NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Syngenta har også søgt om tilladelse at dyrke den insektgiftige majs. I alt står ligger der 22 ansøgninger fra forskellige landbrugskemiske virksomheder i kø for at blive godkendt efter EU´s udsættelsesdirektiv. Men et gen-skeptisk mindretal blandt EU-landene, heriblandt Danmark, har siden 1998 forhindret nye godkendelser.
Det er EU-kommissionen blevet godt og grundigt træt af. En række nye initiativer fra Bruxelles skal derfor sætte skub i godkendelsesprocesserne. Vigtigst, og mest drastisk, er Kommissionens planer om at fravriste de gen-kritiske lande deres muligheder at sige nej.
Det sker ved at udnytte EU´s komplicerede »Komitologi« – et system for vedtagelse af regler i specielle embedsmandskomitéer.
Når EU-kommissionen nu vælger at bringe majsgodkendelsen til Ministerrådet ændres betingelserne. Her vil et mindretal kunne godkende majsen, men der vil kræves et kvalificeret flertal for at forhindre en sådan godkendelse.
Det er »hamrende udemokratisk« mener Keld Albrechtsen fra Enhedslisten. I et spørgsmål til udenrigsminister Per Stig Møller beder Keld Albrechtsen regeringen om at forhindre at EU-kommissionen bruger komitologi-reglerne for at fremme gen-godkendelser.
Godkendelse af den insektgiftige majs til mad er en del af en prøveklud for EU-kommissionens nye strategi, omend ikke den helt afgørende pilotsag. Der er flere andre initiativer på vej, efter at EU-kommissionen har vedtaget sin ny slagplan for at fremme GMO (Genetisk Modificerede Organismer).
Hvis det ikke lykkes vil det også her være muligt for Kommissionen at gå videre til Ministerrådet, for på den måde få neutraliseret det GMO-kritiske mindretal. Herefter vil Kommissionen kunne forsætte i køen af ansøgninger, hvor der også er gensplejsede planter til dyrkning, og ikke kun til import og salg.
Men udgangen af genkampen er langt fra sikker. Det er stadig medlemslandene som i en første fase skal behandle ansøgninger om at dyrke GMO-afgrøder . Så sent som den 2. februar i år afviste Belgien at tillade dyrkning af en raps som er gensplejset til at modstå en ukrudtsgift fra virksomheden Bayer.
Afvisningen blev hilst velkommen som en sejr for miljøet af organisationerne Greenpeace og Friends of the Earth (Jordens Venner) som det danske NOAH er knyttet til.
Kommissionens fjerde tiltag vil være en lovgivning om, hvor meget (eller hvor lidt) gensplejset såsæd der må findes i almindelig og økologisk såsæd. Endelig, og for det femte, er der spørgsmålet om såkaldt sameksistens.
Det vil sige nationale regler om, hvordan man rent praktisk skal kunne dyrke de kontroversielle GMO-afgrøder på afgrænsede marker uden at de forandrede gener bogstaveligt talt bliver spredt med vinden over det ganske land. Dyrkningsreglerne, hvor Danmark nu danner fortrop, ser ud til at blive den næste store slagmark i opgøret mellem den gen-glade Kommission og de mere skeptiske medlemslande.
Den ansvarlige minister Mariann Fischer Boel vil i stedet foreslå helt konkrete bestemmelser om, hvordan genmodificerede afgrøder skal dyrkes adskilt fra marker med andre afgrøder.
»Det bliver tale om afstandskrav i meter eller kilometer mellem marker med forskellige afgrøder«, siger Kent Harnisch.
Lovforslaget, som fremlægges i den kommende uge, kommer også til at indeholde krav på en særlig uddannelse og et slags GMO- kørekort til de landmænd som ønsker at dyrke gensplejsede afgrøder.
Det lovforslag som ministeriet nu lægger sidste hånd på, bliver det første af sin slags i EU – og i verden.
Det kritiske spørgsmål er om det rent fysisk er muligt at forhindre spredning af gener i pollen eller frø fra GMO-marker. Spredning kan jo ske med vinden, insekter, fugle, landbrugsmaskiner eller sågar en landmands støvler.
Det er her de konkrete afstandsregler skal sørge for at modificerede gener ikke kommer til at ”forurene” andre marker eller den fri natur.
Spørgsmålet om genspredning er særligt kritisk for økologiske landsmænd som skal kunne garantere GMO-frie varer.
Følgespørgsmålet bliver derfor, hvad der skal ske, hvis en genspredning alligevel finder sted.
Set med EU-kommissionens øjne er det afgørende at det danske lovforslag ikke skal kunne bruges til i praksis at opretholde det GMO-stop, som EU-kommissionen vil af med.
Set med GMO-kritiske øjne bliver det afgørende om den kommende lov kan give nogen som helst sikkerhed for at opretholde økologisk landmandskab i Danmark, og om det bliver fysisk muligt at forhindre en uønsket genspredning i naturen.
» Det er tale om en hårfin balance mellem nationale beskyttelsesregler, og tekniske handelshindringer,« siger Kent Harnisch om arbejdet med det kommende lovforslag.
Indelukket brug betyder at organismer bliver brugt til for eksempel fremstilling af medicin, og at det ikke er hensigten at de skal slippe uden for en fabrik eller et laboratorium.
Der er også særlige regler for fødevarer og tilsætningsstoffer som er baseret på GMO: Novel Foods-forordningen (258/97). Den vil dog fra den 18. april i år erstattes af en ny forordning som også omfatter dyrefoder (1829/2003).
Den 18. april bliver også første dag for en ny forordning om mærkning og sporbarhed (1830/2003) af gensplejsede produkter. Formålet med de regler er at man skal kunne følge brugen af GMO i hele fødevarekæden, fra landmandens såsæd til indholdet i brødet eller rapsolien i butiksreolen.
De nationale dyrkningslove, som Danmark nu bliver først med i EU, har intet centralt EU-modstykke. Men den kommende danske lov skal kontrolleres og godkendes af EU-kommissionen.
I følge bioteknikindustrien er det tale om en usaglig og vildledt opinion.
I følge GMO-modstanderne handler det om endnu ukendte risici, og især om forbrugernes mulighed at kunne vælge (fra).
En central del af kritikken omhandler mulighederne for at sikre økologisk landbrug, og at den forskningstunge og kapitalkrævende genteknologi giver magten over maden til en lille kreds af internationale virksomheder.
I den danske debat har miljøorganisationen Noah stået i spidsen for oplysning om og kritik af genteknologien.
I kampagnen GMO Frit Valg deltager foruden Noah blandt andre Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening, fagforbundet SiD, og Euro-Touqes Danmark – en forening for gourmet kokke.
På kampagnens hjemmeside (www.gmofritvalg.dk) findes der også links til modparten, GMO-industrien.
For det frøste skal der skal høstes økonomisk gevinst af den videnskabelige udvikling inden for bioteknik og molekylærbiologi.
For det andet skal europæiske bioteknikvirksomheder og forskere blive i Europa, i stedet for at søge karrieremuligheder og afkast i USA.
Men der er en nok så vigtig tredje grund:
USA har, sammen med Canada og Argentina, meldt EU til verdenshandelsorganisationen WTO (World Trade Organisation).
De tre store korneksporterende lande mener at EU bruger GMO-kritikken i medlemslandene som en handelshindring.
Det er ikke de eksisterende og kommende EU-love, som irriterer USA, Canada og Argentina. Det er EU-kommissionens manglende evne til at få gennemtvunget godkendelser til markedsføring og dyrkning, og evne til at få bugt med modstræbende medlemslande, som USA vil bringe til ophør.