»Man kan ikke lave omelet af hårdkogte æg«

SF's spidskandidat til EU-parlamentet er bekymret over, at medlemslande fortsat vil kunne blokere for flertalsbeslutninger om selskabsskatter og miljøafgifter.
Af Staffan Dahllöf
6. maj 2004

For Margrete Auken er problemet ikke en tiltagende overstatslighed. Problemet er, at EU har for lidt at skulle have sagt. Derfor ser hun det som vigtigt, at stats- og regeringscheferne med enstemmighed skal kunne tage beslutning om en overgang til flertalsafgørelser, som foreslået i den ny EU-forfatning.

»Det har været en lang proces, som for mit eget vedkommende startede allerede i 1979. Jeg meldte mig jo ind i SF på grund af EF-modstanden, men reagerede på Folkebevægelsens fuldstændigt apolitiske nationalisme.

Hvis noget går godt i EU, så omtaler man det ikke, men går det skidt, så er det EU´s fejl. Det kan du stadig læse i NOTAT,« siger hun.

»Med miljøarbejdet i 80'erne kunne jeg høre spørgsmål fra for eksempel Greenpeace i Holland, om hvor vi blev af? Jeg vil jo være med og føre politik dér, hvor der sner.

I 1980'erne var jeg også aktiv i Nordisk råd. Der lærte jeg, at det mellemstatslige arbejde ikke forpligter nogen som helst. Det vi blev enige om et år, var fuldstændigt glemt det næste.«

Færre ansatte end i Århus amt

»Hvis de store lande ikke har lyst til at gøre, hvad man er blevet enige om så lader man bare være. Derfor går jeg ind for at pulje suveræniteten. Det er ikke et godt dansk ord, men min egen oversættelse af det engelske »pool of sovereignty«. Man får meget mere indflydelse ved at gå sammen.«

Er der en grænse for, hvor du ikke vil være med til at dele suverænitet?

»Kirken og folkeskolen for eksempel. Jeg har jo ikke rigtigt været inde i EU-arbejdet endnu, men jeg ser, at der er færre ansatte i EU end i Århus amt. Problemet mener jeg er, at EU er alt for svagt.

Når jeg ikke har den store bekymring, så er det fordi EU i så høj grad er et nationalstaternes samarbejde. Men man kan ikke lave omelet af hårdkogte æg. Og nu styrker man nationalstaterne endnu mere i forslaget til forfatningstraktat.«

Hvad tænker du på?

» Jeg tænker på udenrigspolitikken og på Det Europæiske Råd (stats- og regeringschefernes topmøder, red). Vi ser det i en sådan sag som REACH (forslaget om registrering og klassificering af kemikalier, red.) hvor det pludselig er Tyskland og Frankrig, som afgør den sag.«

Fint med Petersberg

Betydningen af flertalsbeslutninger er jo afhængig af, hvordan stemmerne bliver fordelt. Det er den for tiden store konflikt mellem medlemslandene. Hvordan ser du på det?

»Denne konflikt er vi ikke færdige med i SF endnu, men personligt kan jeg godt se logikken i forslaget om, at et flertal skal omfatte 55 procent af befolkningen, så Tyskland bliver nødt til at have mindst to andre lande med for at kunne blokere for et forslag.

Det med stemmerne er jo også et demokratisk legitimitetsproblem for den tyske befolkning. Her er det dumt at være andet end åben for forskellige løsninger. Polakkerne fik en økonomisk ringe aftale i Nice, men politisk magt. Når man så skal afstå magten, så er det ikke helt nemt.«

På topniveau er man blevet enig om de forsvarspolitiske sætninger i forfatningen, blandt andet om en solidaritetsklausul om gensidig hjælp med militære midler. Hvordan ser du på det?

»Det som indgår i Petersberg-opgaverne (»humanitære opgaver, evakuering, fredsbevarende opgaver og krisestyring, herunder fredsskabende opgaver« – opkaldt efter en beslutning på det tyske slot Petersberg udenfor Bonn, red.) kan man kun ændre ved enstemmighed. Det har jeg det fint med. Det er noget, som vi meget gerne vil støtte.«

Eldorado for våbenhandlere

»Som det er nu, er EU et eldorado for våbenhandlere, når alle skal købe ind til sit eget forsvar. Nu får vi et fælles våbenagentur, som vil kunne samordne de indkøb.«

Agenturets formål er vel at øge den militære kraft, ikke at nedruste?

» Samordnede indkøb kan sagtens betyde, at der samlet set bliver købt færre våben ind.«

De her perspektiver forudsætter vel, at det danske forbehold laves om?

