Ved at tilsætte sukker stiger vinens alkoholprocent.

Da sukker er billigere end most, »løste« Kommissionen problemet ved i 1982 at indføre et tilskud til druemost. Hvis den færdige vin alligevel skal destilleres til ren alkohol, betyder produktionen på sukker ikke noget, hvis man er fuldstændig ligeglad med EU’s udgifter. Her har vi måske en del af forklaringen på de stigende udgifter til vin i en periode, hvor vinstøtten ifølge WTO-overenskomst er afskaffet.

NB – sidste nyt fra forvaltningskomiteen for vin

Det er ulovligt at plante vinstokke, men da det er vanskeligt at kontrollere, må man alligevel plante vinstokke og sælge vin til EU’s overskudslagre, mener Kommissionen. Denne fortolkning blev kritiseret af 14 lande i EU den 14. januar 2003, den 24. februar og den 12. marts 2003.

På sidste møde beslutter forvaltningskomiteen for vin at forlænge fristen for at rydde områder med ulovlige planter fra 31. marts til 31. juli 2003. På samme møde besluttes at sælge 25 millioner liter vinalkohol for 1,42 kr. pr. liter. Prisen har været helt nede på 26 øre pr. liter og da blev alkoholen solgt til Brasilien, hvor mange biler kører på vinalkohol.