Krav til Sverige trods ØMU-nej

På trods af et massivt svensk nej til euro og ØMU sidste år kræver Kommissionen stadig en ØMU-tilpasning af svensk grundlov. Den svenske regering lader døren stå åben.
Af Staffan Dahllöf
10. november 2004

Godt 56 procent sagde nej tak til ØMU i en folkeafstemning sidste år. Det kan man bare ikke læse nogen steder i den seneste såkaldte konvergensrapport om Sverige og ØMU fra Kommissionen, og Centralbanken ECB.

»Folkeafstemningen var et rent svensk anliggende,« siger Kommissionens talsmand Gerassimos Thomas som forklaring.

Derimod er der ingen mangel på opfordringer til Sverige fra de to EU-institutioner:

Loven om den svenske nationalbank, Riksbanksloven, og de to grundlove Regeringsformen og Trykkefrihedsforordningen skal laves om.

»Riksbankens selvstændighed er ikke tilstrækkeligt sikret, det påpegede vi allerede i 2002,« sagde ØMU-kommissionær Joaquin Almunia, da rapporten om Sverige, og om de ti ny EU-lande, blev fremlagt den 20 oktober.

For står åbenhed

Fire svenske forhold irriterer Kommissionen og Centralbanken:

– Regeringen informeres af Riksbanken inden banken tager vigtige beslutninger. Dette er uhensigtsmæssigt og afspejler bankens manglende uafhængighed.

– Regeringsformen, som er en grundlov, gør det ikke klart at det er ECB som skal føre pengepolitik på Sveriges vegne.

– Sverige anerkender ikke formelt ECB's ret at udstede sedler og mønt.

– Den svenske åbenhed er for stor. Trykkefrihedsforordningen, som regulerer adgang til dokumenter, må strammes op af hensyn til statutten for ECB.

Kravene fra Bruxelles og Frankfurt er ikke ukendte og de kommer ikke ligefrem bag på de svenske regeringsembedsmænd i Stockholm.

»Ikke lige nu«

»Til forskel fra Danmark og Storbritannien har Sverige jo ikke nogen ØMU-undtagelse. Vi har forpligtet os til at gå med på et eller andet tidspunkt. Og så skal det fremgå af svensk lov at det er ECB som driver pengepolitikken og udgiver sedlerne, « siger Knut Hallberg, kontorchef i det svenske finansministerium.

Men det gør ECB jo ikke?

»Nej, vi har jo haft en folkeafstemning hvor resultatet blev et nej, så det er ikke aktuelt lige nu.«

Hvad indebærer lige nu?

»At det ikke er aktuelt i den nære fremtid.«

Rikbanksloven vil kunne ændres med en enkelt beslutning af Riksdagen. At lave om på grundlovene Regeringsformen og Trykkefrihedsforordningen vil derimod kræve to riksdagsbeslutninger med mellemliggende valg.

»Man skal ikke overdrive kompleksiteten i den proces. Det er forandringer som vil kunne gennemføres forholdsvis simpelt. Det er bare ikke noget, vi arbejder på. Det vil kræve en politisk afgørelse,« siger Knut Hallberg på finansministeriet i Stockholm.

Lav profil

Formelt og officielt opfylder Sverige altså ikke sine forpligtelser ifølge traktaten.

At Kommissionen foreløbig nøjes sig med løftede pegefingre og kritiske bemærkninger i en rapport, hænger sammen med at Sverige også mangler at opfylde et af de økonomiske kriterier for deltagelse i ØMU'en: En stabil valutakurs.

Så længe den svenske krone flyder frit, og ikke deltager i valutakurssamarbejdet ERM II, hvilket er en politisk beslutning, så længe vælger Kommissionen at holde lav profil med de svenske traktatbrud og krav om lovændringer.

På spørgsmålet om Sverige bare kan fortsætte med at se stort på Kommissionens kritik, svarer talsmanden Gerassimos Thomas:

»De svenske myndighederne forventes at opfylde ØMU-kravene inden Sverige går med i eurozonen. Som du sikkert ved, kræver det at Sverige først deltager i ERM II i to år, og det er ikke sket endnu.«