ARTIKLER


Kommissionen giver gul-grønt lys til Tyrkiet

Kommissionens dobbelttydige rapport om Tyrkiets optagelse i EU er fyldt med arumenter til støtte for det stik modsatte synspunkt
Af Staffan Dahllöf
24. oktober 2004

Konklusionen fra Kommissionen er forholdsvis ligetil: Tyrkiet opfylder de politiske kriterier fra topmødet i København 1993. Det bliver nu stats- og regeringschefernes opgave ved EU-topmødet i december at beslutte sig for, hvornår de reelle forhandlinger om medlemskab skal gå i gang - hvis de altså er enige i Kommissionens vurdering. Og, som allerede lovet på topmødet i København 2002:

Hvis der er enighed skal forhandlingerne ”indledes uden forsinkelser”.

Bundlinjen i Kommissionens rapport er at Tyrkiet har gjort bemærkelsesværdige fremskridt, specielt under den nuværende regering.

Den som leder efter argumenter for at Tyrkiet stadig er langt fra ønskelige tilstande, behøver dog ikke at lede længe.

Korruption og tortur

Følgende udsagn er klippet direkte fra Kommissionens rapport:

– De væbnede styrker fortsætter med at udøve indflydelse over det øvrige samfund gennem en lang række uformelle kanaler.

– Korruption er stadig et meget alvorligt problem inden for næsten alle økonomiske områder.

– Selv om der ikke længere udøves systematisk tortur, rapporteres der fortsat om talrige tilfælde af mishandling, inklusive tortur.

– Omfanget af retssager mod journalister er bekymrende.

– Strejkeretten er ikke accepteret fuldt ud.

– Medierne er forpligtigede til at respektere ”statens udelelige enhed” (forbud mod at propagandere f.eks. for et løsrevet Kurdistan).

– Mindst 18 publicerede bøger blev bandlyst i det første halve år af 2004.

Den rigtige retning

Når Kommissionen alligevel mener at Tyrkiet er klar til at indlede forhandlinger, er det fordi man mener at den overordnede udvikling går i den rigtige retning:

– Dødsstraffen er afskaffet.

– Regeringen har deklareret en politik med ”nul-tolerance” over for tortur.

– De militære sikkerhedsdomstole er opløste, og det Nationale Sikkerhedsråd, hvor militæret har haft det afgørende ord, har fået strammere tøjler. Forsvarets budget er blevet underlagt fuld parlamentarisk kontrol.

– Undervisning, og udsendelser, på kurdisk og andre ikke-tyrkiske sprog er blevet tilladt.

– Flere politiske domme, blandt andet mod den kurdiske politiker Leyla Zana er ophævet.

En vigtig komponent i Kommissionens vurdering er at presset fra EU har virket. Kritikpunkter fra EU er blevet besvaret, og gået i møde.

Balancen mellem ris og ros til Tyrkiet er ikke nogen tilfældighed, og ikke kun en afspejling af de faktiske forhold.

Taktiske overvejelser

Mehmet Ali Birand, tyrkisk journalist og kommentator, mener at vide at rapporten er skrevet ud fra en særlig taktisk hensyn.

I en kolumn publiceret af aviserne Posta, Hrriyet, Milliyet og Turkish Daily News citerer Birand en anonym embedsmand i EU-kommissionen for følgende udsagn:

»Rapporten blev i første omgang lavet for de velmenende mennesker og ledere, som virkelige er bange for at Tyrkiet bliver medlem af EU. Vi ønskede at lette deres angst. Vi lagde stor vægt på sager som de mente var følsomme. Det var for eksempel derfor vi tog betingelsen om bevægeligheden for arbejdskraft med. Vi er klar over at det er udtryk for en dobbeltmoral i forhold til Tyrkiet, men vi havde ingen anden mulighed (...) Vi tog dette med for at forhindre at Tyrkiet ikke skulle få en dato for forhandlingsstart. Hvis vi havde gjort det anderledes, så ville forhandlingerne ikke kunne starte. Det skal man huske på«

Invitation med betingelser

For det første skal en forhandlingsstart kun opfattes som et midlertidigt grønt lys. Kommissionen vil fortsætte med at vurdere den politiske udvikling – særligt tilstanden for de demokratiske rettigheder i Tyrkiet - og udstede løbende rapporter hvert år.

Hvis man finder ”alvorlige og vedvarende” brud på rettigheder skal Kommissionen kunne foreslå at forhandlingerne afbrydes.

Den politiske beslutning om at efterkomme en sådan anbefaling skal træffes af Ministerrådet med kvalificeret flertal.

28 forhandlingsbremser

For det andet skabes der strammere forhandlingsbetingelser end tilfældet var med de 10 seneste nye medlemslande. Forhandlinger inden for hvert enkelt af i alt 28 områder (bevægelighed for varer, landbrug, videnskab, etc.) må ikke gå i gang inden Tyrkiet har vist at man opfylder allerede eksisterende krav om EU-tilpasning, på det pågældende område.

Tyrkiet-modstandere vil på den måde få lettere ved at standse eller blokere forhandlingsforløbet, end f eks modstandere af de baltiske landes medlemskab havde mulighed for op til den seneste udvidelse.

Udenfor de store budgetposter

For det tredje forudser Kommissionen dels behov for lange overgangsperioder, dels behov for ”specifikke arrangementer” inden for områder som landbrug og regionalpolitik.

De to områder er ikke nævnt rent tilfældigt, da de i dag repræsenterer cirka 80 procent af EU's budget.

Må blive i Tyrkiet

For det fjerde stiller Kommissionen en permanent undtagelse for fri bevægelighed af tyrkiske arbejdstagere i udsigt. En sådan permanent undtagelse vil være et brud mod principperne om den frie bevægelighed, og et brud mod princippet om ligebehandling af alle medlemslandes borgere.

B-medlem

Samlet signalerer Kommissionen at Tyrkiet er velkommen, men skal holdes under særligt opsyn, og at der - selv efter afsluttede forhandlinger - vil gå meget lang tid før landet bliver ligestillet med andre medlemslande, hvis nogensinde.