NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
En gruppe på 28 borgere bad i sidste uge statsministeren om at besvare følgende spørgsmål: Vil Danmark kunne tilslutte sig en kommende EU-forfatning uden en ændring af den eksisterende grundlov?
Hvis statsministeren kan besvare spørgsmålet med et ja, kan beslutningen om EU-forfatningen træffes ved brug af Grundlovens paragraf 20. Det betyder, at der holdes folkeafstemning om den, med mindre 150 af Folketingets medlemmer stemmer for forslaget.
Skal Grundloven derimod laves om, er fremgangsmåden langt mere indviklet.
Først skal EU-forfatningen vedtages af Folketinget gennem en lov. Derefter skal der holdes valg, hvorpå det nye folketing skal vedtage loven uændret. Endelig skal der holdes en folkeafstemning, hvor mindst 40 procent af samtlige vælgere skal stemme ja.
»Der er tale om en oldgammel diskussion, som burde være afgjort med Højesterets afgørelse om Maastricht-traktaten i 1998,« siger han.
Tankegangen bag hans holdning kan kort sammenfattet skrives i et ord: polycentrisme.
Det begreb er udtryk for, at både Grundloven og EU-retten er højest, men på hver sin måde, og i hver sin sammenhæng:
Grundloven gælder stadig i Danmark, men EU-retten har forrang for den i alle de tilfælde, hvor Danmark har afstået beføjelser til EU efter Grundlovens bestemmelser.
Men Henrik Zahles professorkollega, Ole Krarup, mener ikke, at denne opfattelse er korrekt.
Man kan ikke tale om to ligestillede systemer, når det udtrykkeligt skrives ind i den nye forfatning, at EU-retten har forrang. Det forrykker balancen, mener han.
Et tredje kritikpunkt fra Ole Krarup er, at charteret om grundlæggende rettigheder i den foreslåede forfatning kommer til at sætte Grundloven og danske domstole til side
Retten til at lade domstolene prøve danske myndigheders afgørelser vil miste sin betydning, når eller hvis EU´s domstol i Luxembourg bliver den højeste fortolker af borgernes rettigheder, siger Ole Krarup.
Det vil dog også være svært at finde forfatningseksperter, som nyder almindelig tillid, og som ikke i forvejen har givet udtryk for deres synspunkter.
Svaret vil derfor måske først blive givet, hvis sagen kommer for Højesteret, sådan som Maastricht-traktaten gjorde i 1998.//staffan@notat.dk