»Dyrk ikke flere kartofler end højst nødvendigt«

EU's landbrugsreform har meget forskellige virkninger for danske landmænd, oplyser Landbrugsavisen.
Af Sven Skovmand
9. maj 2004

EU's landbrugsreform er blevet kritiseret, fordi den ikke er vidtgående nok. Det er da også rigtigt, at den samlede støtte til landbruget i det store og hele forbliver den samme. Fordelingen er blot anderledes, og det kan give mange landmænd problemer.

Det får man et klart indtryk af, når man læser Landbrugsavisens tillæg af 30. januar 2004, som beskæftiger sig med EU-reformen og dens følger for de danske landmænd.

De dygtigste rammes hårdest

En af reformens vigtigste sider er, at den ikke længere belønner den størst mulige produktion, og det rammer selvsagt især dem, der har haft en stor produktion.

Værst stillet er de landmænd, der i de allerseneste år har investeret store beløb i bygninger. De risikerer, at de aldrig får deres penge igen.

Kartoffelavlerne får det barske råd, at de skal lade være med at dyrke flere kartofler end højst nødvendigt. Dette råd gives på baggrund af, at deres støtte nedsættes med 40 procent, mens alle kartoffelavlere får en hektarstøtte på 2.376 kroner.

Konsulenterne får travlt

I en del tilfælde får landmændene mest ud af helt at indstille deres produktion. Men et af formålet med reformen er jo også at mindske den alt for store landbrugsproduktion, der finder sted i EU.

Om dette så vil finde sted er en anden sag. Givet er det, at landbrugets konsulenter i den kommende tid får travlt med at give råd om, hvordan medlemmerne af de landbrugsfaglige foreninger skal drive deres ejendomme i fremtiden.

Mange køer skal slagtes inden 2005

De store tabere på landbrugsreformen er de landmænd, der har køer. Det gælder, hvad enten der er tale om malkekøer eller ammekøer, dvs. køer hvis kalve fedes op til slagtning ved hjælp af moderens mælk.

Betalingen for mælken nedsættes med mellem 15 og 25 procent og risikerer at blive endnu lavere på grund af den priskrig på mælk, der er undervejs.

Samtidig bortfalder slagtepræmien og en række andre tilskud for de landmænd, der har ammekøer.

Da slagtepræmien endnu gælder i 2004, vil det formentlig betyde, at et stort antal køer vil blive sendt til slagtning i den sidste del af året.

Folk, der har oplevet EU-tilhængernes kampagne i 1972, vil i denne sammenhæng kunne mindes den herostratisk berømte annonce »Skal disse køer slagtes i utide?«

Kun 5.000 bliver tilbage

Resultatet af disse forhold bliver uden tvivl en dramatisk tilbagegang i antallet af landbrug med køer. Denne udvikling er faktisk allerede nu i fuld gang. Ifølge Landbrugsavisen opgav 1.150 landmænd i 2003 deres mælkeproduktion, og i 2010 forudser man, at der kun vil være knap 5.000 ejendomme tilbage med mælkeproduktion.

Ikke mærkeligt, at avisens råd til mælkeproducenterne er, at de skal lade være med at bygge nye stalde.

Samtidig oplyser man, at den fremtidige støtte til landmænd med kødkvæg vil afhænge af, hvad de producerede i perioden 2000-2002. Det rammer dem, der i den seneste tid har udvidet deres produktion.

Gevinst til fåreavlerne

Også producenterne af frø vil lide et tab – især dem, der har satset på produkter med en høj støtte. Derimod ser det godt ud for fåreavlerne. De vil ganske vist få halveret det tilskud, de får pr. moderfår, så det i fremtiden kun bliver cirka 80 kroner. Til gengæld får de glæde af arealtilskuddet, der vil være på 500 kroner får vedvarende græsmarker, og 2.376 får græs, der er »i omdrift«

Da mange fåreavlere har meget græs, kan selv det lave beløb give en ekstra fortjeneste.

Landmænd bliver uvenner

EU's landbrugsstøtte gives til den, der dyrker jorden, og det kan give anledning til meget fjendskab på landet.

Mange landmænd driver nemlig en væsentlig del af deres produktion på forpagtet jord. De risikerer nu at få deres forpagtning sagt op af ejeren af jorden – som jo gerne selv vil have den eftertragtede præmie for jorden.

Hvis der er indgået bindende aftaler om forpagtning udover 2004, er der ingen problemer, for så kan opsigelsen ikke finde sted. Men i masser af tilfælde er aftalerne indgået mundtligt, og så står forpagteren svagt.

Men ingen har åbenbart tænkt på denne virkning af reglerne, da de blev udarbejdet.