EU tabte – USA vandt

Topmødet uden resultater har flere døbt mødet i Johannesburg. USA og dets allierede blokerede mange forslag – og EU var for tandløs.
Af Bettina Berg
3. juli 2004

Det skulle være så godt og så er det faktisk skidt . mere rammende kan verdenstopmødet I Johannesborg ikke beskrives. For selv om alverdens delegationer var samlet i den sydafrikanske by fra den 26. august til den 4. september, så vil det være en overdrivelse at skrive, at der skete de store fremskridt. Eller som formanden for den danske delegation, Jann Sjursen (Kr.F) sagde på konferencens andensidste dag: "Det ligner mest af alt en rituel krigsdans på det samme sted."

Men de rituelle linjer var også trukket skarpt op fra starten. USA på den ene side, ulandene på den anden side og EU i midten i en selvvalgt "vi-skal-nok-få-det-til-at-glide" position. Men det gjorde EU ikke – tværtimod meddelte EUs formandskab med Anders Fogh Rasmussen i spidsen, at tiden var løbet fra topmøder som det i Johannesborg.

Verdens ledere er problemet

Det er Mellemfolkeligt Samvirkes formand, Bent Nicolajsen ikke enig i.

»Det er ikke topmøderne, der er problemet. Det er verdens ledere, der ikke seriøst ønsker at gøre noget, der er det réelle problem. Et topmøde er en enestående chance for alverdens lande til at sætte fokus på et problem og finde løsninger,« siger han.

»Statsministerens udtalelser i Johannesburg under et EU-formandsskab har cirka samme signalværdi som Præsident Bushs fravær. Det underminerer yderligere muligheden for succes i Johannesburg,« fortsætter Bent Nicolajsen.

Det giver Martin Rocholl, Friends of the Earth Europe ham ret i.

»Det var ikke en klog udtalelse. Politikerne skal være bedre til at opsætte mål og tidsplaner, men det er jo ikke topmødets skyld. Det er helt utænkeligt at vi i vores globaliserede verden ikke har en form for global organisation, der diskuterer de problemer som netop globaliseringen medfører,« siger han.

EU's kommissær for udvikling, danske Poul Nielson, taler om en begrænset succes.

»Vi kom så langt med den vedvarende energi, som vi kunne, og det var ikke så frygteligt langt. Men når USA og OPEC-landene i G77 (ulandenes organisation, red.) er enige, og de også har greb om Japan, så er der begrænsede muligheder for at lave det, vi gerne vil,« sagde Poul Nielson dagen derpå.

»På den baggrund er det »en ganske betydelig sejr«, at der blev opnået enighed om at halvere antallet af mennesker uden adgang til kloakering og sunde leveforhold i 2015,« understreger Nielson overfor Ritzaus Bureau.

Det samlede resultat fra topmødet er godt nok, mener kommissæren.

USA vandt over EU

Bortset fra at meddele, at topmødet ingen berettigelse havde, var det småt med EU-fingreaftryk på topmødets 100 sider lange handlingsplan. Det blev i langt højere grad USA afvisende holdning overfor faste mål der vandt.

»EU pressede ikke USA hårdt nok. USA var kommet til Johannesburg for at blokere stort set alle fremskridt, og det kunne EU ikke hamle op med. Også fordi de ikke havde nogle forhandlingspunkter, der kunne lokke G77 landene over på deres side. EU var bestemt en positiv kraft i Johannesburg men ikke en progressiv kraft,« lyder Martin Rocholls dom.

Landbrugsstøtten ikke rørt

Det, der især springer i øjnene, er, at topmødet ikke gjorde meget ved de menneskeskabte klimaforandringer eller focuserede på bæredygtig landbrug. Og når snakken falder på landbrug, er det tankevækkende at se, at planen ikke indeholder krav om reduktion af de rige landes subsidier til landbruget. Krav, der ellers ville have ført til færre miljøproblemer i Europa og samtidigt givet u-landene bedre muligheder for at skabe udvikling, mener flere af NGOerne.

Planen fremmer heller ikke udbygningen af vedvarende energi. På det område ønskede EU at nå til enighed om at 15 procent af verdens energi skulle komme fra vedvarende energi i 2010, men det blokerede USA og de store olieproducerende lande for. Det lykkedes kun mødedeltagerne at blive enige om formuleringen »andelen af vedvarende energi skal forøges væsentligt«.

