NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Strasbourg, det ny NOTAT
Skandalen omkring Eurostat tvang Kommissionen til onsdag den 24. september at lade medlemmer af EU-Parlamentets budgetkontroludvalg se beviserne for svindelen.
Det skete dog ikke uden betingelser. Medlemmerne af udvalget fik kun tiden fra kl. 21,30 til midnat til at se papirerne, og de måtte skrive under på, at de ikke måtte fortælle om, hvad de så.
Det fik otte medlemmer af udvalget, deriblandt Jens-Peter Bonde fra JuniBevægelsen, til at lave en happening. Mens TV-kameraer lyste, og blitze lynede, mødte de op med tørklæder for munden for at protestere mod de betingelser, de havde måttet sige ja til.
Måtte ikke skrive
For at sikre sig ekstra havde Kommissionen forbudt medlemmerne af udvalget at tage papir og skriveredskaber med. Det forhindrede dem dog ikke i at huske, hvad de havde set. Og de var rystede.
Ikke alene var de blevet klar over, at der var foretaget svindel for 62 millioner kroner. De måtte også frygte, at der i virkeligheden var svindlet for langt større beløb.
Gang på gang blev det nemlig i papirerne oplyst, at vigtige dokumenter var forsvundet, eller at der ikke var angivet kontonumre.
Samtlige medlemmer af udvalget var rystede og ophidsede over, hvad de havde set.
Udpegning af syndebuk
Ophidselsen blev ikke mindre, da Kommissionens formand, Romano Prodi, den følgende dag mødte op i udvalget for at forklare, hvad der var sket.
Da Prodi i 1999 tiltrådte som formand sagde han, at han ville vise »nul tolerance over for svindel og uregelmæssigheder«. Alligevel viste han stor tolerance i denne sag.
Prodi erkendte ganske vist, at der havde været alvorlige svigt i revisionen og den interne administration i Eurostat. Og han lod forstå, at Eurostats nu suspenderede direktør, Yves Franchet, kommer til at bøde. Han skal altså være syndebuk.
Men han mente ikke, at nogen kommissær kunne gøres ansvarlig. Hverken Pedro Solbes eller Neil Kinnock, hvis opgave har været at indføre administrative reformer.
Vil ikke slippe så let
Jens-Peter Bonde agter dog ikke at lade Kommissionen og dens formand slippe så let.
»I 1999, hvor Kommissionen faldt første gang, var vi først et meget lille mindretal, der mente, at den skulle træde tilbage, men det skete dog.
Allerede nu er vi et flertal i Budgetkontrol-udvalget, der synes, at dette må koste kommissærer deres stillinger. Vi arbejder stille og roligt henimod det mål,« siger han til det ny NOTAT.