England klarer sig langt bedre end EU

De er god grund til, at englænderne er blevet mere kritiske over for EU og EU's udvikling. En kritisk holdning til EU er vejen frem.
Af Sven Skovmand
25. juni 2004

England klarer sig langt bedre end EU

EU-kritik. De er god grund til, at englænderne er blevet mere kritiske over for EU og EU's udvikling. En kritisk holdning til EU er vejen frem.

»Det forbavsende ved EU-valget var ikke, at selvstændighedspartiet UKIP klarede sig så godt. Det virkelig overraskende var, at partiet ikke klarede sig endnu bedre...«

Sådan siger David Smith i en artikel over to sider i Sunday Times, der har overskriften »Hvem har brug for Europa?«

Smith siger, at englænderne er mere kritiske over for EU, end de nogen sinde har været, og at dette har en absolut rationel grund.

Klarer sig markant bedre

»For første gang i et halvt århundrede klarer England sig markant bedre end resten af Europa.

Før frygtede vi, at vi ville miste velstand ved ikke at knytte os tæt til Europa. Nu er den rationelle bekymring – og den gælder både EU-forfatningen og Euroen – at vi vil tabe økonomisk ved at knytte os for tæt til Europa.

Arbejdsløsheden her er 4,8 procent mod 9,4 procent i Frankrig og 9,8 procent i Tyskland... Og den gennemsnitlige indtægt er med 30.200 dollars (knap 190.000 kroner) højere end Tysklands 29.200 dollars og Frankrigs 28.500.

Englands økonomi er vokset uden ophør i 12 år, mens andre EU-lande har oplevet én eller to alvorlige økonomiske kriser. Europas syge mand har oplevet en bemærkelsesværdig helbredelse.«

Den faldende tilslutning

Senere i artiklen gør Smith opmærksom på, at tilslutningen til EU nåede et højdepunkt i 1991, hvor England var præget af faldende huspriser, tvangsauktioner og stigende arbejdsløshed.

Men allerede i 1997 faldt tilslutningen fra 57 til 37 procent, og i dag er den – efter det sidste Eurobarometer – faldet til 29 procent. Det er stort set lige så mange som dem, der ønsker at gå ud af EU.

Og problemet for den engelske regering er, at tilslutningen til EU kun vil stige, hvis det går skidt i England, hvad regeringen naturligvis ikke ønsker, at det skal gøre.

En møllesten om halsen

David Smith slutter med følgende ord:

»De fleste vil ikke gå så langt som UKIP, selvom undersøgelser viser, at de økonomiske virkninger af en udmeldelse vil være beskedne og måske endda vil give England en nettofordel. EU-tilhængernes påstand om, at en udmeldelse vil koste 3 millioner arbejdspladser bygger på den latterlige forestilling, at al handel med EU-lande vil standse, og at der ikke vil blive nogen tilsvarende handel med andre markeder.

Men det økonomiske argument for at løsne båndene til EU og under alle omstændigheder sige nej til yderligere integration er stærkt. I betragtning af, at vi skal konkurrere med lande som Kina, Indien og USA, kommer EU mere og mere til at virke som en møllesten om halsen på os...

Tony Blair ønskede som sin konservative forgænger, John Major, at anbringe England i Europas hjerte. Siden da har han tabt kampen om Euroen mod sin finansminister Gordon Brown, er blevet uenig med Frankrig og Tyskland om Irak og har ophidset sine EU-partnere ved at stille betingelser i forbindelse med EU-forfatningen.

Måske ville Blair gøre klogt i at erkende, at kritikere af Europa er hans naturlige – og intelligente – vælgere.«