ARTIKLER


Japanerne gør noget – det gør EU ikke

Wolfgang Munchau undrer sig i en kommentar i Financial Times over, at EU ikke foretager sig mere i anledning af dollarens fald.
Af Wolfgang Munchau
9. maj 2004

»Hvorfor er europæerne ikke mere bekymrede over den amerikanske dollar?« Sådan spørger Wolfgang Munchau i Financial Times mandag den 2. februar 2004. Vi gengiver i det følgende de væsentligste af hans betragtninger.

»På det netop afsluttede møde i the World Economic Forum i Davos hørte man gang på gang dette spørgsmål. Men Jean-Claude Trichet, direktøren for den europæiske centralbank, sagde blot, at han ikke kunne lide voldsomme udsving i valutakursen. Den tyske økonomiminister, Wolfgang Clement, anerkendte, at Dollaren vr noget af et problem, men sagde, at det måtte USA sørge for selv at løse.

Sandheden er, at hverken den amerikanske regering eller Forbundsbanken nærer noget ønske om at forhindre en valutamæssig tilpasningsproces, der til syvende og sidst både er hensigtsmæssig for den amerikanske økonomi og for verden som helhed.

Eurozonen risikerer at blive fanget i processen med en alt for høj valutakurs på et forkert tidspunkt. Alligevel er dens ledende folk upåvirkede og uforberedte på denne mulighed.,« siger Munchau, der sammenligner Euroen med den japanske yen.

Japanerne griber ind

»Hvorfor stiger Euroen mere end andre flydende valutaer som den japanske Yen og i mindre omfang det engelske pund. Sidste år faldt Dollaren med 18 procent i forhold til Euroen, men kun med 11 procent i forhold til Yen'en.

Den væsentligste årsag er, at den japanske nationalbank greb ind for at forhindre Yen'en i at stige for meget, mens den europæiske centralbank intet foretog sig.«

Får man to dollars for en euro?

Munchau oplyser, at det amerikanske konsulentfirma Goldman Sachs har beregnet, at Dollarens reelle kurs – dvs. kursen i forhold til samtlige handelspartnere – skal falde med 27 procent, for at man kan halvere USA's nuværende underskud på betalingsbalancen.

Da en lang række lande følger Dollaren op og ned, må kursen selvsagt falde endnu mere i forhold til de lande, som ikke er bundet til Dollaren. Det betyder, at faldet i forhold til Euroen i givet fald vil blive på cirka 40 procent, og at man derefter vil kunne få mere end to dollars pr. euro.

»Når man tænker på, hvor stor en rolle eksporten spiller for den økonomiske vækst, vil en så vildt overvurderet valutakurs kaste Eurozonens økonomi ud i krise,« skriver Munchau og fortsætter:

Må sænke renten

»Naturligvis er det svært at forudse valutakursernes udvikling. Men man kan sige, at den nuværende internationale mangel på balance ikke vil forsvinde, med mindre Dollaren falder i kurs. At bede om valutamæssig stabilitet i denne situation er at bede om, at den manglende balance ikke må blive rettet op.

Manglende balancer kan vare længe. Men det er dårlig politik at satse på det. Når finansministrene fra gruppen af syv store lande mødes i Florida næste lørdag-søndag må de gøre noget ved problemet. De skal ikke søge at forhindre en justering, de skal blot sikre sig, at den foregår begavet.

Når der ikke er mulighed for en international aktion, er den europæiske centralbanks muligheder begrænsede. Men én ting skal den gøre. Den kan og skal sænke renten her og nu, akkurat som nationalbanken i Japan har gjort.«

Har sikret sig – for en tid

Munchau spørger derefter om, hvorfor europæerne ikke er gået i panik og svarer følgende:

»En af årsagerne er, at de store eksportører har forsikret sig mod store valutaudsving, så presset fra eksportlobbyen er ikke særlig stort. Men disse forsikringskontrakter gælder kun for en tid og vil snart løbe ud.

En anden grund er, at ingen enkeltperson eller institution føler sig ansvarlig for Eurozonens økonomiske vækst.

EU's finansministre bruger urimelig megen tid på at diskutere budgetunderskud, Eurogruppen er en samtaleklub, og den europæiske centralbank er alene forpligtet på at fastholde stabile priser.

En kraftig devaluering af Dollaren vil være det chok, som nådeløst vil udstille svagheden i Eurozonens politiske styring.« (Oversat af Sven Skovmand)