NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Bent Hindrup Andersen er uddannet som arkitekt og arbejdede for Henning Larsens tegnestue, indtil han i 1986 blev projektleder for et forsøg med alternativ produktion af grise. Siden 1991 har han været ansat på Danmarks Jordbrugsforskning i Bygholm ved Horsens. I 1994-98 var han medlem af Folketinget for Enhedslisten. Siden marts 2003 har han repræsenteret JuniBevægelsen i EU-Parlamentet.
EU er nu for alvor i gang med at harmonisere miljøstandarderne. Det betyder, at landene fratages deres ret til at gå foran på miljøområdet. Typisk får foregangslandene blot en kort årrække til at sænke deres miljøstandarder, så de kommer ned på det niveau, som der er videnskabeligt belæg for i EU.
Det er beklageligt, for foregangslandene er dem, der skaber en dynamik på miljøområdet – de sikrer at miljøpolitikken udvikler sig i og uden for EU.
Deres indsats har afgørende betydning, fordi de skaber miljømæssige resultater, som de øvrige lande kan lade sig inspirere af.
Hvad der gøres i andre lande
Mærkesagerne er forskellige i de forskellige lande.
Østrigerne er således store modstandere af genmodificering, og har derfor forbudt brug af genmodificerede afgrøder på østrigsk jord.
Svenskerne har brugt tid og kræfter på at omlægge deres svineproduktion, så de kan forbyde brug af antibiotika som vækstfremmere. De har derfor forbud mod import og brug af antibiotika som vækstfremmere i foder.
I England har man indført høje standarder for dyrevelfærd.
I Tyskland har man forbud mod udgravning af højmoser, og man har indført et højtudviklet system til affaldssortering.
Hvad vi ikke må gøre
I Danmark værner vi om vores grundvand. Jeg har i mine fire år som medlem af Folketinget været med til at forbyde cirka 250 pesticider. Alle disse særregler angribes nu af EU’s harmoniseringer. Blandt andet skal vi nu ophæve vores forbud mod det utrolig giftige pesticid Paraquat.
Men vi rammes også på andre områder. Blandt andet skal vi ophæve vores forbud mod sulfitter som en konsekvens af madsminkedommen, og vi skal tillade to nye kunstige sødestoffer i vores fødevarer.
Kommissionen er desuden på vej med forslag, der skal tillade tilsætning af mineraler og vitaminer til fødevarer og alkohol, samt sundhedsanprisninger af disse varer. Dette forslag bryder med en mangeårig dansk sundhedspolitik, som bygger på en alsidig kost med naturlige og sunde fødevarer.
Tvungen genmodificering
I Danmark er der flertal i Folketinget imod udsætning af genmodificerede afgrøder – gmo-planter – indtil man ved mere om, hvordan de genmodificerede afgrøder spredes til naturen, derunder til andre marker, f.eks. de økologiske, og hvordan ansvaret for erstatning ved skader skal placeres.
Så snart EU har lavet regler for sameksistens mellem gmo-planter og almindelig planter, vil landene imidlertid ikke længere kunne opretholde et forbud mod gensplejsede planter. Også her skal der harmoniseres nu.
Intet valg for forbrugerne
Samtidig med at EU påtvinger landene at acceptere genmodificerede afgrøder, indfører EU stærkt kritisable mærkningsregler af varerne. Disse regler betyder, at forbrugerne i høj grad fratages deres mulighed for at til- eller fravælge gmo-produkterne.
De animalske produkter, hvor der har været anvendt gmo-foder, skal ikke mærkes. Et svin, der er fodret med gmo-afgrøder, vil således ikke blive mærket som et produkt, hvor der er anvendt gmo-foder. Forbrugerne må spise kød-, æg- og mælkeprodukter uden at vide, om de er genplejsede eller ej.
EU kalder det forbrugernes frie valg, men det er falsk varebetegnelse. Hele 75 procent af det danske landbrugsareal bruges til foderproduktion, og forbrugerne mister enhver mulighed for at påvirke markernes brug gennem deres indkøb.
Tilhængerne af gensplejsningen hylder den som et historisk fremskridt, der kan redde verden fra sult og nød. Men samtidig ønsker de ikke, at forbrugerne skal vide, om deres fødevarer er genmodificerede. De burde ellers være så stolte af deres produkter, at de betragtede det som en slags reklame, at fødevarerne var mærket med dem!
