Euratom er en demokratisk dinosaur

EU's atomtraktat bør revideres så hurtigt som muligt, så den ikke kan misbruges til opførelse af nye atomkraftværker.
Af Hans Pedersen
14. maj 2004

Da EU-traktaten var til behandling i december 2003, var det med Euratom-traktaten som halehæng. Euratom-traktaten, der blev vedtaget i 1957, rummer EU's fælles bestemmelser om forskning i atomkraft og sikkerhed på atomkraftværker.

Euratom-traktaten er ikke blevet revideret, siden den blevet vedtaget, og fremstår nu som en ren anakronisme – demokratisk set. Der er stærkt behov for en modernisering – også på grund af EU's meget ensidige energipolitik. 60 procent af EU's energiforskningsbudget går således til forskning i atomkraft.

Ønsket om revision

Allerede inden topmødet i Bruxelles, hvor EU-traktaten skulle forhandles, foreslog Østrig, at der skulle indkaldes til en regeringskonference, hvor Euratom-traktaten blev revideret. Irland, der nu har formandskabet, stillede sig bag Østrigs forslag. I praksis vil det imidlertid ikke kunne lade sig gøre at revidere Euratom-traktaten inden en ny behandling af EU-traktaten. Det ville ellers klart have været at foretrække at diskutere de to traktater hver for sig.

Spillet

Der har gennem tiderne udspillet sig mange magtkampe omkring atomkraftens placering i Europa.

Frankrig er uden sammenligning det mest atomkraftvenlige land i Europa. Det var således den tidligere franske præsident Giscard d´Estaing, der foreslog, at Euratom-aftalen skulle indgå direkte i EU-forfatningen.

Som nævnt endte det med, at den fælles samarbejdsaftale om atomenergi blev vedhæftet som en protokol til EU-traktaten. Det skal pointeres, at en protokol retsligt er lige så betydningsfuld som selve traktaten. Og det skal ligeledes pointeres, at protokollen blev vedføjet uden nogen form for demokratisk debat.

Atomkraften er under afvikling

Stort set hele det gamle Europa er eller bliver atomfrit område. Syv lande: Danmark. Østrig, Irland, Portugal, Grækenland, Luxemborg og Italien har ikke atomkraft. Fire lande: Tyskland, Sverige, Belgien og Holland har besluttet at afvikle deres atomkraft. Spanien har ifølge valgløfterne fra det vindende socialistpartiet lovet at følge trop. England overvejer stadig sin stilling, men er bestemt ikke venlig over for atomkraften netop nu.

Af de seks lande, der i sin tid dannede EF, er det alene Frankrig, der ønsker at udbygge energiforsyningen med atomkraft. Blandt de nuværende 15 EU-lande er dog foruden Frankrig også Finland overordentlig atomkraftvenligt.

Og når udvidelsen har fundet sted, er tillige Litauen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Rumænien med på atomkraftvognen.

Den demokratiske dinosaur

Der er to emner, der er i absolut fokus i den nuværende Euratom-traktat. Det ene er kravet om enstemmighed, og det andet er bestemmelserne om lånerammen. Når EU om føje tid består af 25 lande, vil alle beslutninger i atomenergisamarbejdet komme til at stå i stampe, hvis kravet om enstemmighed fastholdes.

Samtidig er der i en række tilfælde gjort forsøg på, at de lån, som Euratom har beføjelser til at bevilge, kan bruges til færdiggørelse eller udbygning af atomkraftværker.

Dette er i klar strid med formålsbeskrivelsen i Euratom-trakten, hvor det slås fast, at disse lån er øremærket til at forbedre sikkerheden på atomkraftværker samt til atomkraftforskning.

Euratom-traktaten er kort sagt en anakronisme – en demokratisk dinosaur i det moderne Europa. Derfor skal den gøres nutidig.

SFs forslag

I disse bestræbelser er det Østrig og Irland, der har førertrøjen på. Mens den danske regering hidtil har lurepasset, har udenrigsminister Per Stig Møller (K) i forbindelse med første behandlingen af et forslag fra SF af 13. januar 2004 sagt ja til en revision af Euratom-traktaten og nej til, at lånerammen udvides. Per Stig Møller ønsker dog ikke at markedsføre sit synspunkt på den europæiske arena.

Målet med revisionen af Euratom-traktaten er at få fjernet kravet om enstemmighed, som vil gøre al beslutningstagen helt umulig i forbindelse med yderligere 10 lande som medlemmer af EU, samt at der ikke sker principielle ændringer i, hvad lånene kan anvendes til.

Rumænien

Den 24. marts forventes Europa-kommissionen at give tilsagn om et lån på 1,663 milliarder kroner til opbygningen af et nyt atomkraftværk i Cernavoda ved Donau-floden i Rumænien.

Pengene bliver på papiret givet til at fremme sikkerheden på værket, men da værket er et canadisk bygget atomkraftværk, er der ingen fornuftsgrunde til at give støtte til at bringe netop dette værk op på vestlig sikkerhedsstandard. Og går man dette projekt efter i sømmene, er der reelt tale om lån til en udvidelse af et eksisterende atomværk.

Der er således ikke tale om at se spøgelser ved højlys dag, men en konkret mistanke om at Kommissionen i praksis forsøger at overføre lån til nybygning eller udbygning af eksisterende atomkraftværker. Og det i endnu større omfang end hidtil, hvis lånerammen udvides.

Forvridning af el-liberaliseringen

Euratom har mulighed for at yde lån – men kun til atomprojekter. Andre energiprojekter er henvist til normale lån på det åbne marked. Det betyder, at hvis Finland får lavtforrentede lån via Euratom, vil det gøre el-liberaliseringen i Skandinavien til en farce. Der er i dag anvendt 28 milliarder kroner af lånerammen, og Kommissionen foreslår nu rammen udvidet til 6 milliarder euro (knap 45 milliarder kroner).

Hidtil har lånene været bevilget til at forbedre sikkerheden ved eller effektiviteten af atomkraftværker. Men Frankrig, Finland og Litauen arbejder aktivt for, at lånene tillige kan anvendes til opførelse af nye atomkraftværker.

I folketinget siger en række af energiordførerne samt udenrigsminister Per Stig Møller, at de er modstandere af en udvidelse af lånerammen, hvis det drejer sig om at bygge nye atomkraftværker. De energipolitiske ordførere er derimod positive over for en udvidelse af lånerammen, hvis det handler om sikkerheden på eksisterende atomkraftværker.

Det kan lyde som et tilforladeligt synspunkt, men kan i praksis være problematisk, fordi Euratom er en forholdsvis selvstændig og selvkørende institution. Hvis landene siger ja til at udvide lånerammen, skal Kommissionen tage stilling til den konkrete anvendelse uden at være udsat for yderligere politisk kontrol.

I skrivende stund (april 2004) er SFs forslag om at anbefale en revision af Euratom-traktaten til behandling i Europa-udvalget. Samtidig har en række grønne organisationer henvendt sig til den danske kommissær Poul Nielson for gennem ham at hindre færdiggørelsen af endnu et farligt, forurenende atomkraftværk, denne gang Cernavoda 2 i Rumænien.

”Box”:

60% af EU's energiforskningsbudget går til forskning i atomkraft.

Hans Pedersen er redaktør af tidsskriftet »Vedvarende energi og miljø«, og artiklen er taget fra nr. 2, 2004, der er et særnummer om atomkraft.

Bladet kan bestilles på telefon 86 76 04 44 eller tidsskrift@VedvarendeEnergi.dk