Det oversete unionsborgerskab

Der bliver talt meget om forenkling af procedure, antallet af Kommissærer og de nationale parlamenters indflydelse i EU i disse dage. Forfatningen skal skrives, og den skal helst nå rundt om det hele. Det så Marlene Wind, lektor og Ph.d. i Statskundskab ved universitetet i København også gerne, at den danske debat om EU’s nye forfatning var i stand til. Især så hun gerne, at både politikere og befolkningen fik øjnene op for den del af forfatningen, der handler om unionsborgerskabet og Charteret om fundamentale rettigheder.

»Charteret er noget af det mest interessante, der er sket til dato i EU, og dets betydning for udviklingen af EU er enorm« konstaterer hun. Men også unionsborgerskabet spiller en central rolle.

Over dansk lov siden 1973

Marlene Wind har beskæftiget sig indgående med udviklingen i EU, når det gælder EU-borgernes rettigheder, og hun ser en klar tendens. Tendensen er ganske enkelt, at EU Domstolen igennem de sidste 30-40 år har afsagt domme, der gang for gang har rykket grænsen for, hvad medlemstaternes kan nægte andre medlemsstaters borgere - en udvikling, der åbenbart er gået hen over hovedet på politikerne i Danmark. Springbrættet for Domstolens afgørelser i forhold til borgerne ligger i Traktatens præambel der taler om »...en stadig tættere union mellem Europas folk«.

»Allerede da vi trådte ind i EF i 1973, stod det klart, at Domstolen ville være i stand til at træffe afgørelser, som kunne tilsidesætte national lov. Men det blev der ikke talt om, og det kan egentligt godt undre mig, for det var jo politikerne selv, der allerede i 1958 besluttede sig for at oprette Domstolen - netop for at de enkelte lande ikke skulle kunne pleje nationale interesser,« forklarer Marlene Wind.

EF-retten har også forrang

Den første dom faldt så tidligt som i 1962, da en borger lagde sag an mod sit land ved EF-domstolen - og fik medhold. Allerede året efter kom en ny retssag anlagt af en borger mod sit land - også han fik medhold af Domstolen. I det ene tilfælde henviste Domstolen til, at EU-retten ikke bare gjaldt for staterne, men også for deres borgere - og henviste til præamblen. I den anden dom fik sagsøger medhold, fordi Domstolen slog fast, at EF-retten altid har forrang frem for national lovgivning, når EF og senere EU har anerkendt kompetence på området.

Politikere taget ved ordet

Hermed blev noget helt nyt inden for folkeretten skabt, nemlig de post-nationale rettigheder. Et begreb, som vi har set flere og flere eksempler på op gennem 70’erne og 80’erne - og hver gang har de rykket ved grænsen for, hvad nationalstaterne selv kan bestemme.

For eksempel har begrebet »Arbejdskraftens fri bevægelighed« ændret betydning. I slutningen af 1960’erne var du arbejdskraft hvis du var »økonomisk aktiv« - men din familie var ikke, og du kunne heller ikke bevæge dig frit, hvis du var studerende eller arbejdsløs.

Men i 70’erne afsagde Domstolen afgørelser, der gav »arbejdskraften« lov til at tage sin familie med, og i 1990’erne følger de studerende og de arbejdsløse med - endda med økonomiske rettigheder i de lande, de tager til. Det forklares af Marlene Wind med det faktum, at når politikerne i EU opfinder nye begreber som f.eks. Unionsborgerskabet - ja så er det op til Domstolen at fortolke disse begreber. En opgave, som politikerne altså selv har bedt Domstolen om at påtage sig og en opgave, som Domstolen har påtaget sig med stor iver.

»Man kan sige, at Domstolen har taget politikerne på ordet,« smiler Marlene Wind.

Indklag din egen ældrepolitik

Og nu får Domstolen altså nok et nyt grundlag at vurdere ud fra, nemlig Unionsborgerskabet og Charteret om grundlæggende rettigheder, og det kan ifølge den danske forsker betyde store ændringer. For med dette katalog af grundrettigheder vil de enkelte europæiske borgere kunne gå direkte til domstolene overalt i Unionen og kræve deres ret, hvad enten det angår hviletid, orlov eller anstændig ældre- eller asylpolitik.

Charteret åbner altså reelt muligheder for, at områder, som før har været reguleret politisk, pludseligt bliver reguleret via Domstolen - for Charteret står jo over Grundloven. Der bliver kortsagt sat en proces i gang, der styrker den enkelte borger over for systemet igennem forfatningen - men som ikke nødvendigvis styrker vores egen grundlov i Danmark - nærmere tværtimod ifølge Marlene Wind.

»Problemet for Danmark er, at vores grundlov er så gammel, at den slet ikke tager hensyn til disse nye rettigheder, og derfor vil Charteret automatisk få forrang frem for Grundloven. Det betyder ikke, at vi afskaffer vores Grundlov eller vores nationale statsborgerskab - men der kommer et pres på Grundloven,« forklarer hun.

Kræver ny Grundlov

Derfor mener Marlene Wind også, at det kræver en ny Grundlov i Danmark, hvis vi skal kunne tilslutte os den nye forfatning. En forfatning, hun under alle omstændigheder tror får svært ved at komme igennem en folkeafstemning herhjemme.

»De danske politikere har for længe spillet et spil, hvor de ikke fortalte befolkningen den fulde sandhed om Unionen. Hvis de vil have folk til at købe deres pakke herhjemme, kræver det i hvert fald, at de taler rent ud af posen og forklarer, hvad det her går ud på,« mener Marlene Wind.

Ikke mindst om muligheder og risici ved det nye unionsborgerskab.