NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
- Afgørelsen overraskede mig. Måske er jeg ikke god til at lodde stemningen, eller også har forfatnings-fortalerne blot været mere aktive. Mens tillidsfolkene nok generelt er delt på midten, er jeg dog overbevist om at der blandt de menige medlemmer er en større skepsis end den der kommer frem i hovedbestyrelsen.
- Hvad der afgjorde sagen, vil jeg ikke komme med et bud på for alle andre end mig selv. Forskellige mødedeltagere sagde til mig at de undervejs havde skiftet mening og dermed havde afgjort afstemningen. Men det er ikke til at vide. I hvert fald havde folketingsgruppen ikke meldt ud på forhånd, og der var en åben debat.
Hvad siger du til de andre partiers reaktioner på Kristendemokraternes nej?- Såvel Mogens Lykketoft som Anders Fogh nedtonede vores nej – og også Holger K. Nielsen var ude at sige at vi i Kristendemokraterne var uden særlig betydning, fordi vi var så små.
- Jeg synes det er hovent. I det daglige demokratiske arbejde er vi faktisk vant til at det ikke altid er mandattallet der tæller. Og i øvrigt er jeg overbevist om at vore gode argumenter nok skal overbevise folk, uanset vores størrelse. Med vores nej vil det ikke blot være to yderpartier som anbefaler et nej til EU-forfatningen, og som det eneste parti kan vi sige, at hver EU-folkeafstemning er endt, som Kristendemokraterne har ønsket det.-
Jeg er derfor overbevist om at ja-partierne nok er mere kede af det, end de vil give offentligt indtryk af.
Hvad betyder det i forhold til behandlingen af EU-forfatningen i Folketinget?
- Vi har trukket os selv ud af forhandlingerne om et nyt Nationalt Kompromis. Det er der to grunde til. For det første har Fogh jo selv sagt at det alene er ja-partierne, som skal lave et kompromis. D‚r er vi jo ikke iblandt.
- For det andet må vi spørge, hvad er egentlig et Nationalt Kompromis? For eksempel har man sagt at man vil give partierne bag kompromisset en vetoret. Men når det kommer til stykket, vil man næppe give fire mandater en vetoret på EU’s fremtidige udvikling.
- Nej, jeg tror simpelt hen ikke på konstruktionen. Jeg tror ikke på at der i fremtidens Europa ikke hele tiden vil komme nye udviklinger, som vi skal tage stilling til, og derfor er holdbarheden af et nationalt kompromis tvivlsomt.
- Man må også spørge om et kompromis overhovedet er særligt bæredygtigt, når det er to vidt forskellige ender, som er bøjet mod hinanden for at opnå kompromiset.
Hvorfor anbefaler du et nej til EU-forfatningen?
- For mit eget vedkommende er det at en EU-forfatning signalerer Union og statsdannelse. Det har jeg altid været imod. Jeg er derimod tilhænger af EF, og at vi er med og skal deltage i fællesskabet.
- Det enkle svar på mit nej til EU-forfatningen er derfor at den giver mere Union, selv om det er en kort og lidt populistisk måde at sige det på.
- Vi får en formand for EU, som i 5 år skal agere på vegne af medlemslandene, vi får en fælles udenrigsminister, og vi får en passarelle, hvor man åbner op for nye flertalsafgørelser.
- Bare det at man nedlægger hele søjlesystemet gør at der ikke længere er områder, som ikke er i spil i forhold til flertalsafgørelser og unionsdannelse. Og jeg tror ikke på at Unionen er færdig, når denne EU-forfatning er vedtaget. Der vil blive inddraget nye sager og områder, og så kan man gøre det uden at høre befolkningerne.
- Det er dog ikke sådan at jeg synes alt i EU-forfatningen er forkert. Sammenskrivningen (af del 1, red.) er positiv. Men jeg forstår forsvaret for forfatningen som store argumenter om det store udvidede Europa, det jeg kalder skåltalernes Europa. Man må spørge, hvad vejer tungest? Skåltalerne eller Unionsudviklingen?
- En anden sag, som har betydet meget for mig, er indskrivningen af alle symbolerne: Flaget, melodien og så videre. Man skal ikke underkende den betydning, som symboler har haft op igennem historien. Bare tænk på vores eget flag, eller for den sags skyld på naziflaget. Hvis vi nogensinde skulle få nummerplader med EU-flag på, hører jeg til dem, der vil klippe det af.
Hvad skal der komme ud af et nej?
- Der skal komme det ud af et nej, som tidligere er kommet ud af et nej. Med et nej siger vi »det er ikke godt nok« - og man må tilbage til forhandlingsbordet.
- Det er utidigt at høre vurderinger af at EU-forfatningen er afvist, hvis et eller flere store lande stemmer nej, mens den godt kan overleve et par nej’er fra mindre lande. Man må lytte til nej-sigernes argumenter, og respektere at når det drejer sig om noget så vidtgående som en fælles forfatning, så er det noget, vi alle skal være enige om i Europa. Det er i øvrigt da heller ikke til at vide om tyskerne ville godkende forfatningen, hvis de blev spurgt.
- Men jeg kan godt forstå at fællesskabet skal fungere og at det er nødvendigt med flertalsafgørelser på nogle punkter. Det er jo heller ikke sådan at vi med et nej er ude af EU, eller at det nuværende fællesskab er ikke-eksisterende.
Regeringen siger at Danmark må ud af EU, hvis vi stemmer nej?
- Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann stod i 80’erne og sagde at udviklingen i EF ”intet havde med Union at gøre”, og senest har vi hørt mængder af dommedagsprofetier om, hvor dårlig en økonomi, vi ville få, hvis vi stemte nej til euroen. Siden hen kan vi konstatere at dansk økonomi vel aldrig har haft det bedre.
- Den slags skærper ikke tilliden til de forskellige udsagn om, hvad der sker ved et nej. Jeg tror at der kan komme noget godt ud af ekstra tid og omtanke ved en genforhandling, slutter Mogens Nørgård Pedersen.