ARTIKLER


Dyb splittelse om injurielov

Kommissionen prøver at samordne medlemslandenes civilret, men er »dybt uenig« internt om hvor langt man vil gå. Injurielove over grænserne er blevet en følsom prøvesag.
Af Staffan Dahllöf
20. juni 2004

Et konkret udslag af Kommissionens ambitioner om fælles civilret er, at for eksempel italiensk injurielov skal gælde i Danmark, når der bliver skrevet eller talt om personer, som opholder sig i Italien.

Det princip skal også gælde for ikke-medlemslande. I sin yderste konsekvens vil George W. Bush og Saddam Hussein kunne sagsøge europæiske journalister efter henholdsvis amerikansk og irakisk lov.

Pointen set fra forslagsstilleren – Kommissionens generaldirektorat for retslige og indre anliggender – er at gøre det nemmere at vælge, hvilket lands love der skal gælde, når der er flere at vælge imellem. Ved injurier skal det være det lands love hvor den forulempede part befinder sig.

Trussel mod ytringsfriheden

Foruden injurier handler forsøget om at samordne civilretten også blandt andet om forbrugerbeskyttelse, markedsføringsprincipper og andre såkaldte forpligtelser udenfor kontraktforhold.

Når to parter strides, skal man ved EU’s hjælp i hvert fald kunne enes om, hvis love man skal benytte sig af for at løse konflikten. Men det er lettere sagt end gjort.

Kommissionens første forslag, hvad gælder injurielovgivningen, blev sablet ned af de europæiske presseorganisationer. En trussel mod ytringsfriheden, lød kritikken.

Man kan heller ikke forlange at journalister skal have kendskab til og tage hensyn til presselovgivningen i lande de skriver om, være det sig Iran eller Colombia, påpegede den Europæiske Journalistføderation.

Stor uenighed

i Kommissionen Ifølge Claudia Hahn, Kommissionens generaldirektorat for retslige og indre anliggender, er man ikke direkte forbavset over kritikken.

»Specielt hvad gælder, injurier kunne vi godt forudsige de reaktioner, som kom,«siger hun og påpeger, at det forslag, som blev kendt for første gang sidste år (det ny NOTAT 6.-13. september) ikke skal forstås som et endeligt lovforslag fra den samlede Kommission.

At generaldirektoratet alligevel har valgt at publicere sine tanker og opfordre til kritik forklarer Claudia Hahn på følgende måde:

»Uenigheden indenfor Kommissionen er meget stor. Hvis vore forskellige generaldirektorater og tjenestegrene først skulle prøve på at blive enige om et kompromis, vil det give et meget begrænset rum for udenforstående at påvirke forslaget.«

Konsekvensen af den hårde kritik og af, at Kommissionen ikke selv er klar over, hvad den i den sidste ende vil foreslå, bliver nu, at hele processen trækker ud.

Claudia Hahn forudser, at Kommissionen i bedste fald vil kunne enes om et udspil internt kort før sommerferien. Et endeligt lovforslag om samordning af civilret, samt eventuelt om injurielovgivning over grænserne, vil sandsynligvis derfor først blive klart til efteråret.

Uklarheden om forslagets forankring i Kommissionen var sidste år grund til, at det danske justitsministerium ikke sendte Kommissionens tanker ud til dansk høring.

Det gjorde derimod den svenske regering med sagens vægt som begrundelse.