EU-forfatningen påvirker også Grønland og Færøerne

Grønlændere og færinger har nu bedt Anders Fogh Rasmussen om at undersøge, hvad et dansk ja til forfatningen vil betyde for dem.
Af Brigitte Alfter
16. maj 2004

Selv om Grønland og Færøerne ikke er medlemmer af EU, så kommer EU-forfatningens planlagte regler om mere fællesskab i udenrigspolitikken til at påvirke rigsfællesskabet.

Derfor har landenes repræsentanter i Folketinget bedt statsminister Anders Fogh Rasmussen om en undersøgelse af sagen.

Det er sket ved et brev, der blev sendt fra det grønlandske folketingsmedlem, Lars-Emil Johansen, den 4. maj 2004. Ved redaktionens slutning havde statsministeriet dog endnu ikke svaret.

Udenrigspolitikken og Thule

Både Færøerne og Grønland har et vidtgående selvstyre indenfor det danske rigsfællesskab. Blandt andet har de hver deres parlament og regering. Men udenrigspolitikken styres fra København.

På Grønland er dette spørgsmål særlig aktuelt på grund af den danske aftale med USA om amerikanernes ret til at drive militærbaser i blandt andet Thule.

»Det er et dansk anliggende, om Danmark vil deponere sin udenrigspolitik hos EU, men vi skal minde jer om, at en del af det, I er ved at sælge, ikke er jeres. Det er vores,« sagde Lars-Emil Johansen under en høring i Folketinget den 29, april.

Hvad er virkningerne?

De nordatlantiske Folketingsmedlemmer efterlyser en uvildig undersøgelse af forfatningens konsekvenser for rigsfællesskabet.

Foreløbigt har spørgsmålet udløst en debat på Færøerne om, hvorvidt der skal holdes færøsk folkeafstemning om EU-forfatningen – selv om Færøerne altså ikke er med i EU.