De mange lister kan føre til kannibalisme

Alle kan opstille til valg i Sverige, men de mange lister og forbud mod valgforbund kan betyde, at partier med nærliggende synspunkter tager stemmer fra hinanden.
Af Staffan Dahllöf
7. maj 2004

Valgreglerne i Sverige adskiller sig på et par afgørende måder fra reglerne i Danmark.

Til registrering af et nyt parti til Rigsdagen og til EU-parlamentet kræves kun en støtteerklæring fra 1500 stemmeberettigede vælgere, hvor man i Danmark kræver næsten 80.000 underskrifter.

Det betyder, at der i øjeblikket er hele 33 indregistrerede partinavne til EU-valget.

Som det fremgår af oversigten, vil der dog kun være ni eller ti reelle lister at stemme på. Blandt dem er ikke f.eks. »Hej Du-partiet« eller »Sarajevolistan« – en liste af kulturpersoner som opstillede i EU-valget 1995, men ikke opnåede valg.

Skal selv levere stemmesedler

Valg i Sverige foregår ikke som i Danmark ved afkrydsning på én stor »smørrebrødsseddel«, men ved at vælgerne putter en stemmeseddel med et partinavn i en konvolut.

Stemmesedlerne for de enkelte partier bliver trykt centralt af den svenske valgmyndighed. Men det største problem er at få stemmesedlerne sendt ud til de flere tusinde valglokaler.

Derfor er der tradition for, at partiaktivister uddeler stemmesedler udenfor valglokalerne på valgdagen.

Men nye partier med en lille organisation og få medlemmer har sværere ved at nå ud til vælgerne end de etablerede og velorganiserede partier.

Kannibalisme

Da man kun kan stemme på én liste, er det i Sverige ikke muligt at lave et valgforbund som f eks. det, der netop er indgået mellem Junibevægelsen og Folkebevægelsen.

Samtidig er der en spærregrænse på fire procent. Partier som ligger tæt op ad hinanden med hensyn til synspunkter, løber derfor en stor risiko for at tage stemmer fra hinanden uden at opnå mandater i EU-Parlamentet.

En sådan politisk kannibalisme kan i princippet gå ud over både EU-tilhængere og EU-modstandere, men små partier løber størst risiko for at blive spist.

De opstillede partier

Socialdemokraterna (fik ved sidste valg 26 procent af stemmerne og 6 mandater). EU-positivt.

Moderata Samlingspartiet (konservative, 20,7 procent og 5 mandater) EU-positivt, men med flere kritiske synspunkter end tidligere, blandt andet afvisning af EU-skat.

Vänsterpartiet (svarer til SF/Enhedslisten, 15,8 procent og 3 mandater). Kræver Sverige ud af EU og folkeafstemning om EU-forfatningen.

Folkpartiet Liberalerna (svarer til Venstre/Radikale Venstre 13, 9 procent og 3 mandater). EU-positivt. Det eneste svenske parti, som er fortaler for et føderativt Europa.

Miljöpartiet De Gröna (9,5 procent og 2 mandater). EU-negativt, men er medlem af det nye fælleseuropæiske og EU-venlige Grønne parti. Kræver folkeafstemning om EU-forfatningen og lægger især vægt på modstand mod EU-militær.

Kristdemokraterna (7,6 procent og 2 mandater). Har EU positiv ledelse, mens vælgerne er kritiske.

Centerpartiet (traditionelt bondeparti som Venstre men politisk tættere på De Radikale, 6 procent og 1 mandat). Er EU-positivt, men har ØMU-modstanderen Lena Ek som spidskandidat.

Junilistan (ny). Svarer nærmest til JuniBevægelsen i Danmark. Er kritisk over for EU og vil flytte beføjelser tilbage til medlemslandene. Kræver folkeafstemning om EU-forfatningen.

Nej-till-EU-listan (eventuelt nyt initiativ). Svarer til Folkebevægelsen mod EU i Danmark og kræver Sverige ud af EU.

Sverigedemokraterna (opstillede ikke ved sidste EU-valg, men har et antal pladser i kommunalbestyrelser). Vil afvikle EU og går ind for »mere samarbejde og mindre union«. Har på udlændingeområdet synspunkter, der minder om Dansk Folkeparti.