Den 21. april kan mange blive uvenner

Beskrivelse af virkningerne af den nye landbrugsstøtteordning, der træder i kraft i 2005.
Af Sven Skovmand
30. maj 2004

EU's støtte til landmændene går ikke ned, men den bliver forandret, når de nye regler for landbrugsstøtte træder i kraft i 2005. Det fremgik af et pressemøde, som Direktoratet for FødevareErhverv holdt tirsdag den 18. april.

Det nye i støtten er, at den gives til al jord, der bruges til landbrugsformål, hvor den før kun blev givet til marker med korn, frø og proteinafgrøder.

Det betyder, at også områder med kartofler, frugt og grønt samt sukkerroer får den arealstøtte, som udbetales af EU – cirka 2.300 kroner pr. hektar.

Også arealer med græs får et tilskud, der dog kun bliver på 500 kroner pr. hektar. Når tilskuddet ikke er større, skyldes det, at man ellers vil komme til at give landmænd med malkekøer en urimelig begunstigelse.

De får i forvejen en betydelig støtte til deres mælk – en støtte, der dog vil blive delvis aftrappet i de kommende år.

Støtten går til brugeren

En anden nyhed ved støtten er, at den ikke nødvendigvis gives til dem, der ejer jorden. Princippet er, at støtten skal gives til den, der på et givet tidspunkt – 21. april 2005 – dyrker jorden.

Hvis folk har forpagtet deres jord ud på dette tidspunkt, vil deres forpagtere få tilskuddet – og blive ved med at være berettigede til det.

I landbrugskredse er man bekymret over, hvad dette kan betyde for forholdet mellem landmænd og forpagtere. Man opfordrer derfor til, at problemet bliver diskuteret i god tid, inden det bliver aktuelt.

Ejeren af jorden kan f.eks. træffe en aftale med forpagteren om, at han ved forpagtningens ophør kan købe retten til tilskuddet – betalingsretten.

Betalingsretten kan nemlig sælges, og den kan kun udnyttes, hvis man har rådighed over en tilsvarende mængde jord.

Kan holde op med at dyrke jorden

Hovedtanken bag ændringen er, at landmændene skal tilskyndes til at nedsætte deres produktion. Derfor vil de i fremtiden kunne blive ved med at modsætte hektarstøtten, selvom de omlægger deres produktion eller helt indstiller den.

Nyordningen blev vedtaget af EU's landbrugsministre i september 2003, og den ligger i forlængelse af den reform, der blev vedtaget i 1992, hvor man nedsatte prisen på en række landbrugsprodukter og til gengæld gav landmændene arealtilskud.

Denne ordning har faktisk i betydeligt omfang virket efter sin hensigt, eftersom det både er lykkedes at nedbringe overskudslagrene af landbrugsprodukter og at nedsætte det tilskud, der ydes til eksport.

Hvor EU's eksportstøtte i 1992 var helt oppe på cirka 90 milliarder kroner, er den i dag »kun« på cirka 25 milliarder.

Forgyldte sukkeravlere forgyldes endnu mere

Støtten til sukker er nok den mest urimelige af alle EU's landbrugsordninger – især fordi det for lande med et højt lønniveau sjældent kan betale sig at udvinde sukker ved hjælp af roer.

Det sker kun, fordi prisen på sukker i EU er tre gange så høj som prisen på verdensmarkedet, og fordi en stor del af dette sukker hvert år sendes ud på verdensmarkedet med EU-støtte. Dette sukker sælges til en så lav pris, at ulandene ikke kan konkurrere med det – hvad de til stadighed har klaget over.

På grund af modstand fra de sukkerproducerende EU-lande ser det ikke ud til, at disse forhold foreløbig bliver væsentligt forbedret, skønt EU-Kommissionen for nylig gav tilsagn om at standse støtten til sukker, som omtalt i Notat for den 14. maj 2004.

Tværtimod vil de i forvejen forgyldte danske sukkeravlere få det endnu bedre, end de har det i dag. Den nye tilskudsordning betyder nemlig, at sukkeravlerne i modsætning til før får samme arealtilskud som landmænd med korn- og frøafgrøder.

Og priserne bliver som nævnt ved med at være høje.