Mere EU i Folketinget

Fremover skal folketingspolitikere beskæftige sig mere med EU. En reform af håndteringen af Europapolitikken i Folketinget skal sikre mere indflydelse til de folkevalgte.
Af Brigitte Alfter
18. juni 2004

En fransk eks-præsident på Folketingets talerstol? Ikke utænkeligt ifølge et udspil fra Europaudvalgets formand, Claus Larsen-Jensen, (S). EU skal nemlig trækkes ind i Folketingssalen til almindelig debat om aktuelle emner. Her ville den franske eks-præsident Giscard d’Estaing, der i dag står i spidsen for at udarbejde EU’s kommende forfatning, være en oplagt indpisker – og det er da heller ikke længe siden, at han talte fra Riksdagens talerstol i Stockholm.

Knap så symbolsk som åbningen for udenlandske talere, men nok mere vægtige i det daglige slæb er dog de andre ideer i forslaget, blandt andet skal fagudvalgene inddrages i beslutningerne.

Mens Europaudvalget for tiden skal tygge sig gennem omkring 1900 bilag om året – der beskriver alt fra torskestop i 0stersøen til brug af militært udstyr i Jylland – tager fagudvalgene sig af gennemsnitlig 900 bilag på områder, de har specialiseret sig i. Fremover skal det være obligatorisk, at fagudvalgene behandler EU-forslag på lige fod med nationale lovforslag, lyder et af hovedpunkterne derfor.

0get indflydelse

Oplægget blev præsenteret lige inden påske og bliver for tiden drøftet i partierne. Reformerne er del af arbejdsprogrammet for Folketingets Europaudvalg i år. Målet er ifølge oplægget at styrke Folketingets indflydelse på Europapolitikken. Formelt skal reformerne forankres i en lov, der bygger på Tiltrædelsesloven fra 1972 og sikre den nye rollefordeling.

Claus-Larsen Jensen opfordrer regeringen, der parallelt med Europaudvalget er ved at gennemføre en reform af procedurerne i ministerierne, at koordinere med Folketinget.

Snor i WTO

Larsen-Jensens oplæg er delt op i seks indsatsområder: Behandling af EU-sager i Folketingssalen, Information om EU-sager, Udvalgenes rolle og koordination, Procedurer for behandlingen af EU-sager, Mere kvalitet i EU-papirerne samt Systematisk samarbejde mellem Folketinget og de danske medlemmer af EU-Parlamentet.

Generelt skal politikerne informeres bedre – de skal have regelmæssig EU-information uden at blive druknet. Debatterne skal frem i lyset – blandt andet skal Kommissionens årlige arbejdsprogram debatteres i Folketingssalen ligesom Regeringen ved Folketingets åbning skal lægge sine EU-politiske mål og prioriteringer frem til debat. Desuden skal Europaudvalget holde åbne møder på nogle områder, og der skal være et mere formelt samarbejde med de danske EU-parlamentarikere.

En anden fornyelse er, at der skal oprettes et underudvalg, der udelukkende beskæftiger sig med danske beslutninger i forhold til Verdenshandelsorganisationen, WTO, også her for at sikre de folkevalgte øget indflydelse.

Europaudvalget kommer i den nye model til at stå for den overordnede koordinering.

Når partierne har drøftet oplægget, vil det blive debatteret i Europaudvalget.