Det farlige glyfosat
Samtlige de 19 forskellige gensplejsede planter, der nu ligger til godkendelse i EU-Kommissionen, er splejset, så de er modstandsdygtige over for sprøjtemidler, især glyfosat.
Glyfosat er i færd med at ødelægge vores drikkevand. Der kan påvises glyfosat i de øvre grundvandsmagasiner – selv ved regelret brug af stoffet. Det er derfor absurd at genmodificere afgrøder, så man kan fortsætte brugen af det farlige stof.
Det er den kemiske industri, særligt Monsanto, der står bag 10 ud af 19 ansøgninger om GMO-tilladelser. Monsanto er blandt andet producent af Roundup, der indeholder glyfosat.
Mishandlingen af dyrene
EU’s ophævelse af de veterinære grænser har betydet et voldsomt opsving i antallet og varigheden af dyretransporter. Det er både et problem med hensyn til dyrenes velfærd, men er også en fare med hensyn til spredning af sygdom.
Heste fra Danmark køres til Syditalien for at blive slagtet. Tyrekalve køres fra Danmark til Holland for at leve et usselt liv som tremmekalve. 1,2 millioner grise rejser årligt fra Danmark til Tyskland for at blive opfedet. Alt sammen for at der kan tjenes en ekstra skilling på forskellighederne fra land til land. Det er helt uacceptabelt, at levende dyr skal følge samme regler som en yoghurt.
I Danmark har vi et højt veterinært niveau, som sikrer vores store eksport til USA og Japan, Rusland og Canada. Denne eksport trues nu, efter at EU har givet tilladelse til at nødvaccinere mod mund og klovsyge i EU-lande. Hvis det sker, er der en stor risiko for, at USA og Japan vil lukke for import af svinekød fra alle EU-lande.
Efter ophævelsen af de veterinære grænser har vi også fået salmonella DT104, en multiresistent salmonella, til Danmark.
De frivillige aftaler er ikke gode nok
I takt med at EU-harmoniseringen effektueres, må miljøfremskridt ske via frivillige aftaler. Det ser man blandt andet i Danmark, hvor brancheorganisationerne har indgået aftaler om at standse brugen af antibiotiske vækstfremmere og stråforkortningsmidler.
Men de frivillige aftaler står langt svagere end lovkrav, og ofte spiller de fallit.
Den danske regering har forsøgt at standse brugen af brommerede flammehæmmere, men området er EU-reguleret, og selv en informations-kampagne for at fraråde brugen er nu på vej til EF-domstolen.
Tænker ikke på økologien
I en situation, hvor EU i stigende grad angriber foregangslandenes miljøtiltag, er den eneste sikre strategi på miljøområdet at fremme økologien. Ikke kun på fødevareområdet, men også som alternativ til alle de andre områder, hvor kemien optræder i vores hverdag til skade for sundhed miljø og dyrevelfærd.
EU-Kommissionen har netop fremlagt et forslag til en kemikaliepolitik, uden så meget som at nævne økologien som et muligt alternativ. Og det på trods af, at økologien i dag dækker et meget bredt spektrum af vores forbrugsprodukter som fødevarer, kosmetik, byggematerialer, tekstiler, maling, rengøringsmidler, ja selv juletræer.
Økologien er endnu kun i sin vorden, men den rummer kimen til et endeligt opgør med vores kemiske og kræftfremkaldende miljø i dagligdagen og på arbejdspladserne.
Udbredelsen af økologien vil også reducere det store antal af dyreforsøg. 5-10 millioner dyr vil skulle lægge liv til den nye kemikalieplan fra EU-Kommissionen.
Burde opstille mindstekrav
Som det er i dag kan niveauet for miljøbeskyttelse først højnes, når hele EU er klar til det, altså når der er flertal i Parlamentet og Rådet. Men det er en langsommelig proces, der næsten sætter miljøudviklingen helt i stå. Det vil ikke mindst gå langsomt efter en udvidelse med endnu 10 lande.
I stedet burde EU opstille mindstekrav, tillade lande at gå foran og opfordre de øvrige til at følge efter. Det ville skabe en dynamik på miljøområdet, der ville tillade EU at udvikle sig i den »rigtige« retning til gavn for miljø, sundhed og hele EU.