ARTIKLER


EU-forfatningen manglede kun én linje i at være færdig

Kommentar om udfaldet af topmødet om EU-forfatningen, som situationen så ud i december 2003
Af Jens-Peter Bonde
20. maj 2004

Udkastet til EU-forfatning med protokoller og erklæringer fylder omkring 600 sider. Med en eneste linje som undtagelse er alle sider. færdigforhandlede.

Den ene linje handlede om stemmevægtene i Ministerrådet, og den fik topmødet i Bruxelles til at bryde sammen. I denne linje defineres nemlig, hvor meget indflydelse det enkelte lands repræsentanter skal have i Ministerrådet.

Fik dobbelt så meget som tyskerne

På Nice-topmødet lykkedes det Spanien og Polen at tilkæmpe sig et større antal stemmer, end deres folketal berettigede til. De fik hver 27 stemmer eller næsten lige så mange som det dobbelt så store Tyskland. Tyskerne siger nu, at dette ikke er rimeligt, og at stemmevægtene skal laves om.

Det kan umiddelbart lyde besnærende, men sådan blev stemmerne nu engang fordelt. Der blev indgået et kompromis, hvor Polen blev trøstet med et stort stemmetal i Rådet og til gengæld sagde ja til et ringe forhandlingsresultat, der ikke gav lighed mellem landene.

Den polske regering lovede derefter sine vælgere, at de ville gå ind i EU på de vilkår, der var aftalt i Nice. Stemmetallene skulle sikre, at Polen får et bedre forhandlingsresultat i den næste store budgetrunde om rammebudgettet for 2006-2013.

Der er ikke noget mærkeligt i, at den polske regering protesterer mod, at reglerne nu skal lave om. Hvordan ville vi selv reagere, hvis vi købte et hus til en million og bagefter fik at vide, vi skulle betale 2?

Frankrig ville ikke

Alligevel var både Polen og Spanien på topmødet indstillet på at forhandle om et kompromis. Men det var Frankrig ikke.

Præsident Chirac var ubøjelig og fremkaldte dermed en konflikt, måske fordi han frygter, at udvidelsen af EU gradvist men sikkert vil flytte magten over EU fra Frankrig til Tyskland eller endnu værre til Storbritannien og USA.

Den franske præsident ser det franske Europa-projekt blive erobret af andre og vil her i sidste time prøve, om man kan generobre initativet.

Med Nice-traktaten fik man mulighed for at gennemføre et »forstærket samarbejde«, hvis otte lande gik ind for det. Den bestemmelse vil Frankrig nu søge at aktivere.

Den franske drøm er et direktorat af Frankrig, Tyskland og Storbritannien, der under fransk ledelse styrer resten af EU og gør sig til USA's sidemand eller overmand.

Denne franske holdning var nok til syvende og sidst afgørende for, at der ikke blev nået et kompromis på mødet.

Fik agentur i Parma

Forhandlingerne brød sammen, men visse ting blev alligevel nået. Den italienske formand, Berlusconi, fik således placeret et fødevareagentur i Parma – skinkens by. Finland fik til gengæld et kemikalie-agentur, og der blev uddelt 8 andre agenturer til de gamle EU-medlemmer – og ikke et til et af de ti nye lande.

På denne baggrund er det egentligt bemærkelsesværdige, at man efter to-tre måneders forhandlinger på regerings-konferencen og EU-topmødet reelt nåede til enighed om alt andet end den ene linje med stemmevægtene.

Blair fik således gennemført, at der fortsat skal være enstemmighed for skatter og social sikring, men gik til gengæld med til, at statsministrene selv skal kunne gå fra enstemmighed til kvalificeret flertal, dog med en vetomulighed for de nationale parlamenter.

Hvad man er enig om

EU-forfatningen er betinget af, at der er enighed om alt, så der ligger ikke formelt et samlet forslag til vedtagelse. Men der blev nået enighed om forbløffende meget.

Der er enighed om at give EU magten over 15 nye politiske områder.

Der er enighed om 40 områder, hvor man skal gå fra enstemmighed til kvalificeret flertal.

Der er enighed om at gøre Chartret for fundamentale rettigheder juridisk bindende.

Der er enighed om at gøre EU til en juridisk person, som forhandler internationalt for alle lande.

Der er enighed om en fælles udenrigsminister, der skal være i spidsen for et fælles udenrigsministerium med fælles ambassader.

Der er enighed om en fast præsident for ministerrådet og om kvalificeret flertal for udnævnelse af alle topfolk.

Der blev tilmed enighed om at starte opbygningen af et fælles EU-forsvar.

Hvad næste traktat skal kaldes

Der er også enighed om, at den næste traktat skal kaldes en forfatning og have forrang for medlemslandenes grundlove.

På 15 møder har EU-landenes ledende jurister efter løbende mandat-givning fra medlemslandene skrevet alle teksterne færdige, så der rent faktisk nu foreligger en bog på 600 sider, hvor der kun mangler én linje.

Fredag den 19. december mødes EU-parlamentets gruppeformænd med det irske formandskab i Dublin. Der er ingen tvivl om, at man her vil sige til irerne, at de skal få Polen og Spanien banket og sukret på plads inden topmødet i Bruxelles den 25.-26. marts 2004.

Teknisk er forfatningen så langt, at den stadig kan underskrives på Unionens fødselsdag, den 9. maj, hvis den sidste linje forhandles på plads.

Om det lykkes er et åbent spørgsmål.