En formulering, der fik EUs miljøkommisær Margot Wallström til at konkludere, »at dette er ikke den ideelle tekst for os.«

Rent drikkevand

Et af de mest positive elementer i handlingsplanen er den ny målsætning om at halvere antallet af mennesker uden rent drikkevand og kloakering i 2015.

John Nordbo, koordinator for de danske miljø- og u-landsorganisationer i »92-gruppen«, siger:

»Hvis topmødet skal huskes som andet end en parentes i historien, så er det ikke på grund af den handlingsplan, der bliver vedtaget. Det vil snarere være fordi topmødet har ført til, at kommuner, virksomheder og andre har sat sig mål for deres bidrag til at skabe bæredygtig udvikling. Det vil også få betydning, at internationale institutioner som Verdensbanken kritisk har vurderet sin egen indsats. Topmødet vil ligesom Rio-konferencen også føre til et forstærket samarbejde mellem NGO'er i hele verden. Handlingsplanen skulle have skåret ud i pap, hvordan verdens regeringer ville have fremmet bæredygtig udvikling. Det ville have givet de øvrige aktørers aktiviteter et ordentligt skulderklap. Den mulighed forpassedes desværre.«

Resultater i Johannesborg

Energi

Området var mødets achilleshæl – og det var også her, de hårdeste forhandlinger fandt sted. EU havde foreslået et mål for andelen af vedvarende energi på 15 procent i 2010, men USA og de olieproducerende lande blokerede for aftalen. Eneste resultat var en aftale om at udfase skadelige subsidier "hvor det er passende".

Vand og sanitet

Aftale om at halvere antallet af mennesker, der lever uden rent drikkevand og kloakering frem til 2015. Det drejer sig om 2,4 milliarder mennesker. I første omgang ville amerikanerne ikke gå med til aftalen, men de blev til sidst så isoleret, at de ikke havde andet valg.

Fattigdom

Der blev indgået aftale om at etablere en solidaritetsfond for at fjerne fattigdom, men fonden bygger på frivillige bidrag. Flere lande kom med tilsagn. Italien ville slå en streg over gæld på 4 milliarder euro. Tyskland lovede 500 millioner euro til projekter for vedvarende energi. Japan lovede 30 millioner dollars til nødhjælp til det sydlige Afrika. Den franske præsident Jacques Chirac opfordrede til at fastsætte en international solidaritetsskat ud over udviklingsbistanden.

Landbrug og fiskeri

Aftale om at stoppe de rige landes subsidier til fiskeriet. Disse subsidier er med til at tømme oceanerne for fisk – også de fattige landes. Aftalen er dog meget vagt formuleret.

På landbrugsområdet blev der ikke lavet aftaler – selv om landbrugssubsidierne er et af de største problemer bla. for ulandenes muligheder for at komme ind på ilandenes markeder.

Biologisk mangfoldighed (biodiversity)

Aftale om at bremse udryddelsen af sjældne dyr og planter frem til 2010. Aftalen indeholder ingen konkrete bud på hvordan og hvor mange. Anses af eksperter for meget tæt på ligegyldig.

Sundhed

Et afsnit om kvinders sundhed blev diskuteret i flere dage. Uenigheden handlede om, hvorvidt kvinders ret til sundhedstjenester skulle underligges religiøse og kulturelle værdier. Her opstod der uenighed melle Canada og EU på den ene side og USA, Vatikanet og flere muslimske lande på den anden side. De største sværdslag handlede om retten til abort og omskæring af piger. Resultat blev at afsnittet om reproduktiv sundhed fik en henvisning til menneskerettigheder og fundamentale rettigheder. Desuden er der et afsnit om, at patenter på medicin må ikke betyde at de fattige lande ikke har råd til den – fx. AIDS-medicin.

Handel

Aftale om at handel ikke må stå over miljømæssige interesser. Aftalen lyder stort set som den, der blev indgået i Doha, Qatar sidste år. Aftalen var dog lige ved at løbe ud i sandet, fordi Norge, Canada og Svejts var de eneste lande der fra begyndelsen støttede forslaget. Men efter en appel fra den etiopiske delegation om at støtte aftalen gik den igennem. Aftalen betyder blandt andet at ulandene kan sige nej tak til genmodificeret nødhjælp.