NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Valget til EU-Parlamentet i Sverige bød på tre nye rekorder:
Junilistens 14,4 procent af stemmerne og tre mandater er den største overraskelse nogensinde ved et svensk valg. Aldrig tidligere har et politisk parti stormet frem på den måde. Fremgangen var ikke forudset af nogen af de svenske institutter, der arbejder med meningsmålinger.
Den højeste tilslutning i en meningsmåling var på knap seks procent – mindre end halvdelen af det faktiske resultat.
Endelig er den svenske valgdeltagelsen på 37,2 procent den laveste, som hidtil er målt.
»Jeg troede på ét mandat og håbede på to, men det betragtede de fleste som helt utænkeligt,« sagde han på valgaftenen.
Nils Lundgren får selskab i Bruxelles og Strasbourg af den borgerlige økonom og tidligere rigsbankchef Lars Wohlin.
Listens tredje mandat går til læreren Hélène Goudin fra Piteå i det nordlige Sverige. Hélène Goudin vender på en måde hjem til det kendte, da hun er født i Belgien.
Samtidig går de to mest EU-venlige borgerlige partier tilbage. Det store konservative parti, Moderaterna, taber ét mandat, og det samme er tilfældet for det EU-begejstrede liberale Folkeparti og de i hovedsagen EU-positive Kristdemokrater.
Men også de to modstanderpartier Vänsterpartiet og Miljöpartiet taber et mandat hver.
50.000 har skrevet under på kravet om en folkeafstemning, og ifølge meningsmålinger støttes dette krav af 53 procent af vælgerne.
Junilistan er i de landsdækkende svenske medier nærmest blevet betragtet som et lidt spøjst fænomen, og listen har på ingen måde kunnet trænge igennem med sit ønske om at diskutere forfatningen.
Listen har desuden arbejdet for lånte penge, har haft i alt to ansatte og måtte ikke engang deltage i den afsluttende TV-debat.
Junilisten har desuden måtte kæmpe for overhovedet at få delt stemmesedlerne ud til valglokalerne, hvilket er afgørende i Sverige, da hvert enkelt parti her har sin egen stemmeseddel.
Ifølge Junilistans kontor nåede man med sikkerhed kun ud til 81 procent af de i alt cirka 6.000 svenske afstemningslokaler.
Moderata Samlingspartiet 18,2 procent, – 4 mandater (–1)
Junilistan 14,7 procent, – 3 mandater (+3)
Vänsterpartiet 12,8 procent, – 2 mandater (–1)
Folkpartiet 9,8 procent, – 2 mandater (–1)
Centerpartiet 6,3 procent, – 1 mandat (+/– 0)
Miljöpartiet 5,9 procent, – 1 mandat (–1)
Kristdemokraterna 5,7 procent, – 1 mandat (–1)
Stemmeprocenten blev 37,2 procent (1999: 38,8 procent)
Under spærregrænsen: Sverigedemokraterna 1,1 procent. Andre, herunder EU-modståndarna: 1 procent.
Anna Hedh var den eneste kendte ØMU-modstandere og klare EU-kritiker af de ialt 35 opstillede svenske socialdemokrater. Hun var opstillet på 31. plads.
Men da de personlige stemmer var talt op, viste det sig, at hun havde taget det tredje af de ialt fem socialdemokratiske mandater i Parlamentet.
Set med danske øjne er godt 26 000 personlige stemmer ikke særlig imponerende. Men i Sverige er muligheden for at stemme personligt noget forholdsvis nyt.
Der stilles også krav for, at de personlige stemmer kan komme til at gælde. Hvis en kandidats personlige stemmer ligger under 5 procent af partiets eller listens stemmer, tæller de ikke, og så er rækkefølgen på listen afgørende.
Men Anna Hedh fik lidt over 5,3 procent af de socialdemokratiske stemmer og sprængte dermed partilisten.
Først fintællingen vil gøre det klart, om han eller en anden partitro socialdemokrat vil tabe i kampen om en plads i Parlamentet.