Debat om Europaudvalget

Erik Boel siger i en artikel, at Europaudvalget skal nedlægges, fordi det ikke fungerer. Claus Larsen Jensen er helt uenig.
Af Erik Boel og Claus Larsen Jensen
7. maj 2004

Debat Formanden for Europabevægelsen Erik Boel krævede den 22. januar Folketingets Europaudvalg nedlagt i et indlæg i Kristeligt Dagblad. Vi bringer hermed indlægget samt et svar fra Europaudvalgets formand, Claus Larsen Jensen.

Nedlæg Europaudvalget – det fungerer ikke

Af Erik Boel

Formanden for Kommissionen, Jacques Delors, udtalte i sin tid, at EF havde 13 medlemmer : De 12 daværende medlemslande – og så det danske Europaudvalg!

Dengang var Europaudvalget en model for de andre EF-lande. Som led i demokratiseringen af udenrigspolitikken havde Folketinget her fået et stærkt kontrolinstrument. En dansk minister kunne ikke rejse til Bruxelles uden mandat fra Udvalget.

Er ikke fulgt med tiden

Det er fortsat en udbredt opfattelse, at Danmark er et foregangsland, når det gælder parlamentarisk kontrol med EU-lovgivningen. Den såkaldte magtudredning, der udkom for et par måneder siden, hylder Europaudvalget som en dansk systemeksport-succes med henvisning til de mange parlamenter i Europa, der har kopieret den danske model.

Eksporten bør imidlertid omgående indstilles. For Folketinget er ikke fulgt med tiden, men optræder stadig, som levede vi i Europa anno 1973, hvor Europaudvalgets forløber – Markedsudvalget – blev oprettet.

Dengang blev de afgørende beslutninger truffet i EU's Ministerråd. Derfor gav Europaudvalgets mandater til de danske ministre mening.

Ikke fem sure sild værd

Men længe har udvalget ikke fungeret. Det skyldes, at 80 procent af al europæisk lovgivning i dag er færdigforhandlet i embedsmandsudvalg i EU, inden den når frem til EU's Ministerråd.

Det betyder, at Europaudvalgets mandater til Ministerrådet ikke er fem sure sild værd. Medlemmerne af Udvalget erkender det blankt. Når først forslagene kommer til os i Europaudvalget, kan vi knap ændre et komma, lyder det herfra.

I 2004 bliver de reelle beslutninger i EU truffet i de komitéer og udvalg, hvor repræsentanter for regeringerne, Kommissionen og Europa-Parlamentet forhandler forslagene på plads, så de let kan glide igennem Ministerrådet og Europa-Parlamentet.

Det er der ikke noget mærkværdigt i – også i Folketinget er det sådan, at de fleste reelle beslutninger tages i udvalg, inden lovforslag lander til endelig vedtagelse i salen.

Lever ikke op til sit ansvar

Denne arbejdsform har udviklet sig i takt med, at EU er blevet mere komplekst med mange flere opgaver end i 1973. Og i takt med, at EU er blevet demokratiseret med et stærkt Europa-Parlament, der har afgørende indflydelse på det meste EU-lovgivning.

Det er imidlertid for dårligt, at Folketinget ikke er fulgt med udviklingen. Folketinget lever ikke op til sit demokratiske ansvar, når det ikke engang forsøger at påvirke de vigtige EU-sager. Hvis viljen var der, kunne man pålægge regeringen at orientere Europaudvalget, allerede når regeringens embedsmænd begynder det forberedende udvalgsarbejde i Bruxelles.

Men måske er viljen der ikke. Måske er den umiddelbart uforståelige accept af at fungere som gummistempel et symptom på en anden sygdom, som Europaudvalget lider af.

Det er velkendt, at Europaudvalgets medlemmer, der skal forholde sig til al EU-lovgivning, er overbebyrdede. De har simpelt hen ikke tid og faglige kompetencer til at forholde sig reelt til de mange sager, som udvalget skal ekspedere. I det lys kan det formentlig være en lettelse, at medlemmerne af Udvalget reelt ikke kan flytte et komma – så behøver man jo ikke nærlæse alle akterne.

Overlad det til fagudvalgene

Efter min opfattelse bør vi tage konsekvensen af, at EU-politik er indenrigspolitik og overlade det til de enkelte fagudvalg i Folketinget at behandle EU-sager inden for deres område. Miljøudvalgets medlemmer ville eksempelvis være langt mere kvalificerede og ikke mindst motiverede til at øve kontrol med regeringens miljøpolitik i EU.

Det er meget moderne at kritisere EU's demokratiske underskud. Men vi bør feje for egen dør. Vi kunne starte med at nedlægge Europaudvalget.

Komplet idioti at nedlægge Europaudvalget

Af Claus Larsen Jensen

Når formanden for Europabevægelsen, Erik Boel, skriver, at Europaudvalget skal nedlægges, respekterer jeg selvfølgelig synspunktet. Problemet er bare, at udgangspunktet for holdningen ikke tager højde for de faktiske forhold og den udviklingsproces, som Folketinget og Europaudvalget er i gang med.

