Danmark på skrump i EU-Parlamentet

Kun 14 pladser i EU-Parlamentet bliver der til Danmark i det næste EU-Parlament. De nye lande mindsker Danmarks indflydelse i EU.
Af Hans Kronberg
7. maj 2004

Med 14 pladser i EU-Parlamentet fra juni vil Danmark de næste fem år dele æren af at være det niende mindste land i parlamentet med Slovakiet og Finland. Og der er langt op til EU-sværvægteren Tyskland, der har 99 pladser.

Det er udvidelsen, der presser de to danskere ud af parlamentet, og det formindskede antal pladser giver mindre indflydelse i det mere og mere magtfulde EU-Parlament. Det er en skæbne, vi deler med alle de øvrige »gamle« lande – med undtagelse af Tyskland og Luxembourg, der bevarer deres nuværende repræsentation.

Portugal, Grækenland og Belgien slipper med at afgive en enkelt plads, mens topscoreren, når det gælder aflevering af pladser, er Spanien. Spanierne må afgive ti pladser og kommer ned på 54.

Der »handles« med pladserne

Pladserne i EU-Parlamentet fordeles efter en særlig metode, der giver de mindre lande relativt flere pladser end de store. Fordelingsnøglen er dog ikke uomgængelig, og antallet af pladser er noget af det, der bliver »handlet« med, når stats- og regeringscheferne skal finde kompromiser. Det præcise antal fastsættes simpelthen i traktaterne.

I den seneste traktat, Nice-traktaten, blev det samlede antal fastsat til 732 for valg-perioden 2004-2009. Det er 106 pladser flere end i det nuværende parlament, men da ti nye lande skal have deres andel af pladserne, bliver der færre til hver af de nuværende EU-lande – som nævnt med undtagelse af Tyskland og Luxembourg.

Hvem snydes?

Om et land bliver snydt eller ej, når pladserne i parlamentet fordeles, kan altid diskuteres, fordi mindre lande nødvendigvis må tilgodeses. De vil få »uacceptabelt« få pladser, hvis det alene er indbyggertallene, der er bestemmende.

En sammenligning mellem det faktiske antal pladser og antallet af pladser fordelt efter befolkningernes størrelse giver dog et billede af hvem der bliver snydt, og hvem der ikke bliver snydt.

Luxembourg bliver det i hvert fald ikke. Landet har seks pladser i det nuværende parlament og bevarer som nævnt disse pladser. Hvis det alene var befolkningstallet, der var afgørende for fordelingen, skulle Luxembourg have 0,7 pladser, altså maksimalt én.

I den anden ende af skalaen ligger Tyskland, der har 99 pladser i både det nuværende og det kommende parlament. Fordelt efter befolkningens størrelse skulle Tyskland have 136 pladser ud af de 626 (i det nuværende parlament), hvorfor Tyskland bliver »snydt« for 37 pladser. Efter valget i juni bliver Tyskland kun »snydt« for 34 pladser.

Hvad Danmark får

Omvendt får et land som Danmark flere pladser end befolkningstallet tilsiger. 16 i det nuværende parlament, mens befolkningstallet ville have givet os 9 (8,9). Vi er altså blevet tilgodeset med 7 pladser.

I det kommende 732 pladser store parlament får vi 14 pladser, og da vi også her ville få 9 (8,6) pladser efter den rene befolkningsfordeling, bliver vi kun tilgodeset med fem pladser. Et tal der bliver endnu mindre, når Rumænien og Bulgarien og måske endnu flere lande bliver en del af forsamlingen.

Generelt er det sådan, at alle de store og halvstore lande (Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien og Spanien) bliver snydt for pladser i både det nuværende og det kommende parlament. Det samme bliver Polen, der har lidt færre indbyggere end Spanien. Resten får flere pladser, end befolkningstallene ville give.