NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
47 revisorer har undersøgt svindel og manglende dokumentation for millioner af euro i Eurostat. Mandag den 27. oktober afleverede Kommissionen deres endelige interne rapport til EU-Parlamentets Budgetkontroludvalg, hvor hvert nummer var nummereret og strengt fortroligt. Det var chokerende læsning, for ikke at bruge et stærkere udtryk, men den var helt i tråd med tidligere afsløringer af skandaløs mangel på kontrol med EU-midler.
Revisorerne kunne kun finde dokumenter for 60 ud af i alt 78 indgåede Eurostat-kontrakter. De resterende 18 var ganske enkelt blevet borte.
Det fik dem til at komme med denne stærke udtalelse på rapportens side 11:
»Den mangel på kontrol, som disse midler blev brugt på, medførte en uacceptabel udsættelse for svindel og uregelmæssigheder. Vi er derfor ikke i stand til at udtale os om, hvorvidt der er tale om svindel og personlig berigelse.«
Umulig opgave
Revisorerne giver i det hele taget udtryk for, at deres opgave har været nærmest umulig. Budgetdatabasen har således ikke været vedligeholdt, og regnskaberne er så uigennemskuelige, at der kun er sket få forbedringer siden 1999, hvor hele den daværende EU-Kommission blev tvunget til at gå af på grund af svindel - en svindel som den nuværende formand for Kommissionen, Romano Prodi, lovede at sætte en stopper for med den politik, som han kaldte »nul tolerance«.
Rapporten viser imidlertid, at der ved indhentning af tilbud ikke var nogen reel konkurrence i 28,5 procent af tilfældene, og at 5 leverandører alene stod for 38,1 procent af de samlede opgaver, som Eurostat bestilte ude i byen.
Bonde kræver undersøgelse
Oplysningerne har fået Jens-Peter Bonde fra JuniBevægelsen til at kræve en uafhængig vismands-undersøgelse af Kommissionen, så det samlede ansvar kan blive placeret.
Han mener også, at den ansvarlige kommissær for økonomi, spanieren Pedro Solbes, må påtage sig det politiske ansvar og træde tilbage.
Jens-Peter Bonde fastslår samtidig, at Kommissionens regnskabssystem fortsat er fuldstændig åbent for svindel.
»Fire år efter Santer-Kommissionens fald i 1999 er der stadig ingen samlede registre over kontrakter, ingen samlede regnskabssystemer, ingen systematisk opfølgning af interne revisionsrapporter, ingen systematisk rapportering til de politisk ansvarlige – altså kommissærerne, siger Bonde.