NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den politiske ledelse i Ministerrådet må godt selv beslutte, om Frankrig og Tyskland skal slippe for bøder.
Men finans- og økonomiministrene må ikke på den ene side læne sig op ad Kommissionens analyse af Frankrigs og Tysklands budgetforsyndelser og på den anden side undlade at drage de konklusioner af analysen, som man skal ifølge Stabilitetspagten.
Hvis Frankrig og Tyskland skulle slippe for sanktioner, måtte ministrene motivere det med deres egen »klare og entydige analyse« af de økonomiske forhold i de to lande.
Sådan skriver Kommissionen i det brev til EU-Domstolen, hvor den anmoder om at få Ministerrådets optræden behandlet som en hastesag.
Økonomisk er det kun godt, at Ministerrådet ikke kunne enes om at give Tyskland og Frankrig yderligere en byrde oveni et i forvejen problemfyldt budgetunderskud, lød flere kommentarer.
Politisk menes sagen kun at få tabere:
Hvis Domstolen giver Kommissionen medhold, venter ingen, at Tyskland og Frankrig vil makke ret af den grund.
Hvis Kommissionen omvendt taber, eller hvis Domstolen nægter at behandle sagen, så vil det gå ud over Kommissionens i forvejen stadig mere tyndslidte autoritet.
Tilbage står billedet af noget unødvendigt juristeri eller en tåbelig magtkamp.
Kommissionen hævder, at man må slå vagt om EU som et retligt fællesskab, og skriver herefter: »Konklusionerne fra Økofin-mødet den 25. november (hvor Tyskland og Frankrig slap fri – red.) har politiske følger som vedrører kernen i den europæiske integrationsproces.«
Sagt på en anden måde så drejer sagen sig om andet og mere end spillereglerne for medlemmerne af EU´s valutaunion.
Med Kommissionens øjne trues selve Unionsbygningen, hvis medlemslandene vælger at se stort på det fælles bygningsreglement.