Når udgangspunktet er forkert, bliver konklusionen det også.

Det er vigtigt for mig fra starten at slå fast, at selve årsagen til, at vi i Danmark har bedre styr på Europapolitikken end de fleste andre lande, er at Regeringen er forpligtet til at hente et mandat i Folketingets Europaudvalg, og at vi i kraft af denne proces i udvalget har en sammenhængende politik.

Uden denne helhed og sammenhæng ville dansk Europapolitik og -debat blive splittet for alle vinde. Det ville også efterlade f.eks. Europabevægelsen i et vist politisk vakuum.

EU er indenrigspolitik

Der er fortsat behov for et velfungerende og stærkt Europaudvalg til at sikre denne sammenhæng og helhed i dansk Europapolitik. Men det er ikke det samme som, at vores måde at håndtere Europapolitikken på i Folketinget ikke kan eller skal ændres. For det skal den.

EU-politik er i stigende omfang indenrigspolitik. Samarbejdet omfatter i dag de fleste politiske områder. Når Ministerrådet lovgiver, skifter det rolle fra udøvende til lovgivende magt. Det handler kort sagt på vegne af landenes parlamenter.

Derfor skal alle nationale parlamenter i Europa stærkt ind over beslutningerne. Derfor er der i alle landes parlamenter stor debat om, hvordan deres indflydelse kan øges overfor deres regeringer.

Vi har 30 års erfaring

Derfor styrker de nationale parlamenter deres samarbejde i Europa i den fælles organisation COSAC, som med en dansk sekretariatsleder i front arbejder for, at dette kan ske samtidig og koordineret i Europa.

Drivkraften i denne proces er landenes Europaudvalg. I denne proces spiller Danmark med Folketingets Europaudvalg en helt central rolle, fordi vi har 30 års erfaring i stor indflydelse på området.

Samtidig med at alle de andre forsøger at nå samme indflydelse, og vi er en inspiration, ville det være komplet idioti, hvis vi besluttede at nedlægge Europaudvalget.

Vi blokerer ikke

Det er ikke det samme som, at så er alt, som det skal være. Det er det ikke. Det er vi enige om i Fol-ketinget. Der er behov for en række ændringer. Europaudvalget er ikke blokeringen, men tværtimod drivkraften i at få hele Folketinget aktivt med i en langt tidligere fase af beslutningerne i EU.

Mandatgivningen i Europaudvalget lige før et Rådsmøde er en glimrende måde at holde regeringen i snor på før den endelige beslutning. Det skal fastholdes.

Det er også fint, at Folketingets fagudvalg på de enkelte politiske områder inden møderne i Europaudvalget allerede i dag har ministrene i samråd.

Den sidste opgørelse, jeg så, viste, at fagudvalgene har holdt 52 samråd om EU-spørgsmål.

Europaudvalget og de respektive udvalg får samtidig alle papirer fra starten af, så Europasagerne kan behandles. Fælles offentlige høringer mellem Europaudvalget og Fagudvalgene gennemføres.

Hvad Amsterdam-traktaten betyder

Mandatgivningssystemet har fungeret godt i 30 år. Når der er grund til ændringer, så skyldes det udover ovennævnte argumenter også, at beslutnings-proceduren er ændret efter Amsterdamtraktaten, hvor Europaparlamentet er medlovgiver.

Det betyder i praksis, at flere ting besluttes allerede ved deres første behandling. På dette tidspunkt er vi i Danmark i gang med at analysere og høre et hav af organisationer og institutioner. Det er fornuftigt nok, for så har vi et godt beslutningsgrundlag til sidst. Men det er ikke godt nok, når vi hermed ikke får indflydelse i den tidlige fase.

Derfor skal systemet ændres, så Folketingets samlede fokus flyttes til også at virke fra det øjeblik, der præsenteres nye grøn- og hvidbøger, meddelelser og europæisk lovgivning.

Dette store hul i den danske beslutningsproces, som er opstået efter år 2000, skal udfyldes. Og det skal udfyldes af fagudvalgene, så de på deres respektive politiske områder ikke kun beskæftiger sig med danske forhold, men også med europæiske forhold.

Forudsætningen herfor er, at vi i Folketinget ændrer vores måde at arbejde på, og at alle fagudvalg tager opgaven lige så seriøst som dansk lovgivning.

Europaudvalget har igennem et længere stykke tid systematisk og målrettet arbejdet for dette. Jeg har set, at enkelte af de offentlige debattører har den fejlagtige opfattelse, at Europaudvalget ikke vil dele ud af opgaverne. De er helt galt på den.

Der er så store mængder af politiske spørgsmål i Europa, at der er rigeligt af opgaver og eventuel ære og omtale for alle folketingsmedlemmer, uden at nogen tager noget fra nogen.