»Det skal laves om, så Danmark kan deltage i Petersberg-opgaverne. Forsvarsforbeholdet var et forbehold mod en Europahær, som man mente ville komme med Maastricht-traktaten. Men det var jo ikke det, som skete. I den ny forfatningstraktat står der intet om et fælles territorialforsvar.«

Der står da, at EU skal blive en forsvarsunion, og at medlemslandene skal forstærke deres militære kapacitet?«

»Der står intet, som vil kunne binde Danmark på noget, vi ikke vil gå med til.«

Den forstærkede kapacitet skal dog vel bruges til noget?

»Det mener vi også, at den skal. Men EU har ikke den militære styrke til at kunne gå ind på egen hånd i for eksempel Mellemøsten. EU har ikke en styrke til at kunne føre krig. Men man vil kunne beskytte olieledninger fra Aserbadjan som del i en større samordnet opgave med FN-mandat, selv om det jo aldrig vil forekomme uden en forståelse med Rusland.«

Domstole og politi

På det retlige område kan SF siges at stå for en omvendt regeringspolitik: Flygtningepolitik og civilret må gerne blive overstatsligt, men strafferet og politisamarbejde skal forblive mellemstatslige områder. Det er en politik, der ligger på linje med den hidtidige britiske holdning Hvad hvis Storbritannien opgiver modstanden mod det overstatslige politi, som der tales om?

»Så skal vi have det til fornyet diskussion hos os. Domstolene og politiet er noget af det mest nationale, vi har.«

I EU-maskineriet er der ellers megen tale om at få skabt »et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed" – et retligt fællesskab på linje med det indre marked?

»Det har jeg det ikke spor rart med.«

Holger K. Nielsen har lagt megen vægt på at Danmark kan beholde en egen kommissær. Mener du også, at det er så vigtigt?

»Det synes jeg, det er. Kommissionen tager jo sine egne beslutninger med flertalsbeslutninger. Så det er vigtigt, at alle lande har en fornemmelse af, at der er nogen i Kommissionen, som repræsenterer det land, de kommer fra.

Skatter med flertal

Men det er jo slet ikke hensigten med Kommissionen. Kommissærerne må endda aflægge ed på, at de ikke vil tage nationale hensyn?

»Jamen sådan er det alligevel. Det er næsten afgørende, at vi får en egen kommissær.«

Hvad mere er afgørende i

forfatningen?

»Jeg kan kun sige, hvad jeg selv mener. Partiet har ikke taget stilling endnu. Men jeg mener, at det er vigtigt med de nedfældede værdier. Det er minsandten ikke bare ord. Men jeg er ked af de manglende muligheder for at få vedtaget minimumssatser for selskabsskatter og grønne afgifter med kvalificeret flertal. Det er afgørende, at man vil kunne gå fra enstemmighed til flertalsbeslutninger uden at skulle lave nye traktater.

Mange mener da ellers, at EU på dette punkt går for vidt. Du mener omvendt, at den mulighed skal med?

»Ja, hvis der ikke er mulighed for at kunne komme væk fra enstemmigheden til flertal, så synes jeg, at det er slemt. Men husk, at beslutningen om at ændre på forholdene skal ske med enstemmighed.«

Er det en betingelse for, at du kan stemme ja?

»Det er i hvert fald noget, som jeg meget, meget gerne vil have med.«

Stemme og skændes

Hvis man er EU-kritisk SF-vælgere og mener at de danske forbehold skal bevares, så skal man vel ikke stemme på dig?

»Hvis man er SF'er, så skal man ikke stemme på bevægelserne. Dér aner man ikke, hvad man får. Jeg synes, at man skal stemme på mig, og så må vi skændes videre bagefter.

Men hvis man mener, at det vigtigste er et bevare nationalstaten, at lade de multinationale virksomheder råde og ikke at udfordre USA, så skal man ikke stemme på mig.«

Det er vel næppe en beskrivelse som passer på f. eks. Pernille Frahm?

» Pernille og jeg er forskellige, men vi står begge bag SF's valgprogram, så man kan udmærket stemme på Pernille.«

Hvad vil du selv helst have, at valgkampen skal handle om?

»Jeg vil få lavet et EU, som vi kan være stolte af. EU bliver aldrig en folkesag, men det gælder om at øge gennemsigtigheden. Det er så noget, som i sig selv kræver flertalsbeslutninger. Mit andet punkt er miljødagsordenen. Når man får noget igennem i EU, så tæller det tungt. Det er det fascinerende ved EU,« siger Margrete Auken.«