Kvinder i øst stærke på arbejdsmarkedet

Der er generelt en større del af befolkningen i arbejde i EU-landene end i kandidatlandene, men kvinderne i kandidatlandene er bedre repræsenteret på arbejdsmarkedet end kvinderne i EU.
Af Hans Kronberg
3. juli 2004

Når det gælder beskæftigelse, er der større lighed mellem kvinder og mænd i de kommende EU-medlemslande fra Øst- og Centraleuropa, end der er i de nuværende EU-lande, viser beregninger foretaget på beskæftigelsesundersøgelser fra EU's statiske kontor, Eurostat.

Generelt er andelen af mænd og kvinder mellem 15 og 64 år, der er i beskæftigelse, højere i EU end i kandidat-landene, men til gengæld udgør kvinderne i kandidatlandene en større del af de beskæftigede, viser tallene.

For samtlige 15 EU-lande er beskæftigelsesprocenten – for både mænd og kvinder – oppe på knap 64 procent, mens eurolandenes beskæftigelsesprocent kun er 62. Det er ikke-eurolandet Danmark, der trækker EU-gennemsnittet op med en rekordhøj beskæftigelse på knap 76 procent af alle 15-64 årige. Men også de to andre ikke-eurolande, Sverige og Storbritannien, har flotte beskæftigelsesprocenter.

I kandidatlandene ligger beskæftigelsesprocenten på knap 58.

Skandinavien ligger højt

I intet land – EU- eller kandidatland – er kvinderne i job i samme omfang som mændene.

Tættest på kommer Sverige, hvor kvindernes beskæftigelse ligger på 98 procent (i 2000) af den samlede beskæftigelse, hvorfor der altså stort set er lige mange kvinder og mænd i arbejde. Herefter følger Finland og så Danmark. Hvis procenten er over 100 ville der være relativt flere kvinder i beskæftigelse end mænd.

De høje skandinaviske procenter for kvinders relative repræsentation på arbejdsmarkedet er der ikke noget kandidatland, der kan matche, men kandidatlandene kan til gengæld mere end matche EU som helhed.

Kandidatlande foran euro-lande

Kandidatlandenes kvinder er nemlig fuldt på højde med deres søstre i EU-landene, når det gælder andelen af kvinder (stadig mellem 15 og 64 år), der er i arbejde. Ja kandidatlandenes kvinder er endda en smule bedre repræsenteret på arbejdsmarkedet end eurolandenes kvinder. Og da den samlede beskæftigelse i kandidatlandene er ringere end i EU, indebærer det, at kvinderne i kandidatlandene er klart bedre repræsenteret på arbejdsmarkedet end kvinderne i EU.

Det er også sådan, at kandidatlandene er mere »ens« end EU-landene, når det gælder kvindernes tilknytning til arbejdsmarkedet – i intet kandidatland kommer man f.eks. ned på så lav en beskæftigelse blandt kvinder som Spanien, Grækenland og Italien, hvor kun mellem 41 og 43 procent af kvinderne er i arbejde.

Rig og fattig blandet

Blandt de 10 lande, der har udsigt til medlemskab af EU fra 2004, er det de polske kvinder, der oftest står udenfor arbejdsmarkedet, men selvom Polen samtidig er et af de fattigste blandt ansøgerlandene (målt som bruttonationalproduktet pr. indbygger), så er der ikke noget præcist sammenhæng mellem den økonomiske udviklingsgrad og så kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet. Litauen er eksempelvis et af de fattigste lande, men har en relativ høj beskæftigelse af kvinder, mens Tjekkiet er et af de rigeste – og brillerer samtidig ved at have en lavere beskæftigelse af landets kvinder end Litauen. En undtagelse er Slovenien, der er det rigeste ansøgerland efter Cypern, og her er beskæftigelsen blandt kvinder oppe på 58,6 procent, svarende til beskæftigelsen blandt kvinder i Tyskland.

Den mere lige fordeling af arbejde mellem mænd og kvinder i kandidatlandene (uden hensyn til lønnen) afspejles også i, at relativt færre kvinder i disse lande arbejder på deltid sammenlignet med kvinderne i EU.