EU vil nu have fælles bevisordre

Den skal gøre det lettere at gennemføre den fælles arrestordre
Af Brigitte Alfter
30. maj 2004

Et forslag fra EU-Kommissionen vil gøre det muligt at udlevere stort set alt bevismateriale i straffesager til andre landes politi. Kun ganske få områder er undtaget.

Forslaget er en del af det fælles mellemstatslige samarbejde og skal derfor godkendes enstemmigt af Ministerrådet. Men hvis det bliver godkendt, vil det også omfatte Danmark, da det ikke er omfattet af det retlige forbehold.

Lettelse for arrestordren

Bevisordren følger samme idé som den europæiske arrestordre, der blev vedtaget i Danmark sidste år i forbindelse med terrorpakken, hedder det fra EU-Kommissionen.

De bygger begge på grundlaget om strafferetligt samarbejde, som blev formuleret under topmødet i Tampere i Finland i 1999. Ideen er, at politiets arrestordrer umiddelbart skal kunne godkendes og fuldbyrdes.

Kommissionen mener, at den fælles bevisordre vil forbedre dette samarbejde, da arbejdet med at få udstedt og fuldbyrdet en arrestordre vil blive lettere og hurtigere.

Straffeattester og dokumenter

Politi fra andre EU-lande vil med den fælles bevisordre i hånden kunne kræve at se straffeattester, dokumenter og data samt andre bevismaterialer, der kan fremskaffes gennem ransagninger eller beslaglæggelser og lignende.

Foreløbigt er nogle områder undtaget fra forslaget, nemlig forhør, dna-prøver, direkte telefonaflytning og overvågning af bevægelser på bankkonti samt undersøgelser, hvor der skal indhentes faglig ekspertise udefra. De vil først kunne blive inddraget på et senere tidspunkt, når der er indført fælles regler.

Forhør af ofre, vidner, mistænkte og sigtede er også undtaget fra forslaget, men de vil blive inddraget gennem et andet forslag.

Tættere samarbejde

Formålet med bevisordren er den samme som med den fælles arrestordre, der betyder, at danske statsborgere skal udleveres til andre EU-lande, hvis de sigtes for noget, der i Danmark kan give mere end fire års fængsel.

Den fælles bevisordre vil have samme ordlyd i alle EU-lande, og den vil derfor kunne anvendes ligesom en national bestemmelse, forklarer EU-Kommissionen. Desuden er den med til at overvinde de store forskelle mellem de enkelte medlemsstaters regler på området.

Som eksempel nævnes det, at der i nogle lande kræves en ransagningskendelse for at efterforske mistænkte bankkonti, mens det i andre lande blot kræver en ordre for at vise oplysningerne frem.

Amsterdam og Tampere

Da Amsterdamtraktaten trådte i kraft i 1999, fik EU en række muligheder for at tilnærme de forskellige landes love, uden at det hver gang krævede yderligere ratificering i de enkelte landes parlamenter.

Samme år blev der under topmødet i Tampere vedtaget en højt prioriteret plan om at gøre EU til et område med »frihed, sikkerhed og retfærdighed«, hvilket i almindeligt sprog betyder et tættere samarbejde på det retlige område.

Målet er, at gennemføre ideerne fra Tampere inden maj 2004.