Kommissionen til angreb på bibliotekspengene

Sverige trues med at blive slæbt for Domstolen, fordi man ikke giver penge til udenlandske forfattere. Også den danske ordning kan blive ramt.
Af Sven Skovmand
17. oktober 2004

Ifølge Sveriges Radio for 9. september 2004 er EU-Kommissionen så utilfreds med den svenske biblioteksafgift at den vil slæbe Sverige for EU-domstolen.

Kommissionen kritiserer at Sverige ikke betaler penge til forfattere, der ikke bor i Sverige, men kun til forfattere, der bor i landet.

Det drejer sig om forfattere, der har skrevet i alt 38 procent af bøgerne på de svenske folke- og skolebiblioteker.

Også Danmark kan få problemer

Indtil 1991 uddelte Danmark også kun penge til forfattere, der boede i Danmark, men af hensyn til EU ændrede man ordningen.

I dag kan også udenlandske forfattere få del i de danske bibliotekspenge. Men det forudsætter at de skriver på dansk – og det er der ikke mange, der gør!

Til gengæld kan danske forfattere, der skriver på fremmede sprog, ikke få andel i biblioteksafgiften. Det gælder således den velanskrevne forfatter Maria Giacobbe, der skriver på sardinsk, men får oversat sine bøger af sønnen, Andreas Harder.

For at bøde på denne uretfærdighed har man oprettet en særlig støttepulje, som kan søges af folk, der som Maria Giacobbe er kommet i klemme på grund af presset fra EU.

Kan blive alvorligt

»Den danske ordning er lavet i overensstemmelse med EU's direktiv om udlejnings- og udlånsrettigheder fra 1992, og den er da også godkendt af EU,« siger biblioteksdirektør Jens Thorhauge til NOTAT.

»Problemet er at EU nu tilsyneladende overvejer at lave et nyt direktiv, og at man principielt ønsker at det enkelte lands biblioteksstøtte også skal gå til udenlandske forfattere. Derfor betragter vi situationen som alvorlig – også fordi Danmark giver langt flere penge til forfatterne end noget andet land,« siger Jens Thorhauge.

Direktøren understreger dog at sagen endnu befinder sig på et tidligt stadium. Inden man kan gå videre, er det nødvendigt at der etableres biblioteksstøtte i alle EU-lande. Derfor har Kommissionen lagt pres på blandt andet Spanien, Irland og Portugal, som slet ikke har nogen ordning.

Men det er klart at Kommissionen arbejder med sagen, og at det på et tidspunkt vil føre til et nyt direktivforslag.

Svenskerne fordeler pengene på en helt anden måde

Den danske biblioteksstøtte blev indført i 1946 efter pres fra Dansk Forfatterforening. Den fandt det urimeligt at forfatterne ikke skulle have erstatning for det tab, de led ved at folk lånte deres bøger i stedet for at købe dem.

Ordningen blev gennemført ved at 5 procent af den statslige støtte til bibliotekerne gik til forfatterne. Men for mange forfattere blev den en skuffelse. Det viste sig nemlig at forfattere til børnebøger løb med en stor del af pengene.

Det havde to forklaringer. Den ene er at børn låner langt flere bøger end voksne. Den anden at børnebøger er på færre sider end voksenbøger. Og forfatterne fik for antallet af deres bøger – uden hensyn til sidetal.

Hensynet til EU

Det var en af grundene til at man i 1991 lavede helt om på ordningen og fra nu af lod antallet af sider være afgørende.

Men ændringen skyldtes i høj grad også hensynet til EU. I en del år havde forfatterne fået et fast, pristalsreguleret beløb for hver bog, de havde stående på bibliotekerne.

Denne ordning blev afskaffet, da man frygtede at EU ville presse Danmark til at lade den omfatte alle forfattere – også forfattere fra udlandet. Derfor gav man fra 1991 et samlet beløb til alle forfattere og kaldte det kulturstøtte.

Den svenske ordning

Den svenske biblioteksstøtte er på tre områder anderledes end den danske.

For det første er beløbet mindre. Hvor Danmark i 2004 uddelte 138,4 millioner kroner, var det svenske tilskud kun på cirka 100 millioner danske kroner, skønt Sverige har næsten dobbelt så mange mennesker som Danmark.

For det andet bygger det svenske system på udlånet af bøgerne, ikke på bestanden som i Danmark. Det er en metode, som EU gerne ser indført overalt, men de danske forfattere har hidtil været imod den, fordi den kan give meget svingende indtægter til forfatterne.

For det tredje fordeles mindre end halvdelen af de svenske penge til forfatterne på grundlag af deres udlån, og der sker oven i købet en kraftig aftrapning, når forfatterne er nået op over 100.000 kroner.

Resten af pengene udbetales som stipendier og legater. De sidste administreres af forfatternes foreninger.

Den danske bekymring

Hvis EU får gennemført et direktiv om at bibliotekspenge også skal gives til udenlandske forfattere, kan det ramme danske forfattere hårdt.

Udenlandske forfattere står bag cirka 40 procent af bøgerne på bibliotekerne, og med et uændret beløb vil mange danske forfattere nærmest få halveret deres indtægter.

Samtidig er der kun lille sandsynlighed for at de fra andre lande kan få så mange penge at det kan opveje